DF vil ikke love åbenhed i regering

Selv om Dansk Folkeparti har kaldt den nye offentlighedslov­ en »skamplet på det danske demokrati«, vil partiet ikke love at åbne mere, hvis de kommer i regering. »Snyderi,« mener Enhedslisten.

DFerne Peter Skaarup og Kristian Thulesen ankommer til Amalienborg fredag d. 19 juni 2015 for at meddele dronning Margrethe, hvem de peger på som landets kommende statsminister. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»En skamplet på demokratiet«.

Der blev ikke lagt fingre imellem, da Dansk Folkepartis retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup, i juni 2013 satte sig til tasterne for at formulere et indlæg i dagbladet Politiken.

Temaet var den nye offentlighedslov, som daværende justitsminister, Morten Bødskov (S), samme dag fik vedtaget i Folketinget trods massiv modstand fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og flere end 90.000 danskere, der havde skrevet under i protest.

I Skaarups øjne var den nye lov et udtryk for, at »magt korrumperer«, og han så for sig, hvordan politikerleden om muligt vil blive endnu større, når partierne havde den »ekstreme frækhed at vedtage en lov, der gør det nærmest umuligt at se dem efter i kortene«.

»Dybt pinligt,« skrev Skaarup.

Den garvede retspolitikers bestyrtelse skyldtes, at man med offentlighedsloven afskaffede borgere og journalisters ret til at få aktindsigt i en række dokumenter, der tidligere havde dannet grundlag for afsløringer af politiske skandalesager.

Som minister er man dog ikke forpligtet til at hemmeligholde dokumenterne. Det er en mulighed, man kan se bort fra ved brug af det såkaldte »meroffentlighedsprincip«. Med andre ord kan man vælge at udlevere flere oplysninger, end man er forpligtet til.

Skaarup: Det er meget hypotetisk

I lyset af det historisk gode valg, de danske vælgere gav Dansk Folkeparti i torsdags, har Berlingske derfor spurgt Peter Skaarup, om han og de øvrige DF-ministre, der potentielt kan komme ud på den anden side af de igangværende regeringsforhandlinger, i givet fald vil ignorere indskrænkningerne i åbenheden for i stedet frivilligt at udlevere dokumenterne.

Men det vil han ikke garantere.

»Det er meget uafklaret, hvad der kommer til at ske, og hvilken regering Lars Løkke Rasmussen kan danne. Så det er meget hypotetisk, synes jeg. Og der er jo også efter valget et flertal for at bevare den nye lov,« siger Peter Skaarup.

Men der er jo mulighed for at sætte de paragraffer, du selv har kritiseret, ud af kraft?

»Det kan man godt sige. Men så længe det er uafklaret, om Dansk Folkeparti skal i regering, er det ikke en diskussion, man kan bruge til noget. Hvis det skulle ske, at vi går i regering, er det noget, vi må tage en snak om, men lige nu er det for tidligt at sige noget om.«

Burde du ikke klart kunne sige, at Dansk Folkepartis ministre, hvis I går i regering, vil vaske det, I har kaldt en skamplet på demokratiet, af igen?

»Man er nødt til at se på, hvad det, man principielt gerne vil, indebærer i praksis. Man kan ikke komme med klare meldinger om noget, der vil angå alle ministre. Det skal ikke tolkes som et nej, men det er for tidligt at sige.«

Du sagde, at I ville arbejde på at få »denne skamplet« annulleret hurtigst muligt. Vil I kræve det under forhandlingerne med Lars Løkke Rasmussen?

»Det står på listen sammen med mange andre ting. Men det er ikke en del af de fire punkter (bl.a. EU-, og indvandrerpolitik, red.), vi går efter i forhold til, hvis vi skal i regering. Det er de fire punkter, vi i særlig grad er optagede af i den sammenhæng,« siger Peter Skaarup.

Det gode eksempel

I Enhedslisten møder det skuffelse, at Peter Skaarup ikke vil love, at Dansk Folkeparti vil sætte offentlighedslovens udskældte bestemmelser ud af kraft, hvis partiet vælger at gå i regering sammen med Venstre.

»Dansk Folkeparti har brugt nogle meget store ord i den her sag, så det er simpelthen noget snyderi og en skuffelse for vælgerne, hvis de ikke selv opfører sig derefter. Peter Skaarup burde klart kunne sige, at den første ordre, han overhovedet vil give, hvis han bliver minister, er, at indskrænkningerne i offentlighedsloven ikke vil gælde,« siger retsordfører Pernille Skipper.

Mens Peter Skaarup ikke vil forholde sig til, om Dansk Folkepartis ministre vil sætte offentlighedslovens indskrænkninger ud af kraft, hvis partiet kommer i regering, var partiets folketingsmedlem Pia Adelsteen til gengæld klar i mælet, da Berlingske tidligere på tirsdagen fangede hende på telefonen.

Adspurgt om, hvorvidt partiet i hendes øjne bør gøre brug af princippet om meroffentlighed, svarede Pia Adelsten:

»Ja, for det går vi jo ind for. Folketingsmedlemmer og borgere skal have mulighed for at få at vide, hvad der foregår bag magtens mure. Og Dansk Folkeparti må selv gå foran med et godt eksempel.«

»Opskriften på 10-15 års retspolitik«

Muligheden for at give meroffentlighed var et vigtigt skjold for de partier, der forsvarede den nye offentlighedslov og de indskrænkninger, den indebar. Men for nylig kunne Politiken på baggrund af en aktindsigt hos Folketingets Ombudsmand fortælle, at ministrene under den afgående regering i ringe grad har valgt at øge åbenheden mere, end de absolut var tvunget til.

Justitsministeriet, der selv stod bag den nye offentlighedslov, har eksempelvis slet ikke taget meroffentlighed i anvendelse i hele 2014.

Ved den lejlighed sagde Dansk Folkepartis Pia Adelsteen da også, at det »bekræfter den kritik, vi havde, da loven blev vedtaget«.

»Justitsministeriet, der i forvejen er et ekstremt lukket ministerium, beviser i hvert fald, at de ikke giver mere end højst nødvendigt,« sagde hun.

Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund, medgiver, at DF ikke kan annullere offentlighedsloven, som en bred forligskreds har vedtaget. Men han understreger, at partiet sagtens kan – og bør – åbne egne ministerier.

Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia og en af offentlighedslovens skarpeste kritikere, stemmer i:

»Hvis DF giver offentlighedsloven en stedmoderlig behandling, når partiet får magt, er det ærgerligt. Men det er sådan set opskriften på de seneste 10-15 års retspolitik,« siger Jacob Mchangama.

Tilbage i Dansk Folkeparti gør Peter Skaarup det klart, at partiet fastholder sin modstand mod offentlighedsloven.

Han nævner bl.a., at Folketingets Ombudsmand 1. januar 2017 skal redegøre for, hvordan loven i praksis har virket, og at det kan give en mulighed for at udforme »mere lempelige regler«.

Særligt, hvis eksempelvis SF og de Radikale, der stemte for loven, skifter holdning, nu hvor de er i opposition.

»Jeg synes, man bør koncentrere sig om sagligt at gøre indsigten bedre for offentligheden i stedet for at slå plat på det, som Enhedslisten gør nu,« siger Peter Skaarup.