EU = 17 plus 8 plus 2

EU har fået en ny formel. Før var der de 17 eurolande plus de andre. Nu er der de 25 medlemmer af Europagten plus Tjekkiet og Storbritannien.

BRUXELLES: Med Europagten vil EU dulme nerverne hos finansmarkedet, der skal låne EU-landene penge. Nu vil EU’s ledere også give unionens 23 millioner arbejdsløse håb om en bedre fremtid. For det, som stats- og regeringscheferne brugte længst tid på under topmødet i aftes var faktisk ikke Europagten.

- Vi skal bekæmpe vores underskud og forbedre vores konkurrenceevne. Men vi brugte længst tid på at diskutere, hvordan vi kan genskabe væksten, siger Herman Van Rompuy, formand for EU’s ministerråd, da de 27 landes stats- og regeringschefer sent i aftes hævede topmødet efter at otte ikke-euro lande var blevet enige om at tilslutte sig den pagt, som skal sikre samme økonomiske disciplin i euro-området.

Ifølge Rompuy vil indsatsen for at genskabe væksten i Europa blive dyrket med tre initiativer: Jobskabelse – især for unge, bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder – herunder bekæmpelse af bureakrati og forbedring af muligheder for finansiering. Det sidste punkt er i kernen af det danske EU-formandskab, nemlig forbedring og modernisering af det indre marked.

- Derfor var topmødet vigtigt, siger Rompuy.

Ifølge José Manuel Barroso, formand for EU-Kommissionen, står det klart, at EU-landene er tvunget til ikke kun at fokusere på den disciplin, som Europagten vil indføre og samordne i den økonomiske politik.

- Vi må gøre mere for væksten. Det står klart, at vi ikke har mange penge at gøre med. Så vi må bruge reformer til at bekæmpe blandt andet arbejdsløsheden blandt de unge og til at forbedre vilkårene for de små og mellemstore virksomheder, siger han.

Med aftenens resultat for Europagten står det klart, at der er kommet en ny brudflade i EU. For EU er ikke længere de 17 eurolande og de ti, der står uden for euroen. Nu er der de 17 eurolande, de 25 europagt-lande og de to lande, Tjekkiet og Storbritannien, der står uden for. Det britiske nej var ventet, mens det tjekkiske nej overraskede.

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy sagde på et pressemøde, at den tjekkiske premierminister Petr Necas havde givet "forfatningsmæssige grunde” til ikke at tiltræde pagten.

- Jeg har ikke tilstrækkeligt kendskab til hvad der foregår i Prag til at forstå, hvorfor det, der var acceptabelt i december ikke længere er acceptabelt, sagde han.

Til gengæld fremhævede Sarkozy Danmarks ventede tilmelding til Europagten:

- Det bliver en traktat med 25 medlemmer, for den danske statsminister fortalte os, at det danske parlament har givet hende myndighed til at ratificere traktaten, sagde Nicolas Sarkozy.