EL: Vi løber terroristernes ærinde med mere overvågning

Vi må ikke lave indskrænkelser i vores eget demokrati af frygt, lyder det fra Enhedslisten. Mere magt til Forsvarets Efterretningstjeneste er et skridt i retningen af en politistat, lyder bekymringen.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (EL). Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen går for langt, når den vil give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lov til at overvåge danskere i udlandet uden en dommerkendelse. Det mener Enhedslisten, der ikke synes, at regeringen og partierne, der bakker op om idéen, formår at hovedet koldt i kølvandet på terrorangrebene i København forrige uge.

»Vi skal gøre alt for at føle os trygge, men det skal ske på demokratiets præmisser. Vi må ikke begynde at løbe terroristernes ærinde ved selv at gøre indgreb i det system, som vi jo gerne vil forsvare og beskytte,« siger partiets retsordfører, Pernille Skipper (Ø).

Regeringens terrorudspil vil udvide beføjelserne for FE, så danskere, der befinder sig i udlandet, kan blive overvåget ved mistanke om forbindelse til terror, uden en retskendelse fra en dommer.

Og det giver faktisk efterretningsvæsnet i Danmark større magt end amerikanske NSA, viser en ny analyse fra den juridiske tænketank Justitia og lektor Anders Henriksen fra Københavns Universitet ifølge Politiken. Analysen præsenteres for Folketingets Retsudvalg senere onsdag.

Pernille Skipper håber, at sammenligningen med NSA kan få øjnene op hos politikerne, der er på vippen til at bakke op om terrorpakken:

»Det er jo intet, der tilsiger, at det her nødvendigvis kan forhindre et nyt angreb. Hvad bliver det næste så? Må man også overvåge borgere, der befinder sig på dansk jord, uden en retskendelse? Må man have lov til at varetægtsfængsle, uden at domstolene er inde over? Hvor går grænsen?« spørger Pernille Skipper.

»Det er meget, meget grundlæggende for demokratiet, at der skal en retskendelse til, før man laver indgreb i borgernes frihedsrettigheder, fordi domstolene netop vurderer, om der er et tilstrækkeligt mistankegrundlag,« tilføjer hun.

Hvis terrorpakken bliver gennemført, bliver det udelukkende op til den øverste FE-chef Thomas Ahrenkiel at tage beslutningen om overvågningen af en person. Herefter vil Tilsynet med Efterretningstjenesterne blive orienteret. Her sidder en landsommer, som kan reagere, hvis der er et problem.

Men det er ikke godt nok, mener Pernille Skipper.

»Det er den grundlæggende forskel på en politistat og en retsstat, om domstolene kontrollerer politiets arbejde, når de vil gøre indgreb i borgernes frihedsrettigheder. Et organ, der er en del af den samme forvaltning med samme chef som efterretningstjenesterne - nemlig justits- og forsvarsministeren, kan på ingen måde erstatte en uafhængig domstolskontrol,« siger hun.