Regeringen vil give efterretningstjeneste mere magt end NSA

Regeringen vil give Forsvarets Efterretningstjeneste videre beføjelser end de amerikanske og britiske kolleger.

Pressemøde i Spejlsalen på Statsministeriet, hvor blandt andre forsvarsminister Nicolai Wammen (S) præsenterede "Et stærkt værn mod terror - 12 nye tiltag mod terror". Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen vil give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lov til at aflytte danske statsborgere i udlandet uden forudgående dommerkendelse, og dermed får FE videre beføjelser end tjenestens amerikanske kolleger i NSA og GCHQ i Storbritannien. Det viser en analyse af spiontjenesternes beføjelser ifølge Politiken.

Analysen er foretaget af den juridiske tænketank Justitia og lektor Anders Henriksen fra Københavns Universitet, og den præsenteres onsdag for Folketingets Retsudvalg ved en lukket høring.

»Både de regler, der gælder for NSA og GCHQs overvågning af egne statsborgere i udlandet, må siges at indeholde bedre retssikkerhedsgarantier end FE-forslaget. Det gælder i særdeleshed for den amerikanske ordning, hvor overvågning kræver forudgående retskendelse af en domstol. Også den britiske ordning kræver forudgående kendelse og opfyldelse af en række objektive kriterier. Kendelsen skal dog udstedes af en minister,« hedder det i analysen.

Forslaget er en del af den 970 millioner kroner dyre terrorpakke, som regeringen lancerede sidste torsdag som et led i indsatsen for at dæmme op for truslen imod Danmarks sikkerhed, og den er blevet mødt med skarp kritik fra førende jurister for at undergrave retsstaten.

Direktør i Justitia Jacob Mchangam vurderer, at forslaget indeholder en alt for bred og upræcis adgang til at overvåge danske borgere uden retssikkerhedsgarantier eller ekstern kontrol, og når man har et meget lempeligere mistankegrundlag uden uafhængig kontrol, er der risiko for misbrug, skriver Politiken.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) mener, at den alvorlige trussel, Danmark står over for, gør det nødvendigt at kunne følge de danskere, som rejser ud for at deltage i ekstremistiske aktiviteter i udlandet, da de kan udgøre en alvorlig trussel, ikke bare når de rejser ud, men også når de vender hjem til Danmark.

Han frygter, at hjemvendte forhærdede krigere kan være parate til at udføre terror mod Danmark.

»Regeringen mener derfor ikke, at vi kan forsvare ikke at kunne følge danskere, som rejser ud for at deltage i ekstremistiske aktiviteter i udlandet. Danmarks efterretningstjenester skal kunne følge målrettet med, når eksempelvis danske udenlandske krigere udøver eller træner terror med ISIL i Syrien. Der er tale om en alvorlig trussel, der kræver stærke svar,« skriver forsvarsministeren i en pressemeddelelse til Berlingske Nyhedsbureau.

»Med dette tiltag får vi mulighed for på et tidligere tidspunkt i processen end i dag at gå ind og få oplysninger, der kan være med til at sikre Danmark mod potentielle terrorangreb. Det er en ordning, der passer til Danmark og de alvorlige trusler, vi står overfor, og som kan sikre vores land bedst muligt. Det er samtidig vigtigt at understrege, at FE i hvert enkelt tilfælde, hvor man bruger beføjelsen skal orientere tilsynet med efterretningstjenesterne, der har en landsdommer som formand,« tilføjer Nicolai Wammen.