Konservative presser SR med nyt terrorudspil til milliarder

Med en antiterrorpakke til en samlet pris på mere end tre milliarder kroner presser K-formand Søren Pape på, for at regeringen går længere i terrorbekæmpelsen. Socialdemokraterne: »Slå koldt vand i blodet.«

»Der ligger næsten ingen nye kroner i det, regeringen har lagt frem, og der sker alt for lidt sammenlignet med den trussel, vi står overfor. Regeringen adresserer ikke det her alvorligt nok,« siger de Konservatives formand, Søren Pape, som nu fremlægger en antiterrorpakke til 3,4 mia. kr. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen har med sine antiterrortiltag taget et skridt i den rigtige retning, men skridtet er alt for lille.

Sådan lyder det fra den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, der med en ny antiterrorpakke til en pris på 3,4 milliarder kroner frem mod år 2020 vil presse regeringen til at gå meget længere i bekæmpelsen af terror.

Partiet mener selv at kunne finde pengene inden for rammerne af sin 2020-plan, der indeholder besparelser for mere end 60 milliarder kroner.

»Der ligger næsten ingen nye kroner i det, regeringen har lagt frem, og der sker alt for lidt sammenlignet med den trussel, vi står overfor. Regeringen adresserer ikke det her alvorligt nok,« siger Søren Pape.

Det konservative udspil indeholder velkendte mærkesager for partiet såsom 500 mio. kr. ekstra om året til flere politibetjente, der rent økonomisk er den tungeste klods i pakken.

Men udspillet rummer også flere nye forslag på en bred vifte af områder. Der lægges således både op til hårdere straffe for medvirken til terror, en aflysning af de planlagte besparelser på redningsberedskabet og en ny medaljeordning, der skal hædre betjente, som såres i aktiv tjeneste, eller som har ydet en »ekstraordinær indsats«.

Derudover tager Søren Pape nu også hul på et af de mest følsomme spørgsmål siden terrorangrebet i København, nemlig det danske samfunds beskyttelse af det jødiske mindretal i Danmark.

Flere danske jøder, herunder senest TV-journalisten Martin Krasnik, har sat alvorlige spørgsmålstegn ved, om beskyttelsen har været god nok. Formanden for Det jødiske samfund, Dan Rosenberg Asmussen, har også på forsiden af Jyllands-Posten udtalt, at jøderne ikke registrerede nogen forhøjelse af sikkerheden efter terrorangrebet i Paris i januar, hvor et jødisk supermarked blandt andet blev centrum for en dødelig gidseltagning.

Ifølge Søren Pape er der »meget, der tyder på«, at der er sket et svigt. Han kræver derfor, at man gør det til en fast politiopgave at beskytte det jødiske samfund særligt omkring synagogen i Krystalgade, Carolineskolen, det jødiske museum ved Christiansborg og de jødiske ældreboliger.

»Man må jo nok erkende, at meget tyder på, at man ikke har beskyttet jøderne godt nok. Vi kan desværre ikke lave om på de ting, der er sket, men vi kan i hvert fald gøre mere. Vi kan ikke sidde og se på, at jøderne føler sig utrygge,« siger Søren Pape Poulsen.

Udmeldingen fra de Konservative modtages med »tilfredshed« af Det Jødiske Samfund. Her advarer formand Dan Rosenberg Asmussen mod, at man vender tilbage til det beskyttelsesniveau, som man havde før attentatet ved synagogen i København. Ifølge ham ville det betyde en »afvikling« af det jødiske samfund, som vi kender.

»Der er stor sikkerhed i disse dage, men går vi tilbage på beskyttelsen, så vil det betyde, at forældre begynder at trække deres børn ud af den jødiske skole. Og jeg tror, vi vil se, at mange ikke længere tør komme i synagogen,« siger Dan Asmussen.

»For meget PET, for lidt politi«

Det er mindre end en uge siden, at regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen fremlagde sin 12-punktsplan for bedre bekæmpelse af terror. En plan hvor regeringen over fire år vil målrette 970 millioner kroner til blandt andet mere overvågning og en styrket indsats hos Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste.

