Nytårsfuser i industrien, olieprisens kollaps og bløde dyr i reklamer

Foto: Jens Nørgaard Larsen.
Læs mere
Fold sammen

2015 blev ikke det jubelår, som topcheferne i Danmarks største industrivirksomheder Danfoss og Grundfos havde håbet på. Boykotten mod Rusland og den økonomiske opbremsning i Kina har gjort det svært at nå målene hos de to industrikæmper.

I dag ser vi også på olieprisens kollaps. Prisen på olie er nu så lav, at ulemperne er ved at overtrumfe de umiddelbare fordele.

Fra energifronten kan vi også i dag fortælle om det statsejede transmissionsselskab, Energinet.dks forsøg på at oprette et sikkerhedsnet under elleverancerne, fordi, der er risiko for uhensigtsmæssigt store strømafbrydelser i Østdanmark i en meget nær fremtid. Men det har EU-Kommissionen netop sat en stopper for.

For et par uger siden offentliggjorde AdWeek top 20 listen over de mest virale reklamefilm i 2015. Og ifølge den liste kommer man ikke uden om søde og bløde dyr, hvis man for alvor vil ud med et budskab. Læs Anne Glads blog og se eksempler på, hvad dyr kan gøre ved reklamer.

Dagen byder i øvrigt på de sidste nye tal for detailhandelen fra Danmarks Statistik. Se Business-kalenderen.

God dag

Sonny Wichmann, jourhavende på business.dk