Hvad betyder folkeafstemningen for Danmarks medlemskab af Europol?

Er det nødvendigt at afskaffe retsforbeholdet for at sikre dansk politi adgang til Europol-samarbejdet? Ja siger de EU-venlige. Nej siger de EU-kritiske.

Foto: Erik Luntang.
Læs mere
Fold sammen

Vil Danmark ryge fluks ud af det europæiske politisamarbejde Europol, hvis vi stemmer nej den 3. december? Det er et spørgsmål, der har fyldt mest i den politiske debat forud for folkeafstemningen om retsforbeholdet. Og partierne er meget uenige.

De to fronter står skarpt over for hinanden. Nej-siden holder fast i, at Danmark kan få en parallelaftale om Europol, mens EU-venlige partier peger på, at et ja er den sikre løsning i forhold til at sikre dansk politi adgang til samarbejdet i Europol. Se eksempelvis Venstres valgplakat, der tydeligt fokuserer på, at et ja vil styrke dansk politi.

Venstre kickstarter i dag ja-kampagnen frem mod afstemningen den 3. december. Fra klokken 7.00 kan du ved Nørreport...

Opslået af Venstre, Danmarks Liberale Parti på 2. november 2015

I starten af november besøgte Europols øverste chef, briten Rob Wainwright, Danmark. Med sig havde han et budskab om, at ingen reelt kan forudsige konsekvenserne af et nej.

»Der findes ikke et foregangstilfælde. Ingen eksempler man kan pege på, og som Danmark kan kopiere. Norge kan ikke bruges som eksempel, for Norge er ikke et EU-land. Vi har aldrig før haft et EU-medlemsland, som skulle associeres med Europol. Så det vil være en første-gang. Og fordi det vil være første gang, vil der ikke ligge en juridisk løsning klar,« sagde Rob Wainwright til Berlingske.

Dermed kan et nej ved folkeafstemningen resultere i, at dansk politi udelukkes fra det europæiske politisamarbejde, mener Europol direktøren.

»Hvis det bliver et nej ved afstemningen, og der ikke er fundet et alternativ inden da, så er det slut. Så har Danmark ikke længere adgang til vores data, vil ikke have medarbejdere i Europol og vil ikke være en del af vores operationer. Det vil være det,« siger han.

Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkepartis EU-ordfører, kalder det »utidig indblanding«, at Europols direktør kommer til Danmark og blander sig i afstemningen. Og hans partikollega Morten Messerschmidt erklærer sig da også uenig i, at Danmark skulle få problemer med at opnå en parallelaftale.

»Vi kan få en parallelaftale, og her taler jeg ikke om en norsk aftale eller en schweizisk aftale. Nej, en dansk aftale, hvor man laver en copy-paste af vores nuværende vilkår,« forklarede han til Politiko.dk.

I et andet interview med Politiko.dk uddyber Messerschmidt sin analyse af mulighederne for at få en dansk parallelaftale om Europol.

»Alle de undersøgelser, som normalt går forud i forhold til politiets arbejdsmetoder og domstole, er på plads. Derfor kommer det ikke til at tage ret lang tid at lave en parallelaftale for Danmarks tilknytning til Europol.«

Men ifølge Venstre tager Messerschimdt en større mundfuld, end han kan tygge, når han forventer en hurtig parallelaftale.

»Morten Messerschmidt tager et meget stort ansvar på sig, når han giver en garanti, som han på ingen måde er herre over. Hvis man kan få en parallelaftale, fordi det ved vi ikke, om man kan, så må forventningen være, at det vil tage årevis,« siger Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen (V).

Afstemningens to fløje er altså dybt uenige i, om det kan lade sig gøre at få en særaftale om Europol, hvis folkeafstemningen skulle ende med et nej. En sådan særaftale vil kræve, at både EU-Kommissionen og de øvrige medlemslande godkender den beslutning.