Kickstart kan give bagslag for ny regering

Socialdemokraterne plæderer for at holde lønnen i ro, men lønnen risikerer ifølge eksperter at blive presset i vejret, hvis S og SFs vækstpolitik får fuld effekt og skaber 60.000 nye job på tre år.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nye regering vil bede lønmodtagerne om at holde igen med lønstigninger de kommende år, men den opgave bliver sværere, hvis Socialdemokraterne og SF også vil leve op til et af sine mest centrale valgløfter.

SF har som det første punkt i sit valgprogram lovet at skabe 60.000 job på tre år, og det skal ske via en stribe vækstinitiativer, som også Socialdemokraterne står bag. Men sådan en vækstsalve kan give en rekyl, der skaber rystelser i dansk økonomi, advarer flere føren-de økonomer.

»Hvis vi virkelig tog 60.000 personer ud af ledighedskøen kun ved at skabe mere efterspørgsel, så skal vi passe på, at vi ikke får et nyt lønpres. For i det øjeblik, efterspørgslen går væk igen, så står vi tilbage med tømmermændene,« siger Jan Rose Skaksen, økonomiprofessor ved CBS og tidligere vismand, og fortsætter:

»De tømmermænd står vi med lige nu. Vi havde en fantastisk god periode før krisen, hvor der var meget stor efterspørgsel på arbejdskraft, ledigheden var meget lav, og alle var glade. Så glade, at vi fik en kraftig lønudvikling. Det betød, at vi udhulede vores konkurrenceevne. Så det vil være uhensigtsmæssigt at få alt for lav ledighed udelukkende ved at skabe efterspørgsel. Det vil igen udhule vores konkurrenceevne og være ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen.«

Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af Arbejdsmarkedskommissionen, deler den vurdering.

»Hvis man laver alle de tiltag på samme tid, kommer man relativt hurtigt ned på et niveau, hvor man begynder at se stigende løndannelse. Det er ulempen ved, at man gerne vil styre økonomien. Det gør man ikke altid ustraffet « siger Michael Svarer.

Ifølge Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Velfærdskommissionen, vil et fald i ledigheden på 60.000 personer betyde, at Danmark vil ramme det såkaldt strukturelle ledighedsniveau.

»Det vil sige et niveau, hvor det er svært at komme længere ned uden at få en overophedning. Inden finanskrisen så vi, at ledigheden kom meget langt ned - hvilket ellers isoleret set er positivt. Men det betyder, at der bliver skabt et lønpres,« siger han.

AE: Nye job skal erstatte forsvundne job

Konsekvensen af S og SFs kickstart og 60.000 nye job kan derfor gå imod den ny regerings erklærede mål om at holde lønnen i ro. Allerede dagen efter valget meddelte Helle Thorning-Schmidt (S) som optakt til de svære regeringsforhandlinger, at hun vil diskutere løntilbageholdenhed med arbejdsmarkedets parter i kommende trepartsforhandlinger. Det skal styrke Danmarks konkurrenceevne, sagde hun.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener ikke, at 60.000 nye job vil skabe lønpres.

»Som jeg læser det, vil man skabe alternative job til dem, der forsvinder ud af landet for at undgå, at arbejdsløsheden stiger,« siger chefanalytiker Martin Madsen.

Han henviser desuden til, at den internationalt anvendte måde at måle ledigheden på - AKU-ledigheden - giver rum til 60.000 færre ledige, uden at man rammer den strukturelle ledighed.

SFs finansordfører Ole Sohn vil ikke udtale sig under de igangværende regeringsforhandlinger.