Vi skal sikre et stabilt og holdbart opsving

Vi skal være på vagt over for en overophedning af økonomien, skriver finansminister Kristian Jensen, der ikke ønsker at gentage krisen i midten af 00erne med uholdbar lønudvikling som følge af mangel på arbejdskraft. Lønnen skal stige sammen med produktiviteten, ikke på grund af mangel på arbejdskraft.

Flere og flere virksomheder fortæller, at mangel på arbejdskraftvil begrænse produktionen. Mest udfordret er byggeriet, hvor over 30 pct. af selskaber melder om mangel på arbejdskraft. Foto: Sofie Mathiassen/Scanpix-Ritzau

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg ser det som et vigtigt politisk mål, at danske lønmodtagere opnår højere indkomster på en holdbar måde. Højere indkomster er grundlaget for et rigt samfund, og jeg under den enkelte lønmodtager så høje indkomster som muligt. Det indebærer imidlertid, at den højere løn må hænge sammen med højere produktivitet. Højere løn, som alene skyldes en overophedning på arbejdsmarkedet, er ikke holdbar, men vil på sigt føre til, at danske virksomheder taber markedsandele, og at Danmark risikerer krise og arbejdsløshed.