Danmark på farlig linedans mellem vækst og lighed

Kan Danmark blive rigere af at sætte skatterne ned? Eller er det lige omvendt? Bliver vi rigere, hvis skatterne sættes op? Det er yderst svært at svare på, fastslår en professor og ekspert i økonomiske incitamenter.

»Men Danmark har så også i en del år haft en lavere vækst end USA og en del andre lande. Så måske vil vi i løbet af de næste 50 år sakke mere bagud. Det kan ikke udelukkes,« siger Bo Sandemann Rasmussen. Fold sammen
Læs mere

Det er stort set umuligt at sige helt generelt, om større lighed kan sætte skub i den økonomiske vækst og gøre Danmark og andre rige lande mere velstillede. Det afhænger nemlig helt af, hvordan ligheden øges, fastslår en professor i økonomi.

Sættes selskabsskatten eksempelvis meget op på gode og veldrevne virksomheder, der skaber masser af job, vil det formentlig skade væksten. Det vil sandsynligvis også være en økonomisk ulempe at hæve topskatten på værdifulde og produktive medarbejdere med høje lønninger, som skaber store værdier.

Men hentes der penge hjem på en klog måde til den offentlige sektor, som eksempelvis bruges på værdifulde ting som uddannelse og forskning, kan det måske godt føre til større vækst.

Det er professor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, der fastslår dette. Han har været medlem af den tidligere skattekommission og forsker blandt andet i, hvordan skatter påvirker vores arbejdslyst og incitamenter.

»Desværre er der ikke noget entydigt og helt generelt svar på, om større lighed skaber større eller mindre vækst,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Han peger på, at globaliseringen er i fuld gang med at øge uligheden. Om det så gavner eller skader vores samlede velstand, kan diskuteres.

»For hvis dygtige personer kommer til Danmark og bliver belønnet stort for deres arbejde, øges både væksten og uligheden. Men på længere sigt kan det skade sammenhængskraften i vores samfund, hvis vi får en gruppe af meget rige personer. Hvor den grænse går, og hvornår vores samfund bliver mere konfliktfyldt, er umuligt at sige. Danmark er fortsat et meget harmonisk land, så der skal formentlig ganske meget til,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Et skandinavisk paradoks

Professoren peger også på, at det længe især i USA er blevet opfattet som lidt af et paradoks, at Danmark og de øvrige skandinaviske lande har kunnet fastholde en tårnhøj velstand, samtidig med at skattetrykket var i top. Det strider mod den amerikanske tanke­gang om, at vækst er tæt knyttet til incitamenter, stræben efter bedre forhold og muligheden for at få en økonomisk gevinst.

»Men Danmark har så også i en del år haft en lavere vækst end USA og en del andre lande. Så måske vil vi i løbet af de næste 50 år sakke mere bagud. Det kan ikke udelukkes,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Globaliseringen presser dog Danmark hen mod større ulighed. Især arbejdskraften er blevet mere mobil.

»Derfor kan vi ikke herhjemme lave en meget voldsom omfordeling uden at skræmme virksomheder og eksperter ud af landet. Af samme grund er personskatterne sat ned over flere omgange, hvilket har været med til at øge uligheden en smule. Det vil kræve ganske meget at vende den udvikling. Så den underliggende udvikling går mod stigende ulighed, også herhjemme, uanset om det så viser sig at være godt eller skidt for den økonomiske vækst på længere sigt,« siger Bo Sandemann Rasmussen.