Måling viser uændret trivsel fem år efter skolereform

Siden skolereformens indtog er den generelle trivsel stort set uændret. Ikke godt nok, siger minister.

Arkivfoto. Folkeskoleelevernes trivsel har stort set ikke rykket sig fem år efter folkeskolereformen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Folkeskoleelevernes trivsel har stort set ikke rykket sig fem år efter folkeskolereformen.

Det skriver fagbladet Folkeskolen på baggrund af den seneste trivselsmåling blandt elever i 4. til 9. klasse i skoleåret 2018/2019.

Målingen viser, at elevernes gennemsnitlige trivsel er 3,7 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 angiver den bedst mulige trivsel.

Året før var den generelle trivsel ligeledes 3,7, og niveauet har ifølge Folkeskolen været stort set uændret siden 2014/2015, da reformen blev indført.

»Det er i sig selv ikke godt nok, at trivslen ikke er højere.«

»Men også særligt når vi ved, at trivselsmålingen i skolen udelukkende omfatter, hvordan et barn har det i skolen og dermed ikke, om barnet kommer hjem til en fuld forælder hver dag.«

»Vi er nødt til at se bredere på trivsel, hvis vi vil bremse udviklingen i mistrivslen blandt børn og unge,« siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse.

Bedre trivsel er højt prioriteret på regeringens dagsorden, understreger hun.

»Det har fra dag ét været en ambition for regeringen, at vi skal bremse udviklingen i mistrivslen blandt børn og unge.«

»For vi står med en generation af børn og unge, hvor stress og mistrivsel fylder alt for meget,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Elevernes trivsel måles på fire indikatorer, som danner et gennemsnitligt trivselsmål. De fire mål er faglig trivsel, social trivsel, ro og orden og støtte og inspiration.

Eleverne får et elektronisk spørgeskema med 40 spørgsmål som for eksempel: »Er du glad for din skole?«, »Er du blevet mobbet i dette skoleår?« og »Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen?«.

Resultaterne fra trivselsmålingen er tænkt som et redskab for kommuner, skoler og undervisere.

Målingen indgår således i kommunernes kvalitetsrapporter, der beskriver, hvordan det står til med trivslen i skolerne, og hvilke indsatsområder der arbejdes med.

Flere forskere har ifølge fagbladet Folkeskolen sået tvivl om nøjagtigheden af måleværktøjet.

/ritzau/