Storbank: Gyldne aktieår udløser firedobling af danske dollarmillionærer – vel at mærke uden stigende ulighed

Tilbage i 2010 var der 52.000 dollarmillionærer i Danmark. I dag er 237.000 danskere kommet over den magiske grænse, viser en formueopgørelse fra storbanken Credit Suisse.

Danskernes formuer vokser, og der er stadig flere i Danmark, som kan kaldes sig millionærer i dollar. Den procentvise stigning i antallet af dollarmillionærer har været større herhjemme end i USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

En række gyldne aktieår har været gode for danskernes formuer, der er vokset ganske pænt.

På den baggrund er antallet af dollarmillionærer i Danmark mere end firedoblet siden 2010. For små ti år siden var der i Danmark 52.000 dollarmillionærer i Danmark – dette antal er siden vokset til 237.000, hvilket er en større procentvis stigning end i eksempelvis USA.

I modsætning til det amerikanske samfund har vi i Danmark magtet at få flere dollarmillionærer, uden at uligheden er vokset. Tværtimod er uligheden faldet en anelse, viser den årlige formueopgørelse fra den anerkendte schweiziske storbank Credit Suisse.

Af opgørelsen fremgår det, at formuerne generelt vokser i en række lande, og at Danmark er et af de lande, hvor det går ganske pænt fremad.

GRAFIK

Formuerne vokser

Så mange dollarmillionærer er der kommet i de enkelte lande.

»Der er i dag 4,5 gange så mange dollarmillionærer i Danmark, som der var i 2010. I USA er der kun kommet 2,5 gange flere dollarmillionærer til,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Når der er flere i Danmark, der bliver dollarmillionærer, bunder det i flere forhold, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.

»For det første er velstandsniveauet herhjemme generelt vokset, ligesom vores formuer i form af bolig, pension og finansielle aktiver er steget siden 2010. Det betyder, at vi generelt er blevet rigere, og derfor er flere kommet over den magiske grænse på en million dollar i formue. Derudover er priserne generelt steget i perioden, hvilket i sig selv vil løfte flere over grænsen,« forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.

Privatøkonomen påpeger, at når antallet af dollarmillionærer I Danmark ifølge undersøgelsen kan vokse, uden at uligheden stiger, skyldes det i høj grad, at rigtig mange danskere sparer op til pension. Langt de fleste danskere ejer således via deres pensioner aktier, og derved har de fået del i de store stigninger, der har været på aktiemarkederne de senere år.

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen.

»Tallene fra Credit Suisse viser, at stigningen i dollarmillionærer i Danmark er drevet af den generelle formuestigning i Danmark, og det er godt. «


Skinger debat

I analysen fra Credit Suisse skal der tages højde for, at den danske krone er blevet svækket ganske meget over for dollaren i løbet af de seneste ti år, hvilket alt andet lige gør det sværere for danskere at blive millionærer i dollar.

I 2010 skulle en dansker have en formue på fem millioner kroner for at være dollarmillionær. I dag skal en dansker have en formue på knap syv millioner kroner for at være dollarmillionær.

I den liberale tænketank Cepos mener cheføkonom Mads Lundby Hansen, at opgørelsen fra Credit Suisse rent politisk bør give anledning til eftertanke.

»Tallene fra Credit Suisse viser, at stigningen i dollarmillionærer i Danmark er drevet af den generelle formuestigning i Danmark, og det er godt. Altså er stigningen ifølge Credit Suisse ikke drevet af, at stadig flere stikker af fra den almene befolkning. Danmark er et eksempel på, at man kan få stadig flere dollarmillionærer uden en betydelig skævvridning i formuerne,« siger Mads Lundby Hansen.

Cepos-cheføkonomen mener på den baggrund, at den danske debat om ulighed er skinger.

»På ryggen af den debat har Socialdemokratiet foreslået højere aktie- og renteskat, mens SF har foreslået en formueskat. Det er meget væksthæmmende skatter. Det er sket, selv om tal fra OECD viser, at Danmark ikke har en høj formueulighed på baggrund af udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner. I det lys er den skingre ulighedsdebat ærgerlig,« siger Mads Lundby Hansen.

De bidrager til samfundet

I øjeblikket forhandler Socialdemokratiet finanslov med partierne i rød blok. I hvilket omfang, en højere aktieskat og renteskat er med i forhandlingerne, er uvist. De radikale har hidtil afvist begge forslag, mens SF og Enhedslisten har været mere positive.

Rapporten fra Credit Suisse får ikke politisk ordfører i Enhedslisten Pernille Skipper til at ændre holdning.

»Vi ved, at der er én stor svaghed i de danske formueopgørelser, som også danner baggrund for rapporten fra Credit Suisse. Og det er, at de ikke opgør værdien af unoterede aktier, og dermed formueværdien af en lang række familieejede virksomheder, der hører til blandt mastodonterne i dansk erhvervsliv. Vi snakker Danfoss, Bestseller, Ecco og mange flere af de helt store virksomheder. Derfor er det på ingen måde sikkert, at formuefordelingen er uændret trods det forhold, at der er kommet flere dollarmillionærer,« siger Pernille Skipper.

»Efter Enhedslistens mening er formuefordelingen generelt alt for skæv. Den rigeste procent sidder på mellem 15 og 20 procent af formuerne – selv ifølge statistikker, som undervurderer formueuligheden – og sådan har det været i mange år. Den udvikling vil vi gerne modgå med mere progressive skatter, også via en formueskat,« siger Pernille Skipper.

Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, fremhæver, at den yderste venstrefløj har en politisk ambition om at gå efter dem, der har en stor formue.

»Det er ikke en heksejagt, jeg deltager i. Rapporten fra Credit Suisse illustrerer meget fint den danske samfundsmodel, hvor jeg ikke er ked af, at nogle bliver rigere, fordi de er dygtige eller hårdtarbejdende. Det betyder ikke, at der kommer en meget stor skævhed, som regeringen ellers postulerer og bruger som argument for at indføre nye skatter og afgifter,« siger Troels Lund Poulsen og tilføjer:

»Jeg er glad for, at borgere bidrager til samfundet. Dem, der skaber formuer, er ikke et problem, så lang tid de betaler den skat, de skal. Jeg glæder mig sådan over, at det danske samfund bliver rigere, og at der er mennesker i Danmark, der gør det godt.«