Martin Henriksen om udlændingestramninger: »Vi prøver at finde på noget, som er helt nyt«

I forbindelse med finanslovforhandlingerne ønsker Dansk Folkeparti, at regeringen leverer et »paradigmeskifte« i udlændingepolitikken, der sætter fokus på hjemsendelser. Men hvornår er der ifølge DF tale om et paradigmeskifte? Berlingske spurgte udlændingeordfører Martin Henriksen.

Under sidste års forhandlinger om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken, som fandt sted sideløbende med både skatte- og finanslovforhandlinger, havde Dansk Folkeparti rigeligt med ideer til, hvordan politikken skulle udformes. Udlændingeordfører Martin Henriksen troppede endda op til forhandlingerne med en »strammermappe« i hånden. I år har partiet bedt regeringen fremlægge bud på stramninger, der har hjemsendelse af flygtninge i højsædet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard

Martin Henriksen, det er først og fremmest Dansk Folkeparti, der har ytret ønske om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Men det er op til regeringen at levere de stramninger, der skal til – I har ikke meldt meget ud om, hvad I med paradigmeskiftet konkret ser for jer af initiativer og lovgivning, andet end at det handler om en aktiv hjemsendelsespolitik. Hvorfor ikke?

»Før jul og nytår sidste år meldte vi alle mulige forskellige forslag ud. Vi havde konkrete ideer, løse ideer, og nogle af dem kom vi med i pressen og offentligheden, andre inde ved forhandlingsbordet. Og der brugte regeringen lang tid på at forklare os, hvad der ikke kunne lade sig gøre.

Derfor har vi valgt en anden indgangsvinkel til det den her gang, hvor vi har sagt til regeringen, at »nu må I komme til os og forklare, hvad I mener, at der kan lade sig gøre, og overbevise os om, at det vil have en effekt«.«

»Vi tillader os at sige, at der nu skal være lidt ro om de her forhandlinger, hvor vi ikke bliver for detaljerede. Simpelthen fordi vi gerne vil have et fortroligt rum med regeringen og regeringens jurister for at diskutere tingene ordentligt igennem, så vi forhåbentligt kommer så tæt som overhovedet muligt på en løsning, der går i retning af, at flere vender tilbage. Vi prøver at finde på noget, som er helt nyt.«

Men hvad er minimumsgrænsen for, hvornår der i dine øjne er tale om et paradigmeskifte?

»Det er svært at sætte en grænse for. Det handler jo om, at man i højere grad begynder at inddrage opholdstilladelser, og vi er jo begyndt at inddrage opholdstilladelser. Det har vi gjort i stigende grad det sidste år.

Blandt andet fordi det er noget, vi har prioriteret på finansloven for 2017 og 2018, hvor vi har sat penge af til, at man skal gennemgå flere sager med henblik på at vurdere, om man kan inddrage opholdstilladelser. Og det er man så nået frem til, at man kan i en række sager. Så vi har været i gang i et stykke tid, og nu vil vi gerne videre og se, om vi kan få inddraget endnu flere opholdstilladelser.«

Men det er måske administrative vurderinger, I som politikere ikke kan ændre på, ville nogen tænke?

»Jo, vi kan godt ændre på de administrative vurderinger, hvis vi ændrer på lovgivningen. Det er jo det, som det blandt andet handler om.«

Martin Henriksen, udlændingeordfører, Dansk Folkeparti

»Det afgørende for os er, at de på et tidspunkt vender hjem til deres lande, forlader Danmark og genopbygger det samfund, de på et tidspunkt rejste fra. Så er der nogle mellemregninger i forhold til, hvordan vi når derhen. Det er redskaber til at nå et mål. Og de redskaber skal vi diskutere.«


Skal flygtninge arbejde og integreres?

Der er blevet talt en del om, hvorvidt flygtninge skal integreres. Regeringen har ikke tilkendegivet den store lyst til ikke at lade flygtninge arbejde eller lære dansk. Vil en aftale, hvor man f.eks. gør op med, at flygtninge ved at arbejde i Danmark kan opnå tilstrækkelig tilknytning til Danmark til at få permanent opholdstilladelse, være nok til et paradigmeskifte?

»Dit spørgsmål relaterer jo til meget af det, der foregik før jul og nytår, hvor vi netop var på banen med en række forslag. I øvrigt har vi aldrig sagt, at der skal være forbud mod at tage et arbejde. Vi har bare sagt, at hvis det, at man får et arbejde, og at man bruger så mange ressourcer på integration, gør, at man ikke kan blive sendt hjem, kan det være problematisk.

Og der forhandler vi med regeringen om, hvordan man kan indrette det på en måde – hvis vi kan blive enige om en aftale – så det bliver nemmere at inddrage opholdstilladelsen, uagtet om du er i arbejde eller ikke er i arbejde.«

Mandag sagde integrationsordfører Marie Krarup (DF) i Politiken følgende – ganske vist i en historie om satspuljemidler: »Selvfølgelig er der nogle, der skal i arbejde. Men der er bestemt også nogle, der ikke skal, og det er dem, der er her på midlertidigt ophold – det vil sige alle flygtninge.« Men der siger du, at de godt må arbejde?

»Jeg konkluderer ikke nu, fordi vi stadigvæk forhandler. Jeg ved jo ikke, hvad der præcis kommer til at ske i forhold til, om vi rent faktisk når en aftale.«

Men for at forstå jer: Selv om Marie Krarup sagde, at »der er bestemt også nogle, der ikke skal, og det er dem, der er her på midlertidigt ophold«, siger du, at de for jeres skyld godt må arbejde?

»Det afgørende for os er, at de på et tidspunkt vender hjem til deres lande, forlader Danmark og genopbygger det samfund, de på et tidspunkt rejste fra. Så er der nogle mellemregninger i forhold til, hvordan vi når derhen. Det er redskaber til at nå et mål. Og de redskaber skal vi diskutere.

Når Marie Krarup siger det, hun siger, handler det også om, at vi i Dansk Folkeparti synes, det er noget underligt noget, at man bruger så mange penge, som blandt andet kommer fra folkepensionister, til at spytte ud til alle mulige integrationsprojekter.«

»Vi har aldrig sagt, at der skal være et forbud.«

Hvis I helt selv bestemte i Dansk Folkeparti, boede flygtninge med midlertidig ophold så i særlige centre, hvor de ikke blev integreret i Danmark hverken kulturelt, på arbejdsmarkedet eller lærte dansk?

»Hvis vi helt selv bestemte i Dansk Folkeparti og havde flertallet, så indførte vi et asylstop og afviste asylansøgere ved grænsen. Så ville det slet ikke på sigt være nødvendigt med centre.«

Men dem, der var kommet hertil og var på midlertidigt ophold?

»Af hensyn til de forhandlinger, der er nu, tror jeg ikke, jeg vil gå ind på noget meget konkret.«