Man kan roligt sænke dagpengene

Foto: Thomas Lekfeldt. Der er mangel på arbejdskraft i dansk erhvervsliv. Derfor er det oplagt at ændre på dagpengesystemet.
Læs mere
Fold sammen

Der er mangel på arbejdskraft i dansk erhvervsliv. Derfor er det oplagt at ændre på dagpengesystemet. Dagpengemodtagere er de stærkeste ledige med frisk erhvervs­erfaring.

Nina Smiths Dagpengekommission beregnede da også, at en reduktion i dagpengene med ti pct. øger beskæftigelsen med 13.000 personer, mens en reduktion i dagpengeperioden fra to til et år øger beskæftigelsen med 22.000 personer. En person på maksimale dagpenge tjener blot 300 kr. om måneden (ti kr. om dagen) ved at tage et lavtlønsjob. Det kalder på reformer.

Som modargument mod lavere dagpenge fremføres det ofte, at hvis dagpengene reduceres, så vil fagforeningerne begynde at kræve længere opsigelsesvarsler som kompensation for en ringere dagpengedækning. Dette ville svække fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Virksomhederne vil blive mere varsomme med at ansætte nye medarbejdere, fordi det bliver dyrere at afskedige nye medarbejdere igen, hvis de viser sig ikke at passe ind i virksomheden. Argumentet – der typisk kommer fra venstrefløjen – er, at jobtabet fra længere opsigelsesvarsler opvejerdebat jobgevinsten fra lavere dagpenge. Det er imidlertid meget svært at finde dokumentation for dette udsagn (at dagpengebeskæringer medfører mere job-beskyttelse).

Fra 1990erne og frem har man afkortet dagpengeperioden fra at være uden en maksimumsgrænse til i dag to år. Det har mindsket »security« for lønmodtagerne, fordi de ikke kan være på dagpenge i så lang tid. Det har imidlertid ikke medført øget jobbeskyttelse, som har været stort set uændret siden 1985 ifølge opgørelser fra OECD. Ifølge den ofte fremførte hypotese burde de kraftige dagpengebeskæringer have medført mere jobbeskyttelse. Det er ikke sket. Jobbeskyttelsen har overordnet set været uændret.

En anden måde at vurdere spekulationerne på, er ved at se på tværs af OECD-lande. Hvis lavere dagpenge fører til mindre fleksibilitet og f.eks. længere opsigelsesvarsler, ville man umiddelbart forvente en negativ sammenhæng mellem kompensa-tions­graden i dagpengesystemet (dagpengesats i forhold til lønnen) og jobbeskyttelsen. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Tværtimod, så er der en positiv sammenhæng, dvs. lande med lav kompensationsgrad har generelt også lav jobbeskyttelse (f.eks. korte opsigelses­varsler og lave fratrædelses­godtgørelser). Og omvendt har lande med høj jobbeskyttelse også høje dagpenge.

I det hele taget må man stille spørgsmål ved, hvorfor i al verden fagbevægelsen skulle kræve længere opsigelsesvarsler mv. Det ville jo bare skade deres arbejdsløse medlemmer, som får sværere ved at komme i job. Virksomhederne vil som nævnt blive mere varsomme med at tage nye medarbejdere ind, hvis det bliver dyrere at afskedige dem igen. Længere opsigelsesvarsler mv. kan desuden betyde, at vi får den »sydeuropæiske syge« med høj ungeledighed (virksomhederne bliver varsomme med at tage unge medarbejdere ind). Det kan jeg ikke se, er i fagbevægelsens interesse. Tilbage står, at man kan forvente betydelige positive effekter af at reducere dagpengene i Danmark.