Regeringen på kollisionskurs med støtteparti om ulighed

Regeringen går målrettet efter at sprede velstanden mere jævnt ud blandt danskerne. Men det kræver et flertal, som Det Radikale Venstre ikke nødvendigvis står klar til at levere.

Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre lægger ikke uden videre stemmer til regeringens planer om at øge den økonomiske lighed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen har som en af de tykke røde tråde i sit program at øge den økonomiske lighed blandt danskerne. Både indkomster og formuer skal jævnes mere ud mellem høj og lav.

Finansminister Nicolai Wammen (S) henviser til den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen for en uddybning af planerne for at øge den økonomiske lighed. Og han henviser til de tiltag, som Socialdemokratiet allerede har varslet: Højere skatter på afkast af investeringer – både af aktier og i andre aktiver med renter, der giver ejeren et afkast. Begge skattesatser blev sat ned under den tidligere Venstre-regering i det, den daværende opposition kaldte »Rødvinsreformen«.

»Rødvinsreformen og de to initiativer i forhold til aktieafkast og kapitalindkomster skal rulles tilbage. De to initiativer alene gav store skattelettelse til de en procent rigeste. Det, synes vi, er uhensigtsmæssigt. Det skal skabes bedre sammenhæng i samfundet, og vi skal mindske ulighed. Når man er i et velfærdsystem, hvor vi er afhængige af hinanden, bruger de samme folkeskoler og idrætsklubber, så skal vi bidrage solidarisk,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Christian Rabjerg Madsen er finansordfører i Socialdemokratiet og fastholder, at den økonomiske lighed blandt danskerne skal være større. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Men hos et af de støttepartier, der skal give regeringen de afgørende stemmer, Det Radikale Venstre, afviser finansordfører Sofie Carsten Nielsen forslaget om at hæve aktieskatten for de rigeste, og hun afviser også en højere renteskat.

Bakker ikke op

»De to forslag bakker vi ikke op om. Det er symbolpolitik. Vi har ingen problemer med, at folk tjener penge. Vi har et problem med, hvis det er uanstændigt på vegne af fællesskabet, hvis det stikker helt af, og folk forsøger at undgå at bidrage til fællesskabet,« siger Sofie Carsten Nielsen til Berlingske.

Hun slår fast, at uligheden i Danmark efter hendes mening ikke er blevet for stor.

»Vi er socialt liberale. Folk, der har færre muligheder, skal have flere. Vi er optaget af at bekæmpe fattigdom, men ikke at bekæmpe rigdom. Vi går ind for relativt lige samfund, men vi bliver lidt pernitne, hvis alt skal måles på gini-koefficient,« siger Sofie Carsten Nielsen og fortsætter:

»Vi har ikke en opfattelse af, at det er helt forfærdeligt med fordelingen af formuen i Danmark. Alle tror måske, at nogle enkelte er stukket af med nogle gigantiske bonusser, der ikke er rimelige. Omvendt er der direktører i Danmark, som får høje lønninger, og det har vi ikke ondt i enden over,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Netop sammenligninger mellem ansatte og direktører samt mellem Danmark og udlandet bruger Christian Rabjerg Madsen som argumenter for at forøge ligheden.

»I landene omkring os har man set udviklinger, hvor toppen er stukket helt af fra resten med USA som det største eksempel. Noget af det, jeg er opmærksom på, er, at særligt direktørlønninger er steget voldsomt i forhold til tidligere. Det er bekymrende, at de tjener 17 gange mere end de almindelige medarbejdere, og det er en fordobling i forhold til 2000,« siger den socialdemokratiske finansordfører.

Finansordfører for de radikale Sofie Carsten Nielsen.

»Vi er optaget af at bekæmpe fattigdom, men ikke at bekæmpe rigdom.«


Ikke fast mål

Han erkender, at formueforedelingen i Danmark er bedre end i mange andre lande, når pension tælles med. Uden pensionsformuer er formueuligheden i Danmark næststørst i OECD, mens Danmark inklusive pensioner ligger midt i feltet.

»Der er nogle elementer, der trækker i den forkerte retning. Vi går efter at bruge nogle redskaber, der er fornuftige også i makroøkonomisk perspektiv. En tilbagerulning af Rødvinsreformen vil have en helt marginal effekt i forhold til makroøkonomien. Men man skal se det i et større perspektiv end det rent økonomiske. Fra et bredere perspektiv er det godt, at vi fastholder en høj grad af lighed,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Socialdemokratiet har ikke fastlagt et mål for, hvornår den økonomiske lighed blandt danskerne er lige nok.

»Vi har ikke sat et hug- og stikfast regime op for lighed, men befolkningen skal holde øje med udviklingen. Vi skal give dem, der står udenfor, en chance for at være med. Én ting er ulighed i forhold til at begrænse toppen i at stikke af – en anden ting er at give folk en chance for at komme ind. Så vi skal ikke alene se på formue,« siger han.