LA affejer Naser Khaders kritik af migrationsaftale: »Så kan vi bare sige rend og hop«

En migrationsaftale, som den danske regering forventer at underskrive i december, splitter regeringspartierne. De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, har sagt, at aftalen vil betyde flere migranter til Danmark, men det afviser Liberal Alliances Henrik Dahl nu. Aftalen vil slet ikke få nogen betydning, mener han.

Både Naser Khader og Martin Henriksen tager fejl, når de siger, at flere migranter vil komme til Danmark som følge af en FN-erklæring, regeringen efter planen skal underskrive i december.

Sådan lyder det fra Liberal Alliances udenrigsordfører, Henrik Dahl, efter at udlændingeordførerne fra henholdsvis de Konservative og Dansk Folkeparti har talt dunder mod aftalen.

»Hvis nogen kunne føle sig fristet til at udlægge teksten på den måde, at der skal en hel masse afrikanske migranter til Danmark, har de selvfølgelig udlagt teksten på en måde, som vi ikke vil udlægge teksten på,« siger Henrik Dahl om Khader og Henriksens bekymring.

FN-erklæringen, som har navnet »Global Compact for safe, orderly and regular migration«, vil ifølge Naser Khader udvande regeringens stramme udlændingepolitik og betyde, at Danmark er nødt til at modtage flere migranter fra Nordafrika.

»Jeg synes, det er en dårlig aftale, og vi skal have nogle klare forbehold, hvis vi skal underskrive den. Der er behov for en debat om denne erklæring,« sagde Naser Khader til Berlinske torsdag og fik opbakning fra Martin Henriksen:

»Erklæringen går imod ulovlig migration, og det er fint. Men prisen for dette er, at vi skal fremme mulighederne for lovlig migration, og det er stærkt problematisk.«

Men Henrik Dahl er helt uenig og understreger, at aftalen ikke er jurdisk bindende. Derfor kan Danmark ikke tvinges til noget som helst.

Hvorfor underskrive den, hvis den ikke betyder noget?

»Det gør man tit i FN. FN har en lang historie, hvor man laver politiske aftaler, og der er ikke en domstolsmekanik eller sanktioner involveret. Det er en del af FNs måde at arbejde på.«

Hvis argumentet er, at det er en politisk erklæring, og den ikke er juridisk bindende, er det så ikke det samme som at sige »lad os bare underskrive den. For den betyder ikke noget«?

»Sådan vil jeg ikke formulere det. Men det er ikke en aftale, der forpligter nogen til at gøre noget.«

»Så rend og hop«

Er du enig med Naser Khader, når han siger, at erklæringen kan betyde, at flere afrikanske migranter kommer til Danmark?

»Nej, det vil den ikke betyde. Erklæringen tager udgangspunkt i, at landene er suveræne og suverænt bestemmer, hvem der skal opholde sig på deres territorium. Det, der har været vigtigt for Danmark, har været, at der står, at landene er forpligtede til at tage deres egne borgere tilbage.«

Men hvis den ikke er juridisk bindende, kan andre lande vel også være ligeglade med den del af erklæringen, der kommer Danmark til gode?

»Ja. Det kan de i princippet. Men det har en betydning, at man kan tage et dokument frem og minde folk om, hvad der står i det her dokument.«

Hvorfor har det så ikke en betydning, når det gælder de ting, andre lande kan mene, at Danmark forpligter sig til?

»Det har det også, men så kan vi tage dokumentet frem og sige, at vi fortolker dokumentet på en anden måde, så rend og hop.«

Så den måde Danmark læser erklæringen på, er den rigtige, og den måde, andre lande kan læse erklæringen på, er forkert?

»Nej, det vil være udgangspunktet for en diskussion. FN fungerer på den måde, at man underskriver dokumenter, der ikke forpligter nogen til noget. Så har man en proces, hvor man kan slå hinanden oven i hovedet med de her dokumenter. Det er politik, og man kan ikke gøre noget. Vi får en mulighed for at slå de andre lande oven i hovedet og sige, at de skal tage deres indbyggere tilbage. Men vi kan ikke tvinge dem til noget. De andre lande får en mulighed for at slå os oven i hovedet, men så kan vi bare sige rend og hop.«

Forskningschef ved Raoul Wallenberg Institute, Thomas Gammeltoft-Hansen, understreger ligesom Henrik Dahl, at aftalen ikke er juridisk bindende. Derfor afhænger konsekvenserne af erklæringen i sidste ende af landenes fortolkning og villighed til at efterleve aftalen.

»Modtagerlande som Danmark har ønsket en aftale, der fokuserede på mere kontrol og tilbagesendelse, og som sikrede samarbejde med transit- og oprindelseslande. Til gengæld har vi givet noget den anden vej, og der har bl.a. de afrikanske lande fokuseret på at sikre fortsat mulighed for lovlig migration og gode forhold for deres borgere, som migrerer til andre lande,« siger han.

Der findes allerede aftaler om, at lande skal tage egne statsborgere tilbage. De bliver ikke altid overholdt. Hvorfor vil den her ændre på noget?

»Der er ikke nogen garanti for, at den kommer til at have effekt. Men det, der gør den her anderledes, er, at den skaber en overordnet ramme i stedet for de mange bilaterale aftaler, vi har i dag.«