Samtidig gjorde statsminister Helle Thorning-Schmidt det klart, at politiet nu skal have arbejdsro, så de nødvendige undersøgelser og evalueringer af forløbet kan laves færdig. Først derefter vil regeringen tage stilling til, om der er behov for at investere i eksempelvis bedre udstyr og træning af politiet. En fejl, mener Søren Pape.

»Der er talt rigtig meget PET – jeg synes, der mangler at blive talt mere politi. Det nytter ikke noget, at vi snakker PET, PET, PET, og så snakker vi slet ikke om de helt almindelige betjente, som trods alt er dem, der laver en stor del af arbejdet,« lyder det fra de Konservatives formand, der mener, at antallet af almindelige betjente på kort sigt skal op på 11.000.

Direkte adspurgt, om de Konservative ligesom regeringen bør vente med at afsætte penge, til man ved, hvor de bruges bedst, svarer partiets formand:

»Vi kan jo ikke vente, til solen brænder ud. Jeg har det sådan, at der ikke er én eneste ting i det, vi foreslår, som den enkelte dansker ikke godt ved, er sund fornuft,« lyder det fra Søren Pape.

Medvirken til terror skal straffes hårdere

I dagene efter Omar Abdel Hamid El-Husseins terrorangreb, der endte med at koste to personer livet, har politiet varetægtsfængslet to mulige medskyldige i sagen. I dag kan personer, der hjælper forbrydere – herunder også terrorister – med eksempelvis planlægning, ifølge loven få nedsat straf, hvis bestemte forhold gør sig gældende. Men det skal i fremtiden ikke være muligt, hvis der er tale om terror, mener Søren Pape.

»Vi bliver nødt til at straffe de personer, der medvirker til terror hårdere, end vi gør i dag. Det her handler om at sende signaler. Når man hjælper med at begå terror, så må der ikke være strafnedsættelse,« siger Søren Pape, der understreger, at »ingen må være i tvivl om«, at medvirken til terror skal kunne straffes lige så hårdt som gerningsmanden.Tror du, at personer, der er klar til at medvirke til terror, holder op, fordi de kan komme længere tid i fængsel?»Nej, det er da ikke sikkert, at man er bange for at komme længere tid i fængsel, men det handler om at beskytte befolkningen.«

S: Slå koldt vand i blodet

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen (S), men spørger man Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, slår hun fast, at partiet er åben over for at skærpe straffen for dem, der medvirker til terror.

»Det er ikke tid til at lukke døre, men til at åbne døre. Derfor ser vi også gerne på at skærpe straffen yderligere,« siger Trine Bramsen.

I sidste uge igangsatte regeringen de indledende forhandlinger om en ny antiterrorpakke. Mens justitsminister Mette Frederiksen tager sig af forhandlingerne om en ny indsats på politiets område, tager forsvarsminister Nicolai Wammen (S) sig af forhandlingerne om en styrket indsats hos Forsvarets Efterretningstjeneste. Forhandlinger, som de Konservative bør benytte sig af frem for at forhandle i pressen, lyder det fra Trine Bramsen. »Jeg synes ærligt talt, at de Konservative og Søren Pape skulle slå koldt vand i blodet. Inden man kaster om sig med millioner af kroner, så lad os lige undersøge, hvad det er, politiet har brug for. Og så har vi jo sagt, at vi gerne lytter til forslag ved forhandlingsbordene,« siger Trine Bramsen.

I Venstre erklærer næstformand Kristian Jensen sig enig med Det Konservative Folkeparti i, at der er behov for at gøre »meget mere«. Han fortæller dog også, at Venstre i modsætning til de konservative kolleger ikke vil fremlægge forkromede udspil, før en undersøgelse af forløbet i København er færdig.

»Vi mener, vi skal have klare svar på, hvad der skete, før vi kan pege på de bedste løsninger,« siger Kristian Jensen.