Da radikal profil blev sammenlignet med Gollum og kaldt for »spasser«, valgte Ekstra Bladet at slette hele opslaget: »Det er et problem«

Ekstra Bladet valgte at fjerne en artikel fra Facebook efter flere timer med voldsomme og grove kommentarer rettet mod folketingspolitiker Kristian Hegaards handicap. Selv sidder han tilbage med en frygt for at blive censureret fra det sociale medie, fordi andre personer ikke kan holde den gode tone. Ekstra Bladet afviser, at der er tale om et generelt problem.

De Radikales udlændinge- og retsordfører, Kristian Hegaard, frygter, at hans holdninger forsvinder fra Facebook, fordi Ekstra Bladet har slettet et opslag, hvor andre personer i stor stil skrev hadefulde og nedsættende kommentarer om hans handicap i kommentarsporet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Radikale Venstres rets- og udlændingeordfører, Kristian Hegaard, fulgte med på Facebook, da et kommentarspor under en artikel på Ekstra Bladet søndag aften flød over med nedladende og decideret hadefulde kommentarer møntet på hans udseende, handicap og person.

Blandt andet blev Kristian Hegaard kaldt for »spasser«, mens flere andre sammenlignede ham med den misformede karakter Gollum fra »Ringenes Herre«. Det kunne han ikke tolke anderledes end som et udtryk for, at der blev gjort grin med hans fingre.

Den søndag aften var det ikke kun hånende kommentarer, som ramte Kristian Hegaard. Han sad også tilbage med en følelse af, at internetkrigerne vandt kommentarsporet, mens demokratiet tabte.

I stedet for at rydde op i de grove kommentarer, slettede Ekstra Bladet senere på aftenen hele Facebook-opslaget med artiklen, som Kristian Hegaard som retsordfører havde udtalt sig til. Det fik ham til at skrive på Twitter, at han blev ked af, at de onde tunger lykkedes med at få hans holdning slettet.

Foto: Screenshot.

»Det er et problem, at personer, der skriver hadefuld tale, får lov til at bestemme, hvilket indhold Ekstra Bladet kan have liggende på bladets Facebook-side,« siger Kristian Hegaard.

Artiklen ligger fortsat på avisens egen hjemmeside, og her kritiserer Kristian Hegaard, at Fyns Politi i et udskældt og nu slettet opslag på Twitter lod folkedomstolen stemme om, hvorvidt en tiltalt skulle straffes. Det var dog ikke selve de politiske udtalelser, der blev genstand for kritik i kommentarsporet på Facebook. Derimod mente flere, at man i stedet burde slette Kristian Hegaard:

»Kan man ikke også slette Kristian Hegaard, drømme tanke,« lød en af kommentarerne – Berlingske har ikke rettet stavefejl med mere.

»Den lille skæve krage skal bare drønes ud af Christiansborg. Han er på ingen måde gavnlig for det danske folk,« mente en anden, mens en tredje skrev:

»Prøv lige og se krøblingen der.! Jeg føler mig i den grad krænket og han sidder i Dansk Politik,« lød kommentaren, som blev fulgt op med smileyer, der kaster op.

Foto: Screenshot.

Til kamp mod hadefulde kommentarer

Når afsenderne af kommentarerne udbasunerer holdninger på Ekstra Bladets Facebook-side med mere end 300.000 følgere, bliver de offentligt tilgængelige for alle. Techgigantens algoritmer gør også, at kommentarerne bliver delt rundt i afsendernes respektive netværk.

Afsenderne går til tasterne på Facebook med deres fulde navne og billeder af både dem selv og deres familiemedlemmer, mens man hos flere af dem også kan se navnet på arbejdsgiveren. En person delte selv opslaget med sin ven og skrev:

»Se en spasser, ham du stemte på«.

Kristian Hegaard sidder i en kørestol, fordi han er født med en sjælden knoglesygdom. Ifølge Hegaard er det svært at undgå hadefulde kommentarer, når han udtaler sig om højspændte værdipolitiske sager – eksempelvis børnene i Syrien eller om samtykkelovgivning, der er kerneemner for ham som rets- og udlændingeordfører for Radikale Venstre.

»Vi skal handle på problemet, og vi skal gøre op med den slags kommentarer. Jeg tænker på alle mulige andre, der har et handicap, eller som tilhører en minoritet – får de lyst til at deltage i demokratiet, når de ser sådan et kommentarspor? Det har jeg svært ved at tro,« siger han.

Foto: Screenshot.

Derfor ærgrer det ham også, at Ekstra Bladet fjernede artiklen fra Facebook i stedet for at bekæmpe kommentarerne.

»Jeg vil hellere have tusind hadefulde kommentarer og så få lov til at sige, hvad jeg mener om et politisk emne, end at tusind hadefulde kommentarer kan få lov at lukke min ytring ned,« siger Kristian Hegaard:

»Det er problematisk og principielt, hvis jeg bliver censureret for en holdning på Facebook, fordi der er nogle andre, der ikke kan opføre sig ordentligt,« siger han videre.

Et enkeltstående tilfælde

Ekstra Bladet afviser, at det slettede opslag er udtryk for censur. Redaktør for sociale medier på Ekstra Bladet Philip Thomsen oplyser, at tre ansatte de første par timer forsøgte at blokere brugere og slette kommentarer, men at det indimellem sker, at kommentarerne er så voldsomme og massive, at avisen må slette et opslag.

»Vi kunne bare se, at det stak fuldstændig af, og at det blev ved, og det blev værre i løbet af aftenen. Når vi på den måde mister kontrollen over en Facebook-tråd, mener vi, at vi har et ansvar for at slette det,« siger Philip Thomsen.

Er det ikke et problem for den demokratiske debat, når medier sletter opslag, fordi kommentarsporene ikke kan styres?

»Hvis det sker en enkelt gang eller to, kan jeg ikke se, at det er et demokratisk problem. Hvis det foregik jævnligt, eller hvis det skete hver eneste gang, vi lagde noget op om Kristian Hegaard, så er det klart, at det ville være et problem. Men det er ikke tilfældet,« siger Philip Thomsen.

Ekstra Bladet forventer desuden, at Facebook om få uger vil være klar med et værktøj, som muliggør, at man kan slå kommentarer på et opslag fra og dermed undgå at slette opslaget.

Berlingske har kontaktet fem af de personer, der har angrebet Kristian Hegaards person, udseende eller handicap i Ekstra Bladets kommentarspor for at få svar på, hvorfor de har skrevet, som de har gjort, og hvordan det gavner debatten.

Det er uklart, hvorvidt alle fem har læst Berlingskes henvendelse, hvorfor vi heller ikke bringer deres navne i avisen, selvom de har kommenteret på en offentlig Facebook-side. Kun en af personerne besvarede en række spørgsmål skriftligt, men afviste, at kommentarerne måtte bringes i avisen.