En halv milliard skal demontere skattebombe

Uanset udfaldet af en dom i Højesteret om løn­omkostninger vil skatteministeren sikre fradraget, ­som flere virksomheder mener er helt essentielt for vækstmulighederne i dansk erhvervsliv.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil sikre virksomheder skattefradrag ved opkøb og fusioner uanset udfaldet af en sag i Højesteret. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen Fold sammen
Læs mere

I løbet af det seneste år har kompliceret skatteteknik fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på topdirektører i en række af landets allerstørste virksom­heder.

Efter mere end 100 år ændrede Skat sidste år efter to domme fra Østre Landsret praksis, så lønudgifter til medarbejdere, der beskæftiger sig med virksomhedsopkøb og fusioner ikke kunne trækkes fra i skatteregnskabet. Det har ellers hidtil været helt normalt.

Ændringen blev for meget for finansdirektører og topchefer i DSV, ISS og A.P. Møller - Mærsk, der sammen med 17 andre danske ­milliardfirmaer skrev under på et brev stilet til skatteminister Karsten Lauritzen (V). Her advarede virksomhederne om ­konsekvenserne af Skats handlemåde. Sagen skal egentlig ­afgøres i Højesteret i juni, men de danske virksomheder skal ikke frygte ekstra skatteudgifter, udflytning af arbejdspladser og bunker af administrative opgaver som følge af dommen.

Det fastslår skatteminister Karsten Lauritzen, der bebuder et lovindgreb mod den nye praksis på skatteområdet og har afsat en halv milliard kroner til det.

»Det er en administrativ bombe under det danske erhvervsliv, som vi nu fjerner. Uanset udfaldet i Højesteret vil vi lovgive sådan, at vi får nogle regler, der er lette og enkle, og som sikrer, at virksomheder skal kunne trække lønudgifter fra i skatteregnskabet.«

Konkret er den halve milliard kroner, der er kommet ind fra den ændrede skatte­praksis, blevet øremærket på finansloven, så de ikke bruges i budgettet. ­Karsten ­Lauritzen afviser, at pengene kunne være brugt bedre.

»Vi er en regering, der gerne vil sænke skatte­trykket. Så vi har selvfølgelig intet ønske om, at man ad bagdøren sniger en skattestigning ind til virksomhederne,« siger ­skatteministeren.

Bekymrede virksomheder

Det er landets allerstørste virksomheder, der har bragt Skats nye praksis ind på Karsten ­Lauritzens skrivebord. Bekymringen har gennem­gående været, at de ekstra skatte­udgifter vil ramme virksomhedernes muligheder for opkøb. Derudover ville det sætte lønafdelingerne under et kæmpe pres. Det skyldes, at medarbejdere måske kun bruger ti procent af deres tid på ting, der vil være fradrag for. Det vil skulle udregnes for hver enkelt medarbejder i virksomheder med adskillige ­tusinde ansatte.

Da kritikken i første omgang brød ud, bad Karsten Lauritzen Højesteret hastebehandle ankesagen. Efter dommen måtte man »så ­politisk overveje, om der er behov for lov­givning på området«, lød det fra ministeren i et svar til Folketinget.

Nu vælger ministeren efter »dialog« med virksomhederne at garantere et indgreb ­uanset udfaldet af dommen.

»Dommerne må afgive deres domme. Men som regering har vi taget en beslutning om, hvordan loven skal være. Det er det, jeg ­giver udtryk for her. Og det består i, at jeg erklærer mig villig til at lovgive for at sikre fradraget.

Dansk Erhverv: Stærk melding

I Dansk Erhverv mener skattepolitisk chef ­Jacob Ravn, at det er stærkt med en melding fra ministeren inden dommen. Den måtte dog gerne være kommet før, mener han.

»Allerede da afgørelsen kom i Østre Landsret, ønskede vi, at ministeren klarlagde reglerne med det samme. Det gør han nu, det fjerner usikkerheden, og det er godt,« ­siger han.

Jacob Ravn håber, at ministeren vil sikre, at reglerne for fradrag til lønudgifter mejsles i granit, så der ikke opstår gråzoner.

Skatteekspert Torben Bagge, partner i TVC Advokatfirma, kalder det positivt, at der handles fra politisk side.

»Det bør ikke være sådan, at der er fradragsret i groft sagt 100 år, og så sidder der bureaukratiske embedsmænd og ændrer det uden at være demokratisk valgt. Det bør jo være folke­tingspolitikerne, der beslutter den slags ­ændringer,« siger han.

Højesteretsdommen ventes i slutningen af juni.