ECBs opkøb af obligationer indleder nye spekulationer

Den Europæiske Centralbank køber obligationer op med arme og ben for tiden, men på et tidspunkt skal det stoppe, og hvornår, det bliver, gættes der nu ihærdigt på.

Præcidenten for ECB, Mario Draghi, sagde den 15. april, at han var »ganske overrasket« over den opmærksomhed, som en mulig hurtig afvikling af de aktuelle opkøb får. Foto: Pete Marovich/EPA
Læs mere
Fold sammen

Hvornår og hvordan, Den Europæiske Centralbank (ECB) vil aftrappe og slutte sine aktuelle kæmpeopkøb af obligationer, er ved at blive et hedt diskussionsemne. ECB begyndte den 9. marts med at købe forskellige slags obligationer op for 60 milliarder euro om måneden, og efter planen forsætter de opkøb helt frem til september 2016.

Det vil øge ECBs balance fra 2.300 milliarder euro til tæt ved 3.400 milliarder euro, og opkøbene vil dermed svare til et sted mellem ti og 12 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i de 19 eurolande. Til sammenligning har den amerikanske centralbank, Federal Reserve, opkøbt obligationer over tre omgange for tæt ved 25 procent af BNP, mens den japanske centralbank er gået endnu længere med opkøb for 50 procent af deres BNP.

ECBs såkaldte kvantitative lempelser er blevet sat i søen samtidig med, at den europæiske økonomi også får massive stimulanser fra historisk lave renter, en svækket euro og billige priser på olie og anden energi. Det har fået en del økonomer til at forudse, at ECB vil nå sit mål om at presse inflationen op på tæt ved to procent langt hurtigere end tidligere vurderet, hvorfor de kan blive presset til at neddrosle de store opkøb af obligationer måske engang allerede til næste forår.

Nye tal for inflationen

Inden for få dage udsender Eurostat nye tal for inflationen i april, som ventes at blive på tæt ved nul procent, efter den er faldet fire måneder i træk. Arbejdsløsheden er også faldet på det sidste og er nu på 11,3 procent af arbejdsstyrken i eurolandene, hvilket er det laveste siden maj 2012.

Der er også en række indikatorer for virksomhedernes og forbrugernes tillid til fremtiden, som peger mere opad end set længe, lige som udlånet fra de europæiske banker er stigende. Det har været med til at generere spekulationer om, at ECB vil neddrosle sine opkøb før september 2016.

Men præsidenten for ECB, Mario Draghi, sagde den 15. april, at han var »ganske overrasket« over den opmærksomhed, som en mulig hurtig afvikling af de aktuelle opkøb får.

»Det er lidt som at spørge sig selv, om man vil gennemføre et planlagt maratonløb efter at have løbet én kilometer,« sagde han.

Han gentog også, at det er planen at købe obligationer for 60 milliarder euro indtil udgangen af september eller indtil ECBs styrelsesråd er overbevist om, at inflationen nærmer sig målet lige under to procent.

Mario Draghi vil dog med stor sandsynlighed få mange flere spørgsmål om en tidlig afvikling af opkøbene, hvis inflationen begynder at tikke i vejret, og en række ledende indikatorer begynder at pege på, at et mere robust økonomisk opsving er ved at bide sig fast.

Tyske Peter Praet, som er ét af de seks medlemmer af ECBs direktion, og ECBs cheføkonom, udtalte i sidste uge, at eurolandene oplever en tidlig fremgang, men at der endnu ikke er tale om noget kraftigt eller selvbærende opsving.

»Der er også en række ting, som skaber usikkerhed så som den økonomiske krise i Grækenland og manglen på reformer mange steder. Derfor er det vigtigt, at økonomien stimuleres fra pengepolitikken, og at denne stimulans ikke trækkes væk for hurtigt,« sagde Peter Praet.

Tysklands centralbank, Deutsche Bundesbank, menes ellers at udøve en del lobbyisme for at få bremset ECBs opkøb af obligationer, som de har været modstander af.

Går alt som planlagt, er det sandsynligt, at ECB begynder at nedtrappe sine opkøb i oktober 2016, og hvis der eksempelvis bliver tale om en nedgang på ti milliarder euro om måneden, vil det hele stoppe i marts 2017.

Men der kan også blive tale om en både hurtigere og langsommere afvikling alt efter, hvordan især inflationen udvikler sig. Derefter vil ECB formentlig beholde de opkøbte obligationer til udløb, sådan at balancen langsomt over de næste ti til 20 år vil falde tilbage til det niveau den havde, før det hele begyndte.