USA-lån kan sætte verdens økonomien på pinebænken

Der er stor nervøsitet på de finansielle markeder i disse dage, og det hænger sammen med frygten for, at de amerikanske boligejere er ved at løbe ind i store økonomiske problemer, som måske kan svække hele verdensøkonomien.

USAs boligmarked er presset. Striben af renteforhøjelser fra centralbanken har sendt chokbølger gennem markedet pga. overbelåning, misligholdte lån og opbremsning i salget. Det truer med at smitte af på resten af USA og dermed den globale økonomi. Foto: Mark Avery/Reuters Fold sammen
Læs mere
Frygten for en global penge- og finanskrise, der fører til en nedsmeltning af international økonomi, vokser. Stort set alle verdens aktiebørser har på det seneste været nærmest lammet af nervøsitet og angst for, at en nedtur med vidtrækkende økonomiske konsekvenser truer forude. Endda i så stort et omfang at kurserne mange steder er faldet med fem til syv procent på få dage.

Omdrejningspunktet for hele uroen er det amerikanske boligmarked, hvor nye ikke alene dårlige men direkte elendige nyheder dukker op nærmest dag efter dag.

Det har sammen med andre dårlige tal for antallet af nye job og andre økonomiske strømpile skabt en fare for, at boligkrisen breder sig til hele USAs økonomi, sender dollaren ned med stor fart og derefter trækker resten af hele verdensøkonomien med sig ned i sølet.

»Vi er blevet mere bekymrede på det seneste. Risikoen for, at USAs økonomi løber ind i seriøse problemer, og at nedturen spreder sig til Europa og Asien, er klart større end før,« siger direktør i Deutsche Bank, Torsten Sløk.

Krisen er så alvorlig, at der nærmest ventes med tilbageholdt åndedræt på, hvad den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed) med Ben Bernanke i spidsen, vil sige om udviklingen ved rentemødet i dag.

Det er klokken 20.15 dansk tid, at Fed melder ud. Flere venter, at banken vil signalere, at den er klar til at sætte den amerikanske rente ned i et forsøg på at redde økonomien fra en større nedtur. Præcis som det skete i 1998 oven på krisen i Rusland og krakket af en amerikansk spekulationsfond kaldet Long Term Capital.

»Gentager Federal Reserve sine seneste meldinger om, at økonomien er i god gænge, og der fortsat er risiko for højere inflation, vil det blive modtaget meget negativt på de finansielle markeder og presse aktierne ned i kurs,« siger Torsten Sløk.

Cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, er enig. Han siger, at det bliver meget afgørende, hvad Ben Bernanke vil sige i dag.

»Markedet håber på en eller anden form for melding om, at Fed er klar til at handle og sænke renten, hvis problemerne bliver større,« siger Helge J. Pedersen.

Han tilføjer, at det nu er så godt som sikkert, at vi er ved at se starten på en eller anden form for kreditkrise, der godt kan få et betydeligt omfang. Flere udlånere af penge til amerikanske husejere har allerede måttet lukke.

Dyrere kapital
»Krisen har allerede betydet, at det bliver sværere og dyrere for virksomhederne at fremskaffe kapital til investeringer. Nem adgang til penge og kapital er en vigtig forudsætning for en højkonjunktur. Så de dyrere lån kan svække hele økonomien,« siger Helge J. Pedersen.

En meget vigtig årsag til den aktuelle udvikling er, at boligmarkedet i USA, præcis som det også ses herhjemme, er ude i en alvorlig nedtur. Priserne falder, nybyggeriet er på vej ned, der står rekordmange boliger til salg, liggetiderne stiger, og udsigterne ikke de bedste. Oven i alle disse dårligdomme, der tilmed er blevet værre den seneste måned, er et nyt kodeord for hele uroen dukket op. Det kaldes for »subprime.«

USA har tre overordnede opdelinger af lån, nemlig »prime,« »near-prime« og »subprime.« Det betyder »gode,« »mindre gode« og »dårlige lån.«

En hastigt stigende del af disse dårlige subprime-lån er for tiden i uføre, hvor låntagerne ikke kan betale de lånte penge tilbage.

Det skyldes blandt andet, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, over de senere år har hævet sin rente fra 1,0 til 5,25 procent.

Men kravene til låntagere er de senere år også lempet betydeligt. Det er sket i takt med en øget konkurrence og mange års prisfest på boligmarkedet, hvor alle har tjent, og ingen har tabt. At der kunne komme en nedtur, har de fleste anset for helt usandsynligt, hvorfor mange har optaget store lån ud fra en forventning om fortsat stigende boligpriser.

Udviklingen har også sendt stribevis af nye låntyper på markedet i USA, der har været rettet mod mindre kreditværdige låntagere, herunder lån med en meget lav rente på to procent det første år og derefter en kraftigt stigende rente.

Lån med 40 års løbetid, belåning af 105 procent af boligens værdi er andre eksempler på lån, der er udbetalt til kunder, der slet ikke burde have haft lånene.

Visse udånere har endda markedsført såkaldte NINJA-lån, der er rettet direkte til folk uden indkomst, uden indkomst og uden formue. »No Income No Job and Assets (NINJA).«

»Det stigende omfang af farlige lån er uheldigvis faldet sammen med, at renten er steget, og der er indtrådt en afmatning i de amerikanske boligpriser og den amerikanske vækst. De faldende boligpriser presser nu den amerikanske forbruger på pengepungen. Det samme gør de nu faldende aktiekurser. Begge dele gør amerikanerne fattigere. Dermed er udsigten til aftagende amerikansk vækst en stigende risiko,« siger Torsten Sløk.

Risiko forude
Han peger også på, at mange såkaldte subprime-obligationer er købt op af investorer i Asien eller Europa.

»Nu begynder de at opdage, at der er en risiko forbundet med at have penge placeret i amerikanske obligationer, og det kan få dem til at sælge ud af andre amerikanske værdipapirer også. Sker det, kan dollaren falde yderligere, og så begynder det hele at se mere alvorligt ud.«

Udviklingen har allerede sendt renten på alle amerikanske virksomhedsobligationer op. I USA finansierer mange virksomheder investeringer i nye bygninger, maskiner eller andet udstyr ved at sælge obligationer på de finansielle markeder. Det er sket som et alternativ til at sælge aktier eller låne penge i banken. Men de seneste måneder er renten på disse virksomhedsobligationer steget med rask fart.

»Derfor stilles en del investeringer nu i bero. Det er med til at skabe frygt for, at der kommer en økonomisk nedtur i USA,« siger Torsten Sløk.

Subprime-markedet har haft en kæmpevækst de seneste år og udgør i dag en pæn bid af det samlede marked for boliglån i USA. Men af hele det amerikanske obligationsmarked er de nødlidende lån indtil videre nede på at udgøre omkring to til tre procent.

Ingen ved dog endnu, hvor kraftigt kreditkrisen vil ramme det internationale banksystem eller amerikansk økonomi. Eller hvor mange subprime-lån der i den kommende tid viser sig at være nødlidende.

Men American Home, der har 2,5 procent af alle USAs boliglån, er et mulehår fra en konkurs og går fra at have 7.500 til 750 ansatte i løbet af få år. Investeringsbanken Bear Stearns, som var den første store spiller, som erkendte tab på subprime-lån, tog søndag konsekvensen af balladen ved at fyre en af de øverst placerede direktører, Warren Spector, der af mange var udset til at efterfølge den aldrende, James E. Cayne, som topchef. Den amerikanske centralbank har offentligt tilkendegivet, at den er meget bekymret over situationen på subprime-markedet og følger udviklingen nøje. I morgen får vi deres seneste vurdering af, hvad de mener, der sker på verdens største pengemarked i USA.

Er der noget, Federal Reserve ikke vil, er det at skabe panik og uro. Så de skal på en eller anden måde forsøge at gyde olie på vandene og samtidig understrege situationens alvor.

At den amerikanske lånefest skulle stoppes på et tidspunkt har alle vidst, og Federal Reserve er næppe utilfreds med, at der nu kommer lidt mere ro over feltet. Men en international kreditkrise eller lignende skal de nærmest for enhver pris forsøge at undgå, ikke fremprovokere.