Finansministeriets regnemaskine bør være – men er ikke – overladt til fagfolk

Realiteten er ikke, som Kristian Jensen ønsker at udtrykke det: At udviklingen af Finansministeriets regne­maskine er overladt til fagfolk, skriver fhv. overvismand Christen Sørensen. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

I Berlingske Business fra 20. juli giver finansminister Kristian Jensen udtryk for, at udformningen af Finans­ministeriets regnemaskine bør overlades til fagfolk.

Dette udsagn følger efter vismændenes kritik i deres seneste rapport af, at Finans­ministeriets regnemaskine er »ubalanceret«.

Ubalancen er en følge af, at der i regne­maskinen bliver taget hensyn til afledte dynamiske effekter på arbejdsudbud af skatter og indkomstoverførsler, men ikke af offentlige udgifter til f.eks. infrastruktur, uddannelse, sundhed mv. Og denne kritik er blevet fulgt op af oppositionen, der har opfordret finansministeren til senest til oktober at komme med en redegørelse som opfølgning på vismændenes kritik.

Imidlertid omfatter vismændenes kritik kun ét område – de dynamiske virkninger af offentlige udgifter – som ikke er medtaget i regnemaskinen.

Vismændene analyserede nemlig ikke grundlaget for inddragelsen af dynamiske effekter af skatter og indkomstoverførsler på arbejdsudbuddet. Her har Finansministeriet indlagt en positiv arbejdsudbudseffekt af skattelettelser på baggrund af en oplagt fejl-specificeret model, der overvurderer arbejdsudbuds­effekter af skattelettelser. Og over­vurderingen følger tilmed af, at denne model er statisk. Resultater fra en statisk model er altså blevet anvendt til at indlægge dynamiske effekter!

Og årsagen til, at der er blevet anvendt et så tvivlsomt og ukorrekt grundlag, har vi givetvis fået et bud på fra den model­ansvarlige, afdelingschef Lars Haagen Pedersen. Til djøfbladet 11. marts 2016 anførte han:

»Det er jo klart, at vi ikke på dette område kan svare politikerne, at der er stor usikkerhed, og derfor kan vi ikke vurdere det, når de spørger om effekten af en skatteændring.«

Her er det altså sort på hvidt udtrykt, at politikerne i hvert fald indirekte har haft held til at påvirke, hvordan regnemodellen ADAM virker. Så realiteten er ikke, som Kristian Jensen ønsker at udtrykke det: At udviklingen af Finansministeriets regne­maskine er overladt til fagfolk.

Embedsmænd kan være for tjenesteivrige.­