Nye væksttal: Tyskland går baglæns og Østeuropa stikker af

Det seneste år den økonomiske aktivitet i eurozonen steget med 1,7 pct., men det dækker over store forskelle. Mens Østeuropa oplever kraftig vækst, er væksten aftagende i Tyskland.

EU-MIGRATION/
Onsdag er der kommet nye tal for væksten i EU-landene. Fold sammen
Læs mere
Foto: YVES HERMAN / Reuters / Ritzau Scanpix

Den økonomiske aktivitet i euroområdet steg med 0,2 pct i tredje kvartal, og set over det seneste år er økonomien vokset med 1,7 pct. Det viser nye tal fra Eurostat. Væksten stemmer overens med økonomernes forventninger.

Dykker man lidt ned i væksttallene, dækker den samlede vækst over store forskelle fra land til land.

I Tyskland er økonomien kun vokset med lidt over en procent det seneste år, og faldt i tredje kvartal som følge af problemer i bilsektoren. Farten er også aftaget i nabolandene Holland og Østrig, hvor væksten i begge lande er faldet med er par procentpoint til en årlig vækst på henholdsvis 2,4 pct. og 2,9 pct.

Væksten i Tysklands-gruppen ligger langt under de stigningstakster, som de østeuropæiske lande udviser.

Særligt Polen skiller sig ud med en BNP-vækst på 5,7 pct. det seneste år. Den høje vækst betyder kraftigt stigende beskæftigelse og lønninger, hvilket er med til at forstærke en positiv vækstspiral. Et stærkt arbejdsmarked i hjemlandet får færre til at søge arbejde i andre lande og får flere til at vende hjem. Hjemvendte arbejdere med eksempelvis bedre sprog- og tekniske færdigheder bidrager til at styrke vækstgrundlaget. Samme tendens ses i Ungarn, hvor økonomien er vokset med fem pct. det seneste år.

Vender vi snuden hjemad, viser de nye tal, at dansk økonomi faktisk vokser hurtigere end euroområdet som helhed. Den danske økonomi voksede med 0,7 pct. i tredje kvartal og 2,2 pct. det seneste år.

Men de nye væksttal for Danmark bygger på beregninger fra Danmarks Statistik. Og væksttallene fra Danmarks Statistik skal tages med et gran salt, fortalte flere økonomer til Berlingske for nyligt. Økonomernes opfordring til at udvise varsomhed med tallene fra Danmarks Statistik kommer i kølvandet på, at Danmarks Statistik blev nødt til at revidere væksttallene for 2015-2017, efter at de havde fundet fejl i de første opgørelser.

Fremtidsudsigterne er mere blandede

Retter vi blikket fremad, er der både positive og negative faktorer for den økonomiske vækst i Europa. Industrien er globalt set ramt af modvind efter en periode med høj vækst. Det skyldes ikke kun risikoen for en optrapning af handelskrigen, men også en mere generel afmatning i både bilsalget og erhvervsinvesteringerne. Der er ikke noget, der tyder på en vending, snarere tværtimod: de globale rammevilkår er udfordrede.

På den anden side er fundamentet under europæisk økonomi styrket. Beskæftigelsen vokser kraftigt, og med stigende lønninger vil også husholdningerne have mulighed for at forbruge mere. Det betyder samtidig, at virksomhederne skal investere mere i ny teknologi og maskiner til at øge produktionen pr. medarbejder. Højere produktivitetsvækst er godt for økonomiens vækstpotentiale. Byggeinvesteringerne er stigende og optimismen i byggesektoren er rekordhøj i eksempelvis Tyskland.

De økonomisk-politiske rammer er også forholdsvis positive. Pengepolitikken er ekstremt lempelig, og der er lave renter så langt øjet rækker. Finanspolitikken er ikke så stram, som de har været i foregående år. Italien udgør en markant, selvstændig, risiko for både de finansielle markeder og den økonomiske vækst: virksomheder hader usikkerhed, når de skal træffe store beslutninger. Brexit bliver nok ikke det store problem for væksten i euroområdet i de nærmeste år - det er Storbritannien, der primært må betale prisen for den beslutning.