Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Berlingske mener: Regeringen er ved at bygge en ny censurmaskine

Regeringen er så forhippet på at vise handlekraft mod de udskældte techgiganter, at den farer for hurtigt frem med et for vidtgående lovforslag. Følgen kan blive indskrænkninger af den frie debat til skade for vores demokratiske liv.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener, at hans kritikere skaber »spøgelser i debatten« om et nyt lovforslag om sociale medier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi har en regering, som rigtig gerne vil passe på danskerne. Vi skal ikke bare støttes. Vi skal også overvåges og skærmes fra en stor og farlig verden.

Sådan er det også med sociale medier. Her fører regeringen an i bekymringsindustrien over alt fra mobning til ulovligt indhold, og regeringen vil også gerne være førende med politiske indgreb.

Derfor behandler Folketinget nu et lovforslag om regulering af sociale medier, selvom Danmark lige har været med til at vedtage en EU-lov om digitale tjenester, som skal dække det samme område.

Det var et erklæret mål i EU at undgå en myriade af forskellige nationale krav til techgiganterne, og man kunne mene, at det var smart at lade EU-loven blive implementeret, før man haster dansk lovgivning igennem, men det ville passe dårligt til Socialdemokratiets aktivistiske Moder Stat-attitude.

Så erhvervsminister Simon Kollerup klør på, og når han bliver mødt med advarsler om, at hans lov vil føre til et problematisk indhug i danskernes ytringsfrihed, affejer han det med, at hans kritikere skaber »spøgelser i debatten«.

Sådan lød Simon Kollerups svar under Folketingets førstebehandling, da en stribe ordførere argumenterede for, at lovforslaget vil føre til, at Facebook, Twitter og andre platforme begynder at slette langt mere indhold, end de allerede gør det i dag. Også indhold som på ingen måde er ulovligt.

Ministerens svar viser desværre, at regeringen ikke vægter hensynet til ytringsfriheden særlig højt.

Forslaget vil indføre en pligt til, at store digitale platforme skal fjerne »ulovligt indhold« inden for 24 timer, efter at de er blevet opmærksomme på det. Fristen kan forlænges til en uge i vanskelige tilfælde, men koblet med trusler om drakoniske bøder skaber kravet et voldsomt incitament for, at platformene giver sig til at masseslette indhold på sociale medier for at holde sig på den sikre side af loven.

Når det gælder åbenbare ulovligheder som vold, børnemisbrug og terror, giver kravet om hurtige indgreb mening, men man vil også ramme ytringer, som måske, måske ikke er strafbare: mulige injurier, mulige racistiske udsagn eller mistanker om ulovlig markedsføring. Her er tale om afvejninger, som danske domstole kan være måneder om at tage stilling til, men som staten nu vil tvinge internationale virksomheder til at foretage i lyntempo om danske debatter.

Erfaringerne fra en tilsvarende tysk lov, som regeringen har ladet sig inspirere af, er ikke opløftende. Her er der sket en markant stigning i indhold, som slettes maskinelt af tech-giganternes digitale robotter med henvisning til, at indholdet overskrider platformenes egne retningslinjer.

Dermed kan brugerne ofte slet ikke se, at deres indhold er blevet slettet eller blokeret, og indgrebene bliver heller ikke omfattet af den tyske lovs krav til klageadgang.

Regeringens lovforslag vil undtage indhold fra publicistiske medier som nærværende avis. Det kan etablerede medier glæde sig over, men loven kan altså få en skadelig virkning for den enkelte borger.

Læser man høringssvar igennem til loven, rejser en stribe organisationer advarselsflaget for ytringsfriheden. Det burde regeringen lytte til ved enten at udskyde lovforslaget, indtil de nye EU-regler er implementeret, eller i det mindste ved at indskrænke lovens anvendelsesområde.

Sociale medier er ikke kun kilde til problemer i vores samfund. De udgør også en vigtig kanal for demokratisk debat, og det bør staten værne om.

PIERRE COLLIGNON