Cheføkonom efter brøler fra Danmarks Statistik: Her er det nye »kongetal«

Danmarks Statistiks mange revisioner af BNP-tallene gør det svært at bruge tallene som indikator for udviklingen i dansk økonomi. I stedet bør man se mere på udviklingen i beskæftigelsen, lyder det fra tre økonomer.

billede
Flere økonomer mener, at udviklingen i beskæftigelsen er den bedste indikator for udviklingen i dansk økonomi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Steffen/Scanpix

Hvis man vil vide, hvordan det går med den danske økonomi, skal man se på udviklingen i beskæftigelsen.

Danmarks Statistik foretog i sidste uge en kraftig opjustering af BNP-tallene, så tallene nu viser, at vi har haft en vækst på over to pct. de seneste tre år, hvilket ligger markant over de tidligere tal fra Danmarks Statistik. Det sker ofte, at der kommer revisioner af BNP-tallene og med den seneste meget store revision, sætter flere økonomer for alvor spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang væksttallene kan bruges til at følge udviklingen i dansk økonomi.

I den anledning har Berlingske spurgt tre økonomer om, hvilket nøgletal der er den bedste indikator for, hvordan det går med den danske økonomi. Og det bedste mål er udviklingen i beskæftigelsen, lyder det samstemmende fra de tre økonomer.

»Arbejdsmarkedet er dér, hvor vi har en af de mere sikre opgørelser, og hvor vi kan kigge på det som indikator for, hvor stærkt det går,« siger Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, der har mistet en del tillid til BNP-tallene fra Danmarks Statistik.

»Set på udviklingen over de seneste fem-seks år, så er troværdigheden for nationalregnskabet meget, meget lavt,« siger han.

Samme opfattelse har cheføkonom i Nykredit Tore Stramer, der kalder beskæftigelsestallene for det nye »kongetal« i dansk økonomi.

»Som det nye kongetal i dansk økonomi, der synes jeg godt, man kan fremhæve beskæftigelsestallene. De har overtaget tronen. Og jeg vil faktisk sige, at BNP-tallene er røget rigtigt langt ned i arverækken,« siger Tore Stramer.

Beskæftigelsen er ikke det perfekte nøgletal

Selv om udviklingen i beskæftigelsen er en god indikator for, hvordan det går med økonomien, er der stadig en række forhold, man skal være opmærksom på, fremhæver alle tre økonomer.

»De månedlige jobtal tæller bare antallet af mennesker, der har et lønmodtagerjob. Men ikke, hvor mange der er selvstændige, eller hvor mange timer man arbejder,« siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

Jes Asmussen fremhæver, at det er vigtigt at være opmærksom, at beskæftigelsen godt kan stige, uden at det afspejler en egentlig fremgang i økonomien. Det er tilfældet, hvis produktiviteten står stille.

»Vi kan sagtens have superhøj beskæftigelsesvækst, men hvis ikke vi har nogen produktivitetsvækst, så behøver aktiviteten ikke at være specielt stærk af den grund,« siger han.

Hvis man bruger beskæftigelsestallene som indikator for økonomien, skal man også være opmærksom på, at der kan være en vis tidsmæssig forskydelse i tallene, påpeger cheføkonomen i Nykredit.

»Beskæftigelsestallene har den dårlige egenskab, at de normalt reagerer langsomt på en vending i konjunkturene. Det skyldes, at hvis virksomhederne oplever, at der er en faldende efterspørgsel efter deres varer, så går de ikke ud med det samme og begynder at afskedige deres medarbejdere,« siger Tore Stramer.

Kig på flere nøgletal

Selv om de tre økonomer er enige om, at beskæftigelsen er det bedste mål for, hvordan det går med økonomien, opfordrer de alle til at se på flere nøgletal for få et mere nuanceret billede af, hvordan det går med økonomien.

Et af de nøgletal, som økonomerne fremhæver, at man med fordel kan kigge på, er udviklingen i privatforbruget.

»Vi får nogle indikationer på, hvordan det går med økonomien fra privatforbruget, som jo immervæk udgør halvdelen af efterspørgslen. Og der kan man jo kigge på dankortomsætningen og detailomsætningen,« siger Las Olsen.