Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: Paven og fortiden

Pavens blandede signaler er uforståelige.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pave Benedikt XVI begår en dobbeltfejl ved i første omgang at ignorere de internationale protester, der er kommet, efter at en kendt Holocaust-­benægter er taget til nåde igen af den katolske kirke. Paven viser, at den katolske kirke stadig lever i en lukket verden med interne love og regler, der ikke er tidssvarende. Den tysk-fødte pave viser også, at han er politisk tonedøv, når han ikke tager direkte afstand fra »biskoppen« Richard Williamson, som blev ekskommunikeret fra kirken for næsten tyve år siden, men som nu angiveligt har fået sit bispeembede tilbage.

Paven har taget klar afstand fra antisemitisme og jødeforfølgelserne under og før Anden Verdenskrig. Der er heller ingen tvivl om pave Benedikt XVIs holdning til antisemitisme. Men det faktum, at paven ikke hurtigt og direkte tog skarpt afstand fra personen Williamson og hans fornægtelse af gaskamrene under Anden Verdenskrig har fået tyskerne med forbundskansler Angela Merkel i spidsen til at protestere over kirkens manglende handlekraft i det her spørgsmål. Netop paven burde – som tysk født og med sin fortid i Hitlerjugend – være den første, der så alle advarselslamper blinke. Men paven er tilsyneladende politisk verdensfjern og bundet op af interne regler og love, som angiveligt gør det svært at fjerne Williamson helt fra bispeembedet. Det kan man forstå fra de udtalelser, der er kommet fra Vatikanstaten.

Dertil er kun én ting at sige: Paven er overhoved for den katolske kirke, og hvis ikke han kan stå frem og sige det, han mener, hvem kan så? Hvad forhindrer paven i at tage afstand fra Williamson og de udtalelser, han er kommet med om gaskamre og koncentrationslejre under krigen? Historien kan ikke bøjes, og de mennesker, der mener, at jøderne ikke systematisk blev udryddet af nazisterne, er enten totale ignoranter, eller også har de en politisk dagsorden, som paven under alle omstændigheder burde vise sin dybe afsky over for.

Pave Benedikt XVI – som også er kendt under sit borgerlige navn Joseph Ratzinger – er givetvis en kirkelig intellektuel, der tænker over kirkens egentlige fortolkninger og budskaber. Men han er også leder af en kirke, som milliarder af mennesker lytter til. Både det sagte og det usagte.

Paven har for nylig opført sig lige så klodset, nemlig da han i et internt julebudskab i Vatikanet meddelte, at det var lige så vigtigt at bekæmpe homoseksualitet som at bekæmpe udryddelsen af regnskoven. Denne intellektuelle øvelse faldt heller ikke heldigt ud. Selv om der blev gjort meget for at mildne udtalelserne, så står det indtryk tilbage, at Ratzinger er en ultra-konservativ pave, der ikke har fundet sin rolle som overhoved for kirken. For som kirkeligt overhoved kan man forvente lidt mere – nemlig at man er præcis i sine udmeldinger, også når det drejer sig om at tage hårdt fat i egne rækker. Det er givet, at den katolske kirke har mange retninger. Men i det her tilfælde er det kun én retning. Og det er total afstand fra jødeudryddelserne.