Løkke om smykkeforslag: »Det mest misforståede i Danmarkshistorien«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen afviser, at regeringen vil vende asylansøgere på hovedet ved grænsen for at »ryste den sidste mønt ud af dem.«

Pressemøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen efter efter regeringsseminaret på Kragerup Gods. Offentlighedens opfattelse af regeringens smykkeforslag er »fuldstændigt forkert«, mener statsministeren.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper

Efter regeringsseminaret på Kragerup Gods på Vestsjælland gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde status over det politiske landskab lige nu.

Nærmest uanset synsvinklen synes smykkesagen, som handler om regeringens lovforslag om at fratage værdifulde smykker fra asylansøgere til dækning af omkostningerne for deres ophold, at være et lavpunkt for Løkke II-regeringen.

Og det leverede statsministeren også en halv erkendelse af på pressemødet, hvor han uddybede sine synspunkter om sagen.

Blandt andet erkendte han, at meldingerne fra S, LA og K om at de ikke kunne støtte lovforslaget, som det står nu, gør indtryk, og så understregede han, at smykkeforslaget allerede er justeret:

»Alt i den politiske debat giver indtryk. Regeringen har fremsat et ændringsforslag for at sikre, at det her forslag kommer i balance med det, der hele tiden har været intentionen,« siger Løkke og fortsatte:

»Det er måske det mest misforståede lovforslag i Danmarkshistorien. Når man ser på debatten, får man nærmest et indtryk af, at når folk ankommer til grænsen, skal de vendes på hovedet, og så vil vi forsøge at ryste den sidste mønt ud af lommen på dem. Det er fuldstændigt forkert.«

»Dette forslag handler helt grundlæggende om, at i et samfund som det danske, hvor vi har universelle rettigheder, da er det sådan, at man som udgangspunkt klarer sig selv, hvis man kan, og så får man hjælp, hvis man har brug for det. Hvis man eksempelvis henvender sig på kommunen for at få kontanthjælp, bliver man afvist, hvis man har en formue på mere end 10.000 kr. Derfor vil det være forkert, hvis vi i forhold til folk, der søger asyl i Danmark, og som måtte være formuende - jeg tror ikke at det er meget typisk forekommende - sagde, at uanset hvad du har af fri formue, så afløfter vi hvad du har af udgifter. Det ville være forkert. For så ville vi behandle en asylansøger bedre end en dansk kontanthjælpsmodtager,« siger han.

Selv om statsministeren betegnede lovforslaget som misforstået, kunne han dog ikke redegøre for det i alle detaljer, oplyste han og henviste til integrationsminister Inger Støjberg, som ikke deltog i pressemødet.

På spørgsmålet om, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at beslaglægge noget fra asylansøgere ved ankomsten til Danmark i stedet for at sende en regning, hvis det registreres, at de er formuende, svarede Lars Løkke Rasmussen:

»Det er ikke noget, man tager fra folk. Det er ikke det, man gør.«

Der står »beslaglægge i teksten« ...

»Ja, ja, jo, jo.  Men det er for at præcisere hvad det her handler om: Man sikrer sig råderet over den formue, der måtte være, så man har sikkerhed for, at den betalingsforpligtelse der er, kan indfries, mens folk er i asylfasen. Hvis man eksempelvis har en formue, der er større end det træk, der har været på kasserne, får man sine penge igen.«

Men der har jo endnu ikke været et træk på kasserne, når man står ved indgangen til Danmark. Trækker kommer vel først et stykke tid efter?

»Trækket på kasserne kommer den dag, man indkvarteres på et asylcenter.«

Prøv at beskriv præcist, hvad det er, du forventer, at politiet skal beslaglægge eller tage rådighed over hos asylansøgere?

»Det spørgsmål må rejses over for integrationsministeren. Jeg er ikke resortminister, og jeg kan ikke alle regeringens lovforslag i alle detaljer. Men den politiske ambition i dette forslag, som jeg tror er meget misforstået, det er at sikre i princippet den samme grad af rimelighed, som også gælder for vores kontanthjælpsmodtagere: Hvis man er nødlidende dansk statsborger, så afvises man på sit ønske, hvis man har en fri formue på over 10.000 kr. Derfor er det udtryk for fairness og ordentlighed at sige, at folk der kommer til Danmark for at indlede en asylproces, må som udgangspunkt dække egne omkostninger, hvis de er formuende.«

De penge, der beslaglægges, ryger de på en personlig konto til at dække vedkommendes udgifter, eller går de i statskassen til at dække asyludgifter generelt?

»Det er ikke sådan at vi tager ressourcer fra folk i et større omfang end de trækker på dem.«

Så man kan godt få sine penge igen, hvis man har fået beslaglagt et stort beløb?

»Helt oplagt. Men det bliver hurtigt sådan lidt...Men i starten af debatten kørte det jo rundt med diamanter i en taske. Hvis du nu forestiller dig, at du havde en taske med diamanter og en millliard, og at du sidder i et asylcenter i seks måneder, inden du får din flygtningestatus. Måske bliver du afvist og sendt ud. Men så er det ikke sådan, at så har vi beslaglagt en milliard, som du aldrig ser igen,« siger Løkke og fortsætter:

»Hør her: Det her er et forslag, som vi i den grad - og det må vi jo også tage ansvaret for - står unuanceret i forhold til, hvad sigtet er med det. Sigtet er, at skabe den samme grad af rimelighed for folk, der kommer til Danmark, og som måtte være formuende, som for danskere, der er nødlidende og har brug for kontanthjælp. Det er den samme ambition, vi forsøger at indfri. Med den forskel, at den der henvender sig hos kommunen uden krav på hjælp bare kan afvises. Mens den, der er asylsøgende ikke bare kan afvises. Vi har ingen ambitioner om, at folk bosætter sig selv. Vi vil gerne have dem ind i vores system.«

De mere præcise svar på mere tekniske spørgsmål om lovforslaget vil Løkke ikke svare på endnu.

»Integrationsministeren har i fredags på regeringens vegne sagt, at der kommer et ændringsforslag, hvor tingene vil blive præciseret, og så kommer vi ind i en lovgivningsproces, og så vil man også kunne svare på alle de tekniske spørgsmål, som jeg ikke kan svare på.«