Antorini: Straf til skoler hjælper ikke mobbeofre

Undervisningsministeren vil ikke straffe skoler for at være passive i kampen mod mobning, selvom både Red Barnet, Venstre og en ny norsk undersøgelse taler for sanktioner.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis skoler ser passivt til og ikke gør nok, når elever bliver mobbet, bør de kunne straffes med sanktioner. Det er konklusionen i en ny norsk undersøgelse, der har undersøgt hvilke metoder, der virker i kampen mod mobning.

Men den vej er ikke den rigtige at gå i Danmark, mener undervisningsminister Christine Antorini (S).

»Man skal ikke vente til alt er gået galt, og så tro, at en økonomisk sanktion redder det. Det hjælper jo desværre ikke de børn, der er blevet mobbet. Der gør til gengæld det konkrete daglige arbejde med ro, orden, klasseledelse og strategier for, hvordan man hjælper så tidligt som muligt,« siger hun og peger på de nyindførte trivselsmål, hvor man løbende kan følge, om eleverne trives, som et stærkt forebyggende redskab.

Den norske undersøgelse konkluderer også, at det skal gøres tydeligt i lovgivningen, hvordan man konkret skal sætte ind over for mobning. Og det er vigtigt for at få tydeliggjort, hvem der har ansvaret.

Men ifølge undervisningsministeren er der ingen tvivl om, hvor ansvaret ligger.

»Det ligger på skolen. Og derfor er alle skoler allerede i dag forpligtede til at have et værdiregelsæt, som indeholder en overordnet anti-mobbestrategi,« siger Christine Antorini.

»Og hvis man ikke synes, at skolen tager sig af det, skal man selvfølgelig gå til sine kommunale beslutningstagere,« påpeger hun.

At der ikke er behov for yderligere sanktioner, er man enig i hos Skolelederforeningen. Men formand Claus Hjortdal mener ikke, der er helt så sort-hvidt, hvor ansvaret ligger.

»Det er ikke kun et skoleproblem. Det er også et fritidsproblem, og derfor er det for svært bare isoleret at sige, at det er noget, som skolen har ansvaret for,« siger han og fremhæver et øget samarbejde med forældrene som en del af løsningen.

Forældrene skal heller ikke gå fri, lyder det fra Venstre. Partiet kom i februar selv med et anti-mobbeudspil, der lægger sig tæt op ad de nye norske resultater. Venstre ser dog også forældrene som medansvarlige og ser sanktioner som nødvendige - både over for skole og forældre.

»Hvis ikke man arbejder målrettet med de her ting, så skal det være muligt at sanktionere. For hvis der ikke er en sanktion i en lovgivning, er der en tendens til, at den ikke tages alvorligt,« siger socialordfører i Venstre Karen Ellemann (V).

Red Barnet så også gerne flere af de norske tiltag i Danmark. Børneorganisationen har tidligere peget på, at der er behov for en mere konkret mobbelovgivning i Danmark, end den vi har i dag.

»Der er rigtig mange skoler, der gør noget ved mobning, men desværre ser vi også eksempler på børn, der går igennem hele deres barndom og er udsat for mobning. Og det er ikke acceptabelt,« siger anti-mobbekonsulent i Red Barnet Lars Stilling Netteberg.

»Så for at få de sidste med, der ser passivt til, er vi nødt til at forpligte dem noget mere,« siger han.

Tal fra den seneste skolebørnsundersøgelse fra 2010 anslår, at seks procent af alle danske skoleelever oplever massiv mobning igennem skoletiden. Det svarer til cirka et barn i hver eneste klasse.