To store trusler rykker tættere på dansk økonomi i 2019

Opsvinget fortsætter i det nye år, men truslerne fra både nær og fjern rykker tættere på det danske opsving. Samtidig skal eksporten gerne op i gear i det nye år, fremhæver Dansk Industri.

Hvis den globale økonomi kan holde skruen i vandet, og vi ikke rammer ind i en mur af mangel på arbejdskraft, vil det danske opsving med travlhed på byggepladserne også fortsætte i 2019, lyder det fra økonomer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Det kan godt være, at det bliver lidt sværere at finde nyt job i det nye år, og at der kommer lidt mindre tryk på boligmarkedet. Men det, vi kan kalde opsvinget i den danske økonomi, vil fortsætte i det nye år, og vi er på vej til at følge i fodsporene på USA med et af de hidtil længste opsving.

Men truslerne mod det danske opsving rykker endnu tættere på i det nye år, og der er størst risiko for, at det kommer til at gå værre, end vi tror. Det viser en rundspørge til ti økonomer, som Berlingske Business har lavet. På rad og række spår økonomerne, at vi til næste år får en vækst på omkring to pct. De mest pessimistiske siger en vækst på omkring 1,5 pct., mens de mest optimistiske siger en vækst på over to pct.

»Mit bedste bud er, at 2019 bliver endnu et opsvingsår. Det syvende år i træk. Men vækstraterne kommer ikke helt op at ringe. Mit gæt er, at 2017 bliver det sidste år med over to pct. i vækst i det her opsving,« siger cheføkonom i Jyske Bank Niels Rønholt.

»Hvis den globale økonomi holder skruen i vandet, og der fortsat kommer arbejdskraft til Danmark udefra, så peger pilen på mere opsving. Men billedet kan blive meget broget. I nogle brancher vil man måske opleve, at efterspørgslen begynder at halte lidt. Men andre steder vil man desperat mangle arbejdskraft,« siger Niels Rønholt.

Her skal vi have hul igennem

Dansk Industri, DI, deler optimismen og tror på en vækst på 1,8 pct. til næste år. Men DI fremhæver samtidig, at dansk økonomi er på vej ud i den sværeste balancegang i flere år.

»Kort sagt ser vækstudsigterne for dansk økonomi fornuftige ud for 2019, men vi bevæger os på en knivsæg mellem på den ene side risiko for yderligere pres på arbejdsmarkedet og på den anden side risiko for internationale nedjusteringer,« siger direktør i DI Kent Damsgaard og fremhæver derved i lighed med Jyske Bank og flere andre af økonomerne, at de to store risici for den danske økonomi i det nye år kommer dels indefra med mangel på arbejdskraft, dels udefra med en global økonomi, som vakler blandt andet på grund af Brexit og handelskrigen.

DI lægger i den sammenhæng ikke skjul på, at man er meget bekymret for vores eksport.

»Især har eksporten skuffet i år. Det ser ud til, at vi for første gang siden finanskrisen vil opleve et år, hvor eksporten ikke vokser. Det er faktisk ikke set før i historien, at vi i en periode med vækst og mange nye arbejdspladser har en eksport, der står bomstille,« siger Kent Damsgaard.

»Det er altafgørende, at det ændrer sig næste år, og at vi igen får større hul igennem til udlandet,« siger Kent Damsgaard.

Stor politisk usikkerhed

Ser man på indeværende år, som er tæt på at rinde ud, vil væksten sandsynligvis ende på omkring en pct. Det vil derfor blive et af de svageste vækstår siden finanskrisen, men det skyldes en række ekstraordinære forhold. Blandt andet den meget varme sommer, der ramte landmændenes produktion meget hårdt.

Desuden var væksten i 2017 ekstraordinær høj, da året var præget af milliardsalget af et stort medicinalpatent i starten af året.

Regeringen kom kort før jul med Økonomisk Redegørelse, og heri spår regeringen ligeledes, at højkonjunkturen vil fortsætte i det kommende år – men faremomenterne strammer til, og de kommer specielt fra udlandet.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Signe Roed-Frederiksen mener, at risikoen for en svækket global økonomi er en større fare for den danske økonomi end manglen på arbejdskraft.

»De største risikofaktorer for dansk økonomi ligger uden for landets grænser. Der er en tiltagende bekymring omkring holdbarheden af det globale opsving, og den politiske usikkerhed er stor med handelskrig mellem USA og Kina, italienske budgetudfordringer og risikoen for et hårdt Brexit,« siger Signe Roed-Frederiksen.

»Samtidig er centralbankerne begyndt at stramme pengepolitikken i takt med, at et tiltagende pres på arbejdsmarkedet har vist sig som højere lønstigningstakter. Det gælder særligt i USA, men er også begyndt at vise sig i euroområdet og så småt herhjemme. Der er en fare for, at disse faktorer tilsammen vil medføre et større tilbageslag i den globale økonomi. Det vil også ramme Danmark,« siger Signe Roed-Frederiksen.

Kent Damsgaard, direktør, Dansk Industri

»Det er faktisk ikke set før i historien, at vi i en periode med vækst og mange nye arbejdspladser har en eksport, der står bomstille.«


Efter gode år kommer dårlige

I Økonomisk Redegørelse understreger regeringen, at før eller siden vil opsvinget stoppe. I redegørelsen er der en opgørelse over længden af de seneste opsving. Højkonjunkturen tilbage i midt 80erne varede kun to år, men blev efterfulgt af en nedtur på syv år. Opsvinget frem til finanskrisen kørte i tre år, og bagefter kom fem slemme år.

»Højkonjunkturer får med tiden en ende, men erfaringen viser, at forløbet med fremgang og det efterfølgende tilbageslag kan være vidt forskelligt,« skriver regeringen.

Meldingen fra økonomerne er, at det her opsving er mere solidt end tidligere.

»Som noget helt særligt ved dette opsving er det ikke drevet af stigende gæld i husholdningerne. Det har gjort opsvinget svagere og langsommere, men det gør det også meget mere robust,« fremhæver cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.