Regeringspartier splittet om migrationsaftale: »Hvis Inger Støjberg underskriver aftalen, kolliderer det med regeringens stramme udlændingepolitik«

De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, advarer på det kraftigste mod en international migrationsaftale, som regeringen forventes at underskrive i december. Aftalen vil betyde en øget tilstrømning af migranter og fremme en multikulturel kultur i Danmark, frygter han. Venstre afviser bekymringen.

Sarah Christine Nørgaard, Nils Meilvang og Martin Sylvest

En stor aftale om migranter splitter i øjeblikket regeringspartierne. Hidtil har Dansk Folkeparti tordnet imod FN-erklæringen, som blandt andet Danmark ventes at underskrive i december, og nu melder også regeringspartiet de Konservative sig i koret af kritikere.

FN-aftalen, der har det omfattende navn »Clobal Compact for safe, orderly and regular migration«, vil udvande regeringens stramme udlændingepolitik og betyde, at Danmark er nødt til at modtage flere migranter fra Nordafrika, frygter de Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader: