Økonomer: Den er helt gal med landets store regnemaskine

Hvad gør man, når landets store regne­maskine hele tiden spytter de forkerte tal ud? Hvis det er ens selv­angivelse, som Skat hele tiden laver fejl i, vil det nok give anledning til en del bekymring, vrede og nervøsitet.

Helt så galt er det ikke, når det gælder selvangivelsen og regnemaskinen for landets samlede økonomi i form af BNP. Men en bred vifte af økonomer, der til daglig bruger nationalregnskabet, mener, at tallene for landets økonomiske vækst fra Danmarks Statistik er blevet så dårlige, at de er mere eller mindre ubrugelige.

Det viser en Berlingske Business-rundringning til syv chef­økonomer. Med national­regnskabet kan man se, hvor meget vækst der har været i den danske økonomi. Det er hoved­nøgletallet for vores lands økonomi og viser groft sagt, hvor meget rigere vi er blevet i løbet af et år. Sammen med udviklingen i beskæftigelsen er væksten det afgørende nøgletal, som regeringen styrer efter i landets økonomiske politik. Derfor er det afgørende, at tallene for udviklingen i BNP er nogenlunde pålidelige, fremhæver økonomerne.

»Vi er lidt blinde på det ene øje. Jeg har ikke længere tiltro til, at nationalregnskabet giver et retvisende billede af udviklingen i dansk økonomi på den korte bane. BNP-tallene skal ned fra sin piedestal,« siger cheføkonom i Nykredit Tore Stramer og opfordrer Danmarks Statistik til at melde klarere ud omkring usikkerheden ved væksttallene.

»Det er særligt BNP-tallene for 2017, der fremstår som en stor rodebutik. Umiddelbart er BNP-væksten i 2017 foreløbigt opgjort til 2,2 pct. Det er den højeste BNP-vækst siden 2006 – altså i 11 år. Væksten ville dog have lydt på mere beskedne 1,8 pct., hvis det ikke havde været for en stor enkeltstående betaling fra udlandet for et danskejet patent i februar 2017,« siger cheføkonom Tore Stramer, der frem­hæver, at patentet tilhørte den danske medicinalvirksomhed Forward Pharma, der indgik en licensaftale med amerikanske Biogen til en værdi af omkring 7,25 mia. kr.

Finansielt stormvejr

Danmarks Statistik laver tal for landets økonomiske vækst en gang i kvartalet. Men problemet er, at det kommer i mange forskellige versioner. Først kommer der en indikator for væksten i økonomien. Det er kun ét tal, og det kommer 45 dage, efter at kvartalet er slut. Herefter kommer det første bud på det samlede nationalregnskab, BNP, inklusive en eventuel revision af væksten. Efter noget tid kommer så endnu et bud på nationalregnskabet – også med en eventuel revidering af vækstallene.

Danmarks Statistik får hele tiden nye informationer ind om eksempelvis virksomhedernes produktion, og så kommer revisionerne.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian fremhæver, at problemet er, at tallene i langt de fleste tilfælde bliver revideret i opad­gående retning. Eksempelvis blev væksten for 2016 i første omgang opgjort til 1,1 pct. Det blev senere revideret til to pct.

Det er nærmest fra den ene yderlighed til den anden, og for den økonomiske politik er det bestemt ikke ligegyldigt, hvilket tal der er rigtigt, påpeger Steen Bocian.

Oveni kommer, at der er ekstra forvirring om tallene sidste år. Selv om det samlet set blev et godt år, viser de foreløbige tal, at Danmark sidste efterår som et af få lande i de riges samarbejdsorgan, OECD, pludselig røg ind i en kort periode med negativ vækst.

»Nu var der ikke finansielt uvejr sidste år, så ingen bemærkede det. Men havde vi været i et år med finansielt stormvejr, ville Moody’s og S&P have bidt mærke i, at vi var i teknisk recession, selv om det var en »ligegyldig« recession,« siger Steen Bocian.

Danmark var problembarn

Væksten i Danmark var for alvor under politisk lup tilbage i 2016, da der var stormøde på Marienborg om, hvordan vi får mere gang i dansk økonomi.

Dengang var udgangs­punktet, at den danske økonomi var ramt af en slem vækstsyge. Siden lavede Danmarks Statistik om på regnemetoderne. En såkaldt hovedrevision, og pludselig så det meget bedre ud med væksten herhjemme.

Cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen påpeger, at nationalregnskabet er blevet sværere at lave på grund af en mere og mere digital økonomi, men også en fortsat stigende globalisering.

»Den reale BNP-vækst har en utrolig stor bevågenhed og tolkes ofte hårdt. Det kan opgørelserne og især de kvartalsvise opgørelser ikke bære. Der er brug for at kigge dybere og ikke mindst på en bredere kreds af nøgletal,« siger Frederik I. Pedersen.

Det er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Signe Roed-Frederiksen enig i, og hun påpeger, at faren ved upålidelige BNP-tal er, at regeringen har forkert fokus i den økonomiske politik.

»Et godt eksempel er revisionen af BNP i november 2016, der ændrede vores opfattelse af produktivitetsudviklingen i Danmark. Danmark gik fra at være problembarn, der haltede efter vores europæiske naboer, til at have en produktivitetsudvikling på linje med de andre. Fokus skiftede dermed fra at finde det »danske problem« til en mere generel snak om, hvordan vi løfter produktiviteten i Danmark,« siger Signe Roed-Frederiksen.

Fra Jyske Bank lyder, at BNP-tallene ikke ligefrem er ubrugelige.

»Men man skal virkelig holde tungen lige i munden, når man bruger dem. Og det er slut med at lave bare nogenlunde sikre konklusioner på tallene,« siger cheføkonom i Jyske Bank Niels Rønholt.