Sådan fik vi rekordoverskud på betalingsbalancen

135,4 milliarder kroner - så stort var Danmarks overskud på betalingsbalancen i 2013. Danske Banks cheføkonom forklarer hvorfor.

- Paradoksalt nok har vi ikke specielt store overskud over for EU-lande. Faktisk har vi et solidt underskud på betalingsbalancen i forhold til euroområdet. I forhold til eurolandene har vi i Danmark et betalingsbalanceunderskud på 48 mia. kroner, konstaterer Steen Bocian. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Resultatet af betalingsbalancen, der er markant over de 109,2 mia. kr. året før, er det bedste nogensinde og hviler på et bredt fundament af overskud på såvel samhandlen med udlandet, men også positive overførsler fra udlandet til Danmark. Det konstaterer cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian i et notat.

Det største enkeltbidrag til overskuddet var løn- og formueindkomst, der sendte 64,6 mia. kr. til Danmark. Handlen med varer gav et overskud på 49 mia. kr., og handlen med tjenester bidrog med 59,9 mia. kr. Kun på de løbende overførsler, der eksempelvis dækker over overførsler til og fra EU, udviklingsbistand med mere, var der et underskud på 37,2 mia. kr.

- Målt i procent af BNP var overskuddet på betalingsbalancen på 7,3 pct. i 2013, hvilket er på kant med reglerne i EU-samarbejdet, som tilsiger, at man hverken skal have for store over- eller underskud på betalingsbalancen, konstaterer Steen Bocian.

Opgjort på landebasis var USA imidlertid det land, vi havde størst overskud over for. 51,1 mia. kr. flød fra USA til Danmark, mens det næststørste overskud blev skabt over for Norge med 31,8 mia. kr. Treer på listen var Schweiz med 20,6 mia. kr. efterfulgt af Japan og Storbritannien med henholdsvis 19,2 mia. kr. og 17,5 mia. kr.

- Paradoksalt nok har vi ikke specielt store overskud over for EU-lande. Faktisk har vi et solidt underskud på betalingsbalancen i forhold til euroområdet. I forhold til eurolandene har vi i Danmark et betalingsbalanceunderskud på 48 mia. kroner, konstaterer Steen Bocian.

Han har også set på betalingsbalancen over for de såkaldte BRIK-lande - Brasilien, Rusland, Indien og Kina - der er kendt som verdens primære vækstøkonomier. Her blev overskuddet på 7 mia. kr., selv om der var underskud på varehandlen. Til gengæld var der stort overskud på handlen med tjenester, hvilket ifølge Steen Bocian betyder, at overskuddet "i bogstaveligste forstand er sejlet hjem".

Over for de mest trængte europæiske økonomier - Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien, PIIGS - har Danmark derimod en udfordring, når det kommer til betalingsbalancen. Toppen af listen over lande, hvor Danmark havde størst underskud på betalingsbalancen, præges også af europæiske lande, herunder Tyskland, Belgien og Holland.

Over for Kina er underskuddet reduceret i løbet af de seneste par år til 3,6 mia. kr. i 2013 fra i omegnen af 10-15 mia. kr. Medregnes Hongkong i ligningen er der et overskud på 10,8 mia.

Ses alene på varebalancen, var det største overskud på samhandlen med USA. I 2013 blev det på 24,6 mia. kr. England blev toer med 19,7 mia. kr., mens Norge var treer med 12,5 mia. kr. Overskuddet på tjenestebalancen, der hovedsageligt skabes af de danske rederier, var størst over for Norge med 14,7 mia. kr. Lige efter fulgte USA med 11,1 mia. kr.

De store overskud til trods så løfter Steen Bocian dog også pegefingeren. For Danmark er et dyrt produktionsland, og det giver virksomhederne et incitament til at flytte arbejdspladser til udlandet. At betalingsbalancen endnu ikke har været sat under pres af udviklingen skyldes, at krisen har ramt den indenlandske efterspørgsel endnu hårdere, vurderer cheføkonomen.

- At betalingsbalancen har kunnet sætte rekord, skal så ses i lyset af, at de mange år med flotte overskud på betalingsbalancen har sikret et stort og stigende overskud på vores investeringer i udlandet. Det er således løn- og formueindkomst fra udlandet, som sikrer rekorden. Løn- og formueindkomst er til en vis grad en konsekvens af det høje omkostningsniveau herhjemme. Da mange virksomheder gennem de seneste år har valgt at investere uden for landets grænser, så kan de nu hjemføre betydelige overskud, men behovet for arbejdskraft i Danmark er følgelig mindre, så der er en bagside af denne ellers fine medalje, afslutter Steen Bocian.