Ekspert om flygtninge i børnehaver og idrætsklubber: »Man overholder jo ikke loven«

I årevis har kommuner og idrætsforeninger ladet udlændinge arbejde med børn, vel vidende at deres børneattester er misvisende. Klart lovbrud, vurderer professor, og på Christiansborg vil DF nu tage affære. I Longelse på Langeland kan det sætte et trænerprojekt for flygtninge i bero, indtil regeringen har taget stilling.

Smilene var brede og forventningerne høje, da integrationsminister Inger Støjberg i mandags var i Longelse på Langeland. Her kan voksne flygtninge få en UEFA-godkendt DBU-uddannelse som børnetrænere med såkaldt C-licens. Bag uddannelsen lurer et problem, og det hedder børneattester. Foto: Louise Koustrup
Læs mere
Fold sammen

Integrationsminister Inger Støjbjergs smil var lige så bredt, som forventningerne hos værterne var høje, da ministeren i mandags kastede regeringens glans over et banebrydende projekt for asylbørn og voksne flygtninge på Longelse Skole på Langeland.

Med fodbold skal det offentlige hånd i hånd med det frivillige foreningsdanmark løse en del af den gigantiske integrationsudfordring, som med flygtningekrisen nu hviler på de mange lokalsamfund. I Longelse skal voksne flygtninge have en UEFA-godkendt DBU-uddannelse som børnetrænere med såkaldt C-licens. Samtidig skal uledsagede flygtningebørn hjælpes ind i lokalsamfundet via fodbold og undervisning i dansk foreningskultur. Projektet finansieres af Langeland Kommune med midler fra Udlændingestyrelsen samt fra Danmarks Boldunion og Danmarks Idrætsforbund, og ministeren var begejstret:

»Det er et super godt projekt, fordi man lærer dansk, men også lærer en masse om normer og værdier i Danmark. Så jeg synes, at det er rigtigt godt, at DBU har kastet sig ud i det her sammen med kommunen,« sagde ministeren til den lokale TV-station, mens begejstrede unge flokkedes omkring hende.

På DBUs twitterkonto tilføjede hun:

»Jeg tager hatten af for det ansvar, DBU tager for integrationen«.

Bedre kunne det ikke blive. Og dog.

Flygtninges fortid er aldeles ubeskrevet

Børnetrænerkurset står ifølge eksperter i socialret med et uholdbart juridisk problem. Og problemet gælder ikke kun fodboldintegrationen i Longelse. En fjerdedel af det kommunale arbejdsmarked og samtlige 14.000 danske idrætsforeninger kan blive lukket land for udlændinge, der vil arbejde med eller træne børn.

For når der er tale om udlændinge, har de slet ikke lov til at have med børn at gøre – heller ikke selv om de lever op til formelle krav og indhenter en såkaldt børneattest. Børneattesten er forudsætningen for at arbejde med børn under 15 år i såvel frivillige foreninger som på offentlige arbejdspladser. Loven fra 2005 skal beskytte børn mod at voksne med domme for eksempelvis pædofili får ansvaret for dem.

Men lige så længe loven har været i kraft, har der været et hul, når det handler om udlændinge:

Når en kommune eller en idrætsforening anmoder om en børneattest til en udlænding, er attesten ikke retvisende. Strafferegistret har nemlig ikke adgang til oplysninger fra udenlandske strafferegistre, og derfor kommer attesterne blanke tilbage, efter at en kommunerne eller idrætsforeningerne har rekvireret dem. Ikke fordi ansøgerens fortid er pletfri, men fordi strafferegistret kun har disse oplysninger om danskere.

Eller som Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup Kommune og formand for Løn- og Personaleudvalget i KL, sagde til Berlingske for nylig:

»Problemet er, at en flygtnings børneattest er tomme oplysninger. Flygtninges liv inden ankomsten hertil er helt ubeskrevet.«

Alligevel ansætter kommuner udlændinge, herunder flygtninge, i job, og i de 14.000 danske idrætsforeninger, blandt andet i 1.700 fodboldklubber, er der ifølge Dansk Idrætsforbund mange udlændinge ansat. Også selv om deres børneattester ikke fortæller noget som helst.

Et klokkeklart lovbrud

Ifølge professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher, er der tale om et klokkeklart lovbrud:

»Man overholder jo ikke loven, hvis man med åbne øjne indhenter børneattester og ansætter folk, selv om man ved, at attesterne er misvisende. Misvisende, fordi de ikke beskriver det, de skal beskrive. Der skal være realiteter bag en børneattest. Er en attest ikke reelt dækkende, så kan kommuner eller idrætsforeninger ikke give adgang til at arbejde på børneområdet,« siger Kirsten Ketscher.

Børneområdet udgør en fjerdedel af det kommunale jobmarked, og KL vil være ked af at udelukke flygtninge fra praktik eller job på dette område, fordi der ifølge KL er store integrationsmæssige gevinster for flygtninge i at arbejde med børn.

I Aarhus har man som beskrevet i Berlingske for nylig ikke ønsket at tage chancer og har derfor udelukket flygtninge fra at arbejde med børn. På Frederiksberg vil man fortsat gerne have flygtninge i praktik i børnehaver – men regeringen må tage stilling til, hvordan det skal foregå, når børneattesterne ikke er retvisende.

Kommunernes Landsforening er overrasket over professor Kirsten Ketschers vurdering og henholder sig til, at kommunerne gør, hvad loven forpligter dem til, når blot de indhenter børneattesterne.

»Det er helt nyt for os, hvis kommunernes hidtidige praksis skulle være i strid med lovgivningen. Og det er heller ikke de meldinger, som vi har hørt fra de ministre, som har udtalt sig om dette dilemma. Kommunerne indhenter jo netop de børneattester, som de er forpligtet til ifølge lovgivningen,« siger KLs forhandlingschef, Marianne Brinch-Fischer.

KL ønsker, at regeringen bløder loven op over for personer, der er uden for det danske strafferegisters rækkevidde. Screening, mentorordning og tydelige retningslinjer skal være med til at kompensere for en ubelyst fortid, mener KL.

I Dansk Idrætsforbund påpeger Jan Darfeldt, specialkonsulent med ansvar for børneattester, at der har været et hul i loven lige så længe, som den har eksisteret.

»Regeringen må beslutte, om der skal supplerende tiltag til, hvis en udlænding skal have adgang til at træne børn, selv om børneattesten ikke er retvisende. Det kan være en udvanding af loven om børneattester, eller også må regeringen beslutte, at udlændinge fremover er udelukket fra at undervise eller træne børn.«

På Langeland håber borgmester Bjarne Nielsen (V), at regeringen lemper kravene.

»Det vil selvfølgelig være en katastrofe, hvis noget går galt. Omvendt kan man jo lave regler om, at flygtninge aldrig må undervise alene i hverken idrætsklubber eller i kommunale job. Så vi afventer spændt, hvad regeringen siger.«

Praksis kan ikke fortsætte

Ifølge professor Kirsten Ketscher kan nuværende praksis, hvor kommuner og idrætsklubber gør, hvad de finder bedst, ikke fortsætte:

»Enten fremsætter regeringen et lovforslag om at svække den i øvrigt udmærkede lov om børneattester på bekostning af børnene, eller også gør kommunerne som Aarhus: Udelukker personer, hvor man ved, at en børneattest intet siger om deres fortid, fordi den reelt er ukendt,« siger hun.

På Frederiksberg er det blevet foreslået, at man lader psykologsamtaler supplere børneattester, når der er tale om flygtninge eller andre, hvor det er umuligt at få oplysninger om en mulig kriminel forhistorie. En ubrugelig løsning, vurderer Kirsten Ketscher:

»Psykologsamtaler ændrer jo ikke ved, at man ikke – som loven foreskriver – har beskrevet en persons fortid. Jeg kan ikke se andet, end at det vil være ulovligt at administrere anderledes, end Aarhus gør – også selv om det faktisk er en indirekte diskrimination af etniske minoriteter. Men den kan retfærdiggøres af hensyn til beskyttelse af børn.«

Kirsten Ketscher understreger, at loven om børneattester er et krav, der skal beskytte børnene:

»Lad mig minde om, at man står med et stort ansvar, hvis man ser igennem fingre med, at en børneattest er værdiløs. Jeg minder også om, at kommunerne er erstatningsansvarlige, hvis det går galt, og det viser sig, at man har set igennem fingre med en værdiløs børneattest.«

John Klausen, lektor i socialret ved Aalborg Universitet, bakker op om Kirsten Ketchers vurdering af, at det formelt er et lovbrud, når kommuner og idrætsforeninger bruger misvisende børneattester. Han påpeger, at problemstillingen går langt tilbage, men sættes på spidsen med de mange flygtninge, som kommunerne skal have i arbejde.

»En børneattest er ikke og har aldrig været en garanti for noget. Det er ikke en garanti for, at en ustraffet dansker ikke kan begå et overgreb mod et barn, ligesom den ikke er en garanti for, at personer med en ukendt baggrund kan risikere at gøre det.«

Haarder: Det er et dilemma

På Christiansborg har Dansk Folkeparti nu fremsat et beslutningsforslag, som skal pålægge regeringen en præcisering af loven. Nu skal det klart og tydeligt fremgå af loven, at børneattesten skal indeholde oplysninger om seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år for de seneste ti år for at være gyldig.

»Børneattester, der reelt er værdiløse, skal selvfølgelig ikke give adgang til at arbejde med børn hverken i kommunerne eller i idrætsforeningerne. Det er et hensyn til børnenes sikkerhed og ikke en del af en integrationsdebat,« siger Peter Skaarup, formand for Retsudvalget.

Inger Støjberg smilede i Longelse, men har ingen kommentarer til problemet. For loven om børneattester hører under Kulturministeriet, hvor minister Bertel Haarder har bedt sine embedsmænd om at se på mulighederne for at justere på de nuværende regler, »så der ikke bruges unødige ressourcer på at indhente blanke attester.«

Over for Berlingske konstaterer Haarder, at sagen er et dilemma:

»Vi vil jo nødig udelukke alle flygtninge fra job, som jo i langt de fleste tilfælde ville kunne varetages uden nogen risiko. Men samtidig vil vi ikke løbe nogen risiko. Det er dét, der er dilemmaet.«

I Longelse vil regeringens beslutning afgøre, om flygtningenes trænerfremtid er meningsfuld eller meningsløs, og smilene kan være på vej nedad efter ministerbesøget mandag.

Claus Gram Pedersen, administrationschef ved DBU Fyn, understreger, at DBU følger gældende regler og ikke går på kompromis. Han oplyser også, at det strengt taget først er, når flygtningene er færdiguddannede som trænere, at de får brug for en børneattest.

»Vi kan godt undervise de kommende børnetrænere ved at lade dem bruge hinanden i stedet for at bruge børn i undervisningssituationerne. Men når de færdiguddannede trænere kommer ud i klubberne, skal de naturligvis have en børneattest. Med den usikkerhed, der nu er opstået, kan jeg ikke afvise, at vi kan ende med at sætte børnetrænerprojektet i bero, indtil regeringen har givet et klart svar.«