Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

221 veje til at blive mistænkt for hvidvask

Det er som om, at det system, som er blevet skabt, og den massive overvågning af danskernes konti handler om at undgå en virkelig udgave af TV-serien Breaking Bad. Er spørgsmålet om statens og bankernes overvågningen af danskerne ukompliceret, sort-hvid og med klare enkle svar? Nej. Der er til gengæld mindst 221 grunde til, at overvågningen for længst er blevet alt for vidtgående. Den udvikling skal vendes.

epaselect USA BREAKING BAD RESTAURANT
Den danske hvidvasklov synes indrettet efter at fange typer som Walter White, skolelæreren som åbner et metamfetamin-laboratorium  i TV-serien Breaking Bad. Mindre kan vel gøre det. Fold sammen
Læs mere
Foto: ETIENNE LAURENT

Bankkunden er død. Goddag til bankklienten.

Forholdet mellem bankerne og deres kunder er på få år varigt omkalfatret i en næsten uforståelig grad. Den mest banale grund er teknologisk – at banken er blevet til netbanken. Den anden store grundlæggende forandring er skabt af finanskrisen og af de seneste års store hvidvaskskandaler, som har gjort en gennemgribende offentlig regulering af bankerne stuerene uden særlige protester fra bankklienterne.

I Berlingske søndag blev det beskrevet, hvordan afsløring af sort arbejde, socialt bedrageri, kriminalitet, hvidvask og terror er opgaver, som er havnet på bankernes bord. Regningen er til at tage at føle på. I dag har 4.300 bankansatte deres levebrød fra at overvåge danskerne med et prisskilt på 3,4 mia. kr. Ja, regningen er endnu større, viser det sig.

»En problematisk og farlig logik har sejret i debatten om bankerne og kampen mod hvidvask og terror.«


Bankernes egen lobbyorganisation, FinansDanmark, bemærker i en analyse tørt – måske med bitter ironi – at de også betaler 15 pct. i lønsumsafgift til staten af de stærkt forøgede lønomkostninger til at overvåge klienterne. Det er ikke alle samfund, hvor overvågning udløser kontant bonus til statskassen.

Glosen bankklient kommer næppe til at erstatte ordet bankkunde foreløbig alene af den grund, at bankerne næppe selv vil begynde at tale om deres kunder som klienter.

Men det er på tide at tage debatten om den finansielle sektors rolle i samfundet. Når bankerne på vegne af staten skal udøve direkte og massiv kontrol af deres kunder og videregive oplysninger til anklagemyndigheden, er forestillingen om et tillidsbaseret kundeforhold kompromitteret. Der blev i 2018 skrevet 35.768 indberetninger om mistanke om hvidvask eller terrorfinansering til anklagemyndigheden, en stigning på 44 pct.

Og det er sørme ikke svært at havne i den sorte bog. Et notat skrevet af Hvidvasksekretariatet i november 2008 oplister 221 konkrete indikationer på urent trav hos bankkunderne. Der er eksempelvis punkt 1.A.4. Fremtoning: »Kundens påklædning og adfærd harmonerer ikke med transaktionens