V-bagland har få liberale kvababbelser med omstridt overvågning

Regeringens forslag om at overvåge danskere i udlandet uden dommerkendelse splitter Venstre på Christiansborg. Men ude i baglandet bakker tre ud af fire op om Løkkes linje.

Foto: Henning Bagger

Mens regeringen i øjeblikket forsøger at finde flertal for en stribe tiltag mod terror, diskuterer Venstres folketingsgruppe med sig selv.

Kan det liberale parti gå med til at lade Forsvarets Efterretningstjeneste aflytte danskere i udlandet, uden at en dommer forinden har sagt god for den hemmelige overvågning?

Spørger man i det borgerlige bagland, er svaret et næsten entydigt ja. Politiko.dk har været i kontakt med 245 tillidsfolk fra Venstre, herunder borgmestre, byrådsmedlemmer og lokalformænd.

Af dem svarer tre ud af fire - 73 pct. - ja til overvågning uden dommerkendelse i udlandet. 18 pct. er imod, viser besvarelserne fra de 245 Venstre-folk. Det skal understreges, at opgørelsen ikke er repræsentativ.

En af de kritiske stemmer er Egon Fræhr, borgmester i Vejen Kommune. Han frygter, at politikerne drager forhastede beslutninger, og at øgede beføjelser kan føre til en glidebane mod mere overvågning.

»Jeg synes tit, at når noget kommer op, så farer man ud med en eller anden løsning, inden man har analyseret situationen tilstrækkeligt,« siger han til Politiko.dk og uddyber:

»Det er altid et problem, hvis man beder staten gøre noget på vegne af borgerne. Det er den tilgang, vi altid skal have, for ellers kan det føre til magtmisbrug. Kommer der en situation af særlig påkrævet karakter, som med terror, er det oplagt at gøre noget. Men man er nødt til at finde ud af, om det her bliver et generelt brug mange andre steder, også selvom det er målrettet terror.«

Han deler dermed bekymring med tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V). Hun fastholdt tidligere på måneden over for Politiken, at en dommerkendelse har en »disciplinerende virkning« på myndighederne.

»Det nytter ikke noget at komme ind på den glidebane, at det er mistillid, hvis man kræver en dommerkendelse. Så er vi for alvor ude at svømme,« sagde hun.

Udenrigsordfører Søren Pind (V) understregede over for Politiko.dk, at »det centrale for mig er, at overvågning foregår under en dommer.«

»Det har jeg sagt mange gange, og det vil jeg ikke løbe fra nu,« lød det.

Løkke advarer mod naivitet

Blandt de positivt stemte er Fanø-borgmester Erik Nørreby.

»Nogle gange er det jo et spørgsmål om tid, hvis de (efterretningstjenesten, red.) har nogen i kikkerten. Og jeg er ikke nervøs for, at efterretningstjenesten misbruger de her oplysninger. Jeg har da tillid til, at de ikke laver unødigt arbejde,« siger han.

Det synspunkt deler Erling Lundsgaard, vælgerforeningsformand i Sønderborg.

»De skal overvåges. Og hvis de er på vej ud af landet, er det nødvendigt, at vi holder øje med dem, også inden dommeren siger god for det. Mine frihedsrettigheder giver jeg da ikke køb på af den grund, og de skal ikke til at overvåge mig,« siger han.

De to er altså, som flertallet, på linje med Lars Løkke Rasmussen. Han har til Politiken slået fast, at »vi skal passe på med ikke at blive naive omkring dette her.«

»Forsvarets Efterretningstjenestes opgave er at beskytte os mod en ydre fjende,« uddybede han.

Terrorkampen skal vindes på frihedens præmisser

Partiets retsordfører, Karsten Lauritzen, har tidligere sagt, at forslaget »giver god mening.« Men trods klar opbakning fra baglandet, vil han ikke uden videre sige sig klar til også at give regeringen sin støtte.

»Venstre lægger sig først fast på sin forhandlingsposition, når regeringen har gjort sig helt klart, hvad den vil,« siger han. »Vi lytter til baglandet, men det er Venstres folketingsgruppe, der lægger vores linje forhandlingsmæssigt.«

Han understreger, at han som liberal under alle omstændigheder har sine forbehold.

»Jeg synes i den grad, at der kan være problemer (med lovforslaget, red.). Men jeg er mest optaget af de beføjelser, som PET og andre myndigeder har i Danmark, for jeg tror, man er naiv, hvis ikke man tror, at de mennesker, som FE godt kunne tænke sig at overvåge, ikke også bliver overvåget af andre efterretningstjenester i udlandet,« siger han.

Søren Pind slår på, at overvågning under alle omstændigheder skal ske med godkendelse fra en anden instans end den overvågende myndighed. Resultatet af undersøgelsen »vidner om, at det er noget, der optager rigtig mange mennesker, og som skaber stor vrede blandt folk«.

»Og den vrede kan jeg da om nogen forstå. Det, vi bare er nødt til at forstå, er, at det er en del af selve det at bekæmpe terror og forhindre rekruttering, at vi gør det på den rigtige måde. At vi gør det helt i overensstemmelse med de demokratiske frihedsidealer, som nu engang er vores,« siger udenrigsordføreren.

Han peger på, at terrorbekæmpelse godt kan få modsat virkning, når vesten i den forbindelse smider sine idealer over bord.

»Det kan da godt være, at nogen betragter Abu Ghraib og Guantanamo som store sejre i kampen mod terror. For mig at se, er det rekrutteringsobjekter, som har skadet kampen kollosalt.«

»Eklatant brud på adelsmærket i dansk retspraksis«

Forslaget om overvågning uden retskendelse i udlandet har fået en hård medfart andre steder i debatten.

Tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjenste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen har kaldt forslaget for »et eklatant brud på adelsmærket i dansk retspraksis«.

Sysette Kruse, der er formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, synes også, at forslaget er »dybt betænkeligt«, mens juraprofessor Jørn Vestergård mener, at »terror-pakken bringer retsstatens grundlæggende principper i fare.«

Det omstridte overvågningsforslag er dog langtfra ene punkt i regeringens antiterrorplan. Få det fulde overblik på Justitsministeriets hjemmeside.