Bylinefoto: Mikkel Vedby Rasmussen.
Læs mere
Fold sammen

Marie Krarup, Dansk Folkepartis forsvarsordfører:

 

»Vi var imod, at forsvarsbudgettet blev reduceret med 15 procent ved seneste forsvarsforlig. Det skal føres tilbage, og der skal lægges mere til. Spændingsniveauet er højere end i mange år. Og det kan udvikle sig til konflikt. Vi kunne bare godt få afspænding, hvis vi ville, fordi det først og fremmest er Vesten, der har opbygget den. NATOs invitation til dialog med Rusland er i virkeligheden en invitation til underkastelse, fordi det tydeligvis skal foregå på Vestens præmisser og ikke i jævnbyrdighed.«

 

Henrik Dam Kristensen, Socialdemokratiets forsvarsordfører:

 

»Man skal aldrig være naiv i forhold til Rusland og slet ikke i forhold til Putin – spørg bare Ukraine. Men vi skal huske, at vi er medlem af NATO og ikke gå i panik. Militært er Rusland ikke i nærheden af at kunne håndtere det, hvis de angriber ét NATO-land. Jeg tvivler på, at den røde hær er på vej over Østersøen. Vi skal heller ikke øge forsvarsbudgettet bare for at gøre det. Hvis vi skal gøre det, skal der være en klar analyse, der viser, at vi er nødt til at få nye kapaciteter for vores trygheds skyld.«

 

Mikkel Vedby Rasmussen, professor og leder af Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet:

»Russerne har i Ukraine vist vilje, evne og mangel på dårlig samvittighed ved at ændre grænser i Europa med magt. Under Den Kolde Krig var grænsen mellem de to tysklande dér, man tænkte, at krigen ville bryde ud. Østersøen er i dag den type område med en direkte grænse mellem NATO og Rusland. Det er et politisk spørgsmål, om vi skal bruge flere penge på forsvaret. Men med det nuværende budget kan vi ikke reagere så hurtigt og længe, som vi bør kunne med en usikker politisk situation i Østersøen.«