De tungeste økonomer venter fortsat stigninger i huspriserne

Vaklende lejlighedspriser i København og den kommende skattereform sætter ikke en stopper for de stigende huspriser, lyder det samstemmende fra Vismændene, Nationalbanken og senest regeringen, som netop er kommet med sin økonomiske redegørelse.

Priserne på enfamiliehuse ventes at fortsætte med at stige i de kommende år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Trods sprækker i det københavnske boligfundament ventes hverken priser på huse eller lejligheder at blive ramt af et alvorligt knæk.

Tværtimod er prognoserne så optimistiske, at regeringen forventer en vækst i priserne på enfamiliehuse på 4,2 pct. i 2018, 3,3 pct. i 2019 og 2,5 pct. i 2020. Og de lyse udsigter bakkes op af samstemmende prognoser fra de såkaldte Vismænd samt Nationalbanken.

»Udviklingen på boligmarkedet ligner ikke det, vi så for et årti siden. Der er ikke tegn på, at boligpriserne på enfamiliehuse stikker af. Tværtimod følger de fint stigningen i den disponible indkomst,« siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i forbindelse med præsentationen af regeringens økonomiske redegørelse.

Konkret forventer regeringen, at et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter, der kostede 1.845.000 kr. ved årets begyndelse, vil kunne sælges for 1.926.000 kr. ved årets udgang, for 2.010.000 kr. ved udgangen af 2019 og for 2.039.000 kr. ved udgangen af 2020. Det svarer til en stigning på 81.000 kr. i 2018, på 84.000 kr. i 2019 og på 29.000 kr. i 2020.

Hvis regeringen får ret, vil et gennemsnitligt hus koste 194.000 kroner mere, når 2020 rinder ud. Det er en smule mere, end Vismændene og Nationalbanken forventer, viser beregninger, som Nordea Kredit har lavet for Berlingske.

Siden 2012 er huspriserne steget med 34 pct., mens danskernes disponible indkomster, altså det beløb en husholdning har til forbrug efter direkte skatter, er vokset med 31 pct. Boligpriserne og indkomsterne har altså næsten fulgtes ad de senere år i modsætning til situationen i 2004, 2005 og 2006, hvor huspriserne galopperede fra indkomsterne.

Stigninger vendt til fald

Den optimistiske melding fra regeringen kommer i en tid, hvor handelsaktiviteten er begyndt at bremse op, mens prisstigninger på lejligheder er blevet vendt til prisfald i særligt København. Det er også årsagen til, at Nordea Kredits prognose er mere optimistisk end de øvrige, fordi den ikke har medregnet den seneste afmatning.

»Vores seneste boligprisprognose stammer fra september, og boligmarkedet er bremset lidt op i og omkring de store byer siden da. Det er derfor ikke usandsynligt, at vi kommer til at nedjustere vores prognose, næste gang vi tager krystalkuglen frem,« siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Men regeringen er ikke bekymret.

»Det er klart, at vi stadig holder et særligt vågent øje på udviklingen i lejlighedspriserne i København. Men det, vi ser lige nu, er umiddelbart en form for markedstilpasning. Det er ikke vores forventning, at der kommer til at ske et sammenbrud, og der er ikke noget, der antyder, at der er brug for politiske tiltag,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

De store prognoser arbejder med tal for huse i hele landet. Men hvis der ses regionalt på prognoserne, vurderer Lise Nytoft Bergmann, at hovedstadsområdet vil være »længere nede på listen over stigninger«.

»Men det er kun positivt, fordi der har været en lang årrække med kraftige stigninger. Det vil kun være sundt med en mere afdæmpet udviking,« siger hun.

Kommer der ligefrem prisfald i hovedstadsområdet?

»Hvis nogle af prognosemagerne havde set prisfald i Region Hovedstaden i perioden, så havde deres prognose for landet ligget lavere, tror jeg,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Boligpriserne påvirkes blandt andet af udviklingen i befolkningen. Der er i løbet af de seneste ti år flyttet mange nye indbyggere til landets største byer, hvilket isoleret set har bidraget til højere priser på særligt små ejerlejligheder. Siden 2011 er nettotilflytningen til København dog aftaget, og udbuddet af ejerlejligheder ligger aktuelt på det højeste niveau i syv år.

Stigningen i antallet af lejligheder til salg skal blandt andet andet ses i lyset af et massivt nybyggeri, der især har fundet sted i København og omegn. Samtidig kan nye låneregler, der trådte i kraft 1. januar i år, have påvirket salget af ejerlejligheder i landets største byer.

Sidst men ikke mindst har regeringen varslet en boligskattereform, der træder i kraft i 2021, men Simon Emil Ammitzbøll-Bille afviser, at der er behov for at gøre mere her og nu.

»Vi kan jo ikke træffe en beslutning nu på vegne af, at der måske kan ske noget, som vi ikke umiddelbart kan se,« siger han.