Alle afventer dramatisk rentemøde

Et drama af de helt store vil udspille sig i aften kl. 20.15, når centralbankchef Ben Bernanke skal vurdere sundhedstilstanden i amerikansk økonomi. Han står foran sin hidtil vanskeligste opgave og har tre muligheder, som hver især vil få meget stor betydning for, hvad der kommer til at ske også i Danmark de kommende dage.

Et af det mest afgørende og betydningsfulde møder i tæt ved ti år finder i aften sted i den amerikanske centralbank Federal Reserve.

Det er klokken 20.15 dansk tid, at centralbankchef Ben Bernanke, efter at have vejet sine ord på en guldvægt skal melde ud om, hvordan det går med amerikansk økonomi, og især om der er behov for at ændre renten.

Hans ordvalg vil blive afgørende for, hvad der kommer ti at ske med verdens største valutakurser, og hvordan aktiekurser og obligationsrenter vil udvikle sig i den nære fremtid.

Finansmarkedet har sat næsen op efter, at Ben Bernanke kommer med en antydning af, at Federal Reserve er klar til at sænke renten senere på året.

Men centralbankchefen har tre muligheder:

Skrækscenariet er, at Ben Bernanke fastholder, at USAs økonomi er i god gænge, og at der fortsat er fare for tiltagende inflation.

Kommer Ben Bernanke med udtalelser i den retning, vil aktiemarkedet gå i rødt med det samme og sandsynligvis også sende kurserne i Europa og Asien ned, når de åbner igen onsdag morgen.

Det vurderer seniorøkonom Werming K. Pedersen fra Sydbank.

≫Ben Bernanke er nødt til at bløde lidt op på, hvad der før er sagt. Ellers vil det få en meget hård medfart på de finansielle markeder,≪ siger Werming K. Pedersen.

Anden mulighed er, at han signalerer, at væksten i USA nu er på vej ned, og inflationen, som nu er nede under 2 procent, ikke er noget stort problem mere.

Det er, hvad markedet venter, og her vil reaktionen formentlig blive mindre og sandsynligvis også mere positiv.

Endelig kan Ben Bernanke også vælge en tredje vej frem og slå en mere dyster tone an.

Der er nok af dårligdomme at trække frem i USAs økonomi lige nu. Især det amerikanske boligmarked lider af åndenød, mens antallet af nødlidende lån vokser med ekspresfart. Der tales seriøst om faren for en bank- og kreditkrise i USA, som kan få uoverskuelige konsekvenser for hele verdensøkonomien.

Faren ved denne sidste vej frem, hvor mere end én rentenedsættelse i de kommende måneder antydes, er, at finansmarkedet så vil tro, at USAs centralbank ved noget, som ingen andre ved, og at det måske står langt værre til med den aktuelle finans- og lånekrise i USA end hidtil troet.

Også denne sidste vej frem kan derfor sandsynligvis tænde alarmlamperne hos verdens investorer og få kurserne til drøne ned.

USAs korte rente er lige for tiden på 5,25 procent, mens kerneinflationen, der gøres op uden fødevarer og energi, inden for de seneste måneder er faldet fra 2,4 til 1,9 procent.

Det betyder, at inflationen nu er inden for den "komfortable zone" på mellem 1,0 og 2,0 procent, som Federal Reserve sigter efter.

Men USAs centralbank skal i modsætning til Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke kun føre pengepolitik og ændre sine renter for at holde inflationen i skak. Den skal også tænke på den økonomiske vækst, og her har der på det seneste været en stribe tegn på, at pilen peger mere ned end op.

Når Ben Bernanke alligevel trods dette ved sine seneste udmeldinger har holdt fast i, at inflationen frem over kan blive et problem, skyldes det den amerikanske ledighed, der er nede på 4,6 procent. Det er noget, der ligner fuld beskæftigelse, og det skaber dermed fare for lønpres, der presser inflationen op.

De seneste jobtal har dog skuffet, og nedturen på boligmarkedet med også hastigt fald i byggeri af nye boliger er noget, der svækker væksten og tager brodden af den værste skræk for tiltagende inflation.

Vigtigt er så også, at Ben Bernanke endnu er en forholdsvis ny centralbankchef, der for alt i verden skal vise, at han tager inflationen alvorligt.

Tidligere Fed-chef Alan Greenspan ville formentlig allerede nu have sagt, at rentepilen peger nedad, hvis det var ham, der sad med fingeren på aftrækkeren. Men Ben Bernanke har ikke endnu opbygget samme status som Alan Greenspan og skal derfor vise sig mere hård, end godt måske er.

Sidst USAs centralbank var i en lignende situation var i 1998, hvor en stor penge- og valutakrise udspillede sig først i Asien og derefter også i Rusland. En stor hedge fond kaldet Long Term Capital gik også konkurs.

For at tage brodden af de problemer begyndte USA at sætte renten ned. Senere blev problemerne forværret af IT-boblens punktering, terrorangrebet på USA i 2001 og andre dårligdomme.

Det sendte de korte amerikanske renter helt ned på 1,0 procent frem til sommeren 2004, efter den i 2000 havde været hele oppe på 6,5 procent.

Lige nu er USAs rente så på 5,25 procent, og om den skal ned i løbet af efteråret – én eller måske to gange – er hvad Ben Bernanke skal forsøge at udsende et signal om i aften, uden det kan hverken overfortolkes eller tages som udtryk for, at han ikke ser behov for lavere renter. Ben Bernanke står over for sin hidtil sværeste opgave og i særklasse største udfordring.