Dansk statsgæld er stærkt overvurderet

Den offentlige gæld i Danmark er langt mindre, end de officielle tal viser. Alt efter hvordan det gøres op, kan gælden på 868 mia. kr. reduceres til enten tæt ved 600 mia. kr. eller endda til en formue, hvis en række aktiver også tælles med, viser nye beregninger.

Foto: Brian Bergmann.
Læs mere
Fold sammen

Den offentlige gæld er steget med stor hast de senere år. Den er vokset fra 476 milliarder kroner i 2007 til nu tæt ved 868 milliarder kroner. Det svarer til et hop fra 27 til 45 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Men denne store vækst i gælden, der er tæt ved 400 milliarder kroner eller næsten 71.500 kroner per indbygger, hænger kun i mindre grad sammen med, at der har været store underskud på de offentlige finanser og blevet brugt flere penge på offentlige opgaver, end der er krævet op i skatter og afgifter. Det er mere, fordi den danske stat har polstret sig på forskellig vis, at gælden er steget.

Det viser en analyse, der er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med økonom Frederik I. Pedersen fra AE-rådet.

Det er hele 250 milliarder kroner af væksten i den offentlige gæld, der kan forklares ved, at staten har sat penge til side eller lånt penge ud til banker med bankpakkerne og statslige selskaber.

Statens konto i Danmarks Nationalbank er alene steget med 70 milliarder kroner til mere end 200 milliarder kroner siden 2007.

»Det er voldsomt mange penge, der kan dække mange års underskud,« siger Frederik I. Pedersen.

200 mia. på bankkontoen

Det er for at have en økonomisk reserve, så Finansministeriet ikke behøver sælge statsobligationer over stok og sten, hvis det skulle blive nødvendigt, at de har en større formue stående på noget, der mest af alt mindre om en helt almindelig bankkonto i Danmarks Nationalbank.

Men ud over det har staten også lånt 46 milliarder kroner ud til statslige selskaber i stedet for at give statsgarantier, der var mere benyttet før i tid.

Endelig er den offentlige gæld også steget som følge af de senere års bankpakker, og forskellige mere tekniske ændringer over for Den Sociale Pensionsfond og andre statslige fonde.

Når den offentlige gæld herhjemme gøres op, sker det typisk efter de såkaldte ØMU-regler, der også gælder for andre europæiske lande. Det betyder, at statens gigantiske formue i Danmarks Nationalbank ikke trækkes fra i gælden, hvorfor den offentlige gæld kommer til at se en del større ud, end den i virkeligheden er.

»Der kan derfor godt stilles spørgsmålstegn ved, om ØMU-gælden giver et retvisende billede af den offentlige gæld herhjemme. Den største bid af den stigning, der er sket i den offentlige gæld efter krisens udbrud, modsvares nemlig af en tilsvarende opbygning af aktiver eller af andre mere tekniske forhold,« siger Frederik I. Pedersen.

Nettogælden, hvor al opsparing og andre aktiver også regnes med, giver derfor et mere retvisende billede af, hvor mange penge den danske stat har lånt og skylder væk, og denne nettogæld var ved udgangen af 2004 helt nede på 75 milliarder kroner, hvilket kun svarer til fire procent af BNP.

Gæld kan blive til formue

Det er dog stort set altid ØMU-gælden, der er i fokus i internationale sammenligninger. Derved tegnes der et lidt misvisende billede af udviklingen på de offentlige finanser.

»Det ville være bedre at få større mere fokus på nettogælden, udskudte skatter og den finanspolitiske holdbarhed i internationale sammenligninger,« siger Frederik I. Pedersen.

De senere år har den fremrykkede beskatning af kapitalpensioner klinget højlydt i de offentlige kasser og dermed mindsket stigningen i den offentlige gæld. Det viser, at der er store skjulte skatteindtægter i det danske pensionssystem, der heller ikke optræder som hverken brutto- eller nettogæld. De økonomiske vismænd vurderede sidste forår, at staten har et skjult tilgodehavende i de danske pensionsformuer på voldsomme 1.200 milliarder kroner. Blev disse aktiver medregnet i den offentlige gæld, ville den danske statsgæld blive forvandlet til en gigantisk formue. Dermed står Danmark i en klart bedre situation end andre lande, vi normalt sammenligner os med.