Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kan vi lære at leve med Henrik Day?

»Noget af det vigtigste, man lærer på medicin, er kritisk tilgang og at overveje alle differentielle diagnoser, før man kommer til den endelige sygdomsbeskrivelse. Men for Henrik Day Poulsen er en tur til en smuk by i Portugal nok til at definere en hel panetnisk gruppe, dens udfordringer, historie og bidrag til omverdenen.«

25debAbirAl-Kalemji.jpg
Abir Al-kalemji Fold sammen
Læs mere

Hjernevrideren Henrik Day Poulsens fordrejninger af virkeligheden og verbale barbari mod minoriteter er snart ikke til at holde ud. Senest skrev han tirsdag en klumme, hvor han stiller spørgsmålstegn ved, om vi kan leve med arabere. Han trækker på erfaringer fra Lissabon og konkluderer, at man skal være tydelig i sin tale over for denne race, stille krav og udvise disciplin.

Med andre ord, man skal behandle dem som børn og holde dem i kort snor som hunde. Magen til sofistikeret vrøvl og etnocentrisk arrogance skal man lede længe efter!

Læs også: Kan vi lære at leve med arabere?

Jeg vælger at forholde mig til nogle af HDPs budskaber. For skulle man dissekere hans postulater for generaliseringer, ville spaltepladsen i denne avis ikke række. HDP kalder klummen for »Kan vi lære at leve med arabere?« for derefter at indlede en purulent omtale af muslimer. Han bruger således arabere og muslimer i flæng. Men mange arabere er også kristne og jøder. De fleste indvandere og deres efterkommere i Danmark er kristne.

Så hvem hovedpersonen i HDPs rejseeventyr er, er rent demografisk svært at placere. Målgruppen er lige så misvisende. Er »vi« et majestætisk pluralis? Eller »vi danskere«? Jeg har både dansk statsborgerskab og arabisk afstamning. Er jeg så inkluderet i »vi« og kan tage stilling til, hvordan jeg kan leve med mig selv og mine artsfæller?

HDP spørger, hvad der får muslimer til at blive ekstreme i DK. Han henviser til et eksempel med en pige fra Kosovo, der pludselig blev troende i Danmark og gik med tørklæde. Mener han tilsvarende, at unge, der bliver mormoner, Jehovas Vidner eller konfirmeret, er ekstremister? Eller definerer han tørklæde og muslimsk religiøsitet per automatik som ekstremisme?

Når nu HDP gør sig bestræbelser på at belære pøblen om, hvordan man lever med en ekstremt tænkende subgruppe i samfundet, hvordan forestiller han sig så, at vi kan leve med det parallelsamfund af DF-tilhængere, der på flere områder er mere middelalderlige, som går ind for sort arbejde, dødsstraf, at føre kvinder tilbage til gryderne og give børn en lussing eller en endefuld, når de er uartige? Har HDP overvejet sameksistensproblemer og mulige løsninger a la børne- og hundeopdragelse, som hans pædagogik disponerer over?

Det undrer mig, at en debattør med så human en beskæftigelse og en længere videregående uddannelse praktiserer en diskriminerende tilgang til sine medmennesker. Noget af det vigtigste, man lærer på medicin, er kritisk tilgang og at overveje alle differentielle diagnoser, før man kommer til den endelige sygdomsbeskrivelse. Men for HDP er en tur til en smuk by i Portugal nok til at definere en hel panetnisk gruppe, dens udfordringer, historie og bidrag til omverdenen – med »couscous og spicy sovs«.

Læs også: Frygt, fællesskab frihed, fanatisme

Men kære kollega, nu bidrager de mennesker med lidt mere end gastronomiske oplevelser. De behandler patienter på danske hospitaler, bringer liv i handelsbranchen, udfører frivilligt arbejde, engagerer sig i politik og er med til at løfte samfundet. Ja, kedelige kriminalitets- og arbejdsløshedsstatistikker findes og bør ændres. Men derfra og til at tegne et homogent billede af en mangeartet gruppe og konkludere, at de skal behandles som en særlig afart af mennesker, er for lavt. Selv for det niveau af limbodebat, du bevæger dig på. Hæv barren lidt og udvis en sober debatdisciplin. Det er min klare tale og forventning til dig!