Rygterne svirrer: ECB hæver måske renten inden længe

En historisk lempelig epoke i den europæiske pengepolitik kan nærme sig sin afslutning. I hvert fald hvis man skal tro rygterne og en åbenmundet østrigsk ECB-direktør.

Foto: DANIEL ROLAND

En særlig periode kan styre mod nye tider. For få dage siden erfarede Bloomberg på baggrund af anonyme kilder, at beslutningstagerne i Den Europæiske Centralbank, ECB, har drøftet, om renten i eurozonen kan hæves allerede i år. Torsdag blev der smidt endnu mere brænde på rygtebålet, da den østrigske ECB-direktør Ewald Nowotny i et interview med tyske Handelsblatt annoncerede, at en renteforhøjelse kan være på vej.

Historierne vækker opsigt, for hvis renteforhøjelsen bliver en realitet, vil det markere et opgør med den historisk lempelige pengepolitik, der har præget Europa siden 2012, hvor forhandlingerne mellem Grækenland og landets kreditorer bevægede sig på randen af sammenbrud, og hvor risikoen for en decideret græsk statsbankerot var reel.

Det var på det tidspunkt, at chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, i en tale forsikrede markedet om, at ECB var parate til at gøre alt, hvad der skulle til inden for centralbankens mandat for at bevare euroen.

»Og tro mig, det vil være nok,« tilføjede han.

Udfordret af negative renter

Det har han foreløbig fået ret i.

Hans redskaber har imidlertid været historisk omfattende og omdiskuterede. Siden talen i 2012 er ECBs indskudsrente blevet banket ned på -0,4 pct., mens de månedlige opkøb af statsobligationer og andre værdipapirer har efterladt centralbanken med en svimlende balance på 28.542 milliarder kroner, og tallet stiger dag for dag.

Centralbanken har indtil videre meldt ud, at opkøbene fortsætter med 60 milliarder euro om måneden frem til december i år.

Så hvorfor svirrer rygterne om en renteforhøjelse nu?

Ifølge Mikael Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank, kan en rente­forhøjelse være en måde at komme det hårdt prøvede bank­systemet i Europa til hjælp. Flere europæiske banker har været udfordret af de negative renter.

Flere tyske politikere har også været ude med riven over for centralbanken, da de mener, at de lave renter har skadet tyske opsparere.

Samtidig er den samlede inflation i euroområdet kommet op på de magiske to procent, der er centralbankens målsætning.

Mikael Milhøj understreger dog, at det ikke er hans forventning, at ECB hæver renten i år, og at han i øvrigt forventer, at ECB forlænger opkøbsprogrammet efter december i år.

»Det kan godt være, at den samlede inflation er stigende og rent faktisk har ramt målsætningen på to pct., men hvis du ser på kerneinflationen, er den stadigvæk på 0,9,« siger han.

Kerneinflationen svarer til den samlede inflation fratrukket pris­udviklingen på energi, mad, alkohol og fødevarer. Og det er netop energi­priserne, der har fået den samlede inflation til at stige i Europa.

I begyndelsen af 2016 kom olieprisen under 30 dollar. I dag er prisen oppe omkring 50 dollar. Det har givet et midlertidigt boost til inflationen, som vil forsvinde, hvis ikke olieprisen stiger yderligere.

Selv hvis ECB hæver renten i år, er det ikke nødvendigvis sikkert, at den danske nationalbank følger efter, vurderer Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank. Han påpeger, at den danske krone i flere måneder har været stærk over for euroen, og at Nationalbanken har måttet sælge kroner på valutamarkedet for at svække kronen.

»Det kan få Lars Rohde og Co. til at holde den danske rente i ro, selv hvis ECB overraskende vælger at hæve renten. Derved bliver det mindre attraktivt for investorerne at have kroner i forhold til euro, og det kan svække den rigeligt stærke kronekurs,« siger Jacob Graven.