Stram jer an og få styr på forbruget

Nye tal viser, at det offentlige forbrug vokser langt hurtigere end regeringens kommende målsætning, der ligger på en årlig vækst på 0,3 pct. 3F mener, at den vækst vil give ringere offentlig service, men det afviser finansminister Kristian Jensen (V).

Det offentlige forbrug – herunder sundhedssektoren – skal styres nøje for ikke at vokse mere end regeringens mål på 0,3 pct. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stram jer an og få styr på forbruget. For den ny regering bliver en af de helt store opgaver at få fat i tøjlerne i udviklingen på det offentlige forbrug. Målt i ­faste priser vil det offentlige forbrug i år komme op på en vækst på omkring én pct.

Der er dermed langt ned til den nye regerings målsætning om en årlig vækst i forbruget på kun 0,3 pct. Over for Berlingske Busines forsikrer finansminister Kristian Jensen (V), at målet nok skal blive nået, mens økonomer er lidt mere tvivlende.

Beregningerne af væksten i det offentlige forbrug for i år, kommer fra Dansk Erhverv og er lavet på baggrund af de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Heri kan man se, at det offentlige forbrug i 3. kvartal i år steg til rekordhøjder og nåede 135,6 mia. kr. målt i løbende priser. Det svarer til et forbrug pr. dansker på ca. 23.600 kr. I forhold til for et år siden er det en fremgang i forbruget på lidt under 1.000 kr. pr. dansker.

Det er de tal, Dansk Erhverv har regnet om til faste priser. Selv om der vil være tale om en opstramning, mener cheføkonom i Dansk ­Erhverv, Steen Bocian, godt, at regeringen kan nå målet.

»Man vil få en offentlig service, der følger udviklingen i demografien, men heller ikke mere. Når der ikke vil være ret meget vækst, vil der være nogle områder, man skal prioritere frem for andre,« siger Steen Bocian.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen er ­noget mindre optimistisk.

»Det kræver en meget stram styring og hårdhed. Befolkningen vokser – specielt den ældre del. Det stiller hele tiden krav om større udgifter. Desuden vil der hele tiden være nye ting, man kan behandle for i sundhedssektoren. Det vil være svært at modstå de ønsker om mere offentligt forbrug,« siger Las Olsen.

I tallene fra Dansk Erhverv kan man se, at det offentlige forbrug voksede i ganske pænt i årene fra 2000 og frem til 2009. Herefter har udviklingen været knap så kraftig.

I regeringsgrundlaget står der, at den reale vækst i forbruget skal være lavere, for at det offentlige kommer til fylde mindre i vores økonomi.

Finansminister Kristian Jensen fremhæver, at det offentlige forbrug godt kan vokse mere end målsætningen, hvis det sker som følge af reformer, som får den private sektor til at skyde i vejret. Det kan være en omlægning af en del af SUen til en kompetencepulje, der gør danskeren dygtigere, hvilket kan skabe mere økonomisk vækst.

»Det er vigtigt at sige, at jeg ikke er modstander af offentligt forbrug. Jeg er som borger storforbruger af det. Men vi skal have en balance, hvor den private sektor skal have mulighed for at vokse mere,« siger Kristian Jensen, der ikke frygter for kvaliteten i den offentlige service.

»Jeg læste i Enhedslistens finanslovforslag, at der kan frigøres 21.000 stillinger i det offentlige, hvis man lægger arbejdet om. Jeg håber, at vi kan være lige så ambitiøse på det område som Enhedslisten, men det kræver mere end bare at skrive det i et finanslovsudspil,« siger Kristian Jensen, der fremhæver, at regeringens tal viser en knap så stor vækst i det offentlige forbrug i år som Danmarks Statistiks tal.

Regeringens nye målsætning om det offentlige forbrug har været kritiseret fra flere sider. Fagforeningen 3F mener ikke, at den nødvendige service kan fastholdes med den lavere vækst i forbuget.

Beregninger fra 3F viser, at det offentlige forbrug herhjemme i årene fra 2005 og til ­ 3. kvartal i 2016 er vokset med 16,9 pct. i alt. Det er væsentligt mindre end i landene som Tyskland, Holland og Sverige.

»Der er ingen tvivl om, at den offentlige sektor i Danmark leverer præcis nogle af de ydelser, vi gerne vil have mere af i takt med, at vi bliver rigere. Lægger man låg på her, vil den del af befolkningen, der har råd, søge private alternativer. Det er allerede ved at ske i omfanget af af private sundhedsforsikringer, privatskoler og lignende,« siger cheføkonom i 3F ­Frederik I. Pedersen.