Titlen er tydeligvis ironisk. Meget lidt gik nemlig efter planen under indspilningen af » ... Like Clockwork«, hvor Trent Reznor alligevel ikke ville producere, og hvor den mangeårige trommeslager Joey Castillo valgte at forlade bandet. Og så videre og så videre, mens sanger og sangskriver Josh Homme overvejede, hvorvidt han skulle vende sig væk fra sangene eller gå længere ind i dem.
Han valgte glædeligvis det sidste, og længe ventede » ... Like Clockwork« bærer på ingen måde præg af den problemfyldte forhistorie. Nej, albummet virker faktisk som et af de mest fokuserede fra altid lytteværdige Queens Of The Stone Age, hvor Dave Grohl denne gang sidder bag trommerne og udgør den tørre, tunge puls i sangene, som dyrker mange af bandets signaturer: Tunge, grusede guitar-riff, smidige melodier og flair for et på én gang sexet og ildevarslende mørke.
De ørkenstemninger, som tidligere tegnede udtrykket, er imidlertid væk, men savnes ikke på et udspil, der tæller gæsteoptrædener fra blandt andre Mark Lanegan, Alex Turner og – ikke så lidt overraskende – Elton John. Han ringede selv til Josh Homme og sagde med fin humor, at der manglede »an actual queen in Queens Of The Stone Age«.
Det hele værd
»Fairweather Friend«, hvor Elton John medvirker på klaver og vokal, lyder nu umiskendeligt som det velkendte, meget maskuline Queens Of The Stone Age. Det samme gælder de øvrige numre, som drives fremad af en skridsikker rytmesektion og fuldfede elguitarer, som krydser Josh Hommes cool, henslængte stemme.
»Smooth Sailing«, »I Appear Missing« og »Keep Your Eyes Peeled« får således lytteren til at finde læderbukserne frem og få begge overarme tatoveret. Vel er der et par mindre strømførende indslag på albummet, men dem lever man gerne med for at nå frem til de gnistrende øjeblikke. De er det hele værd. Også de pinsler, bandet gik gennem i indspilningsfasen.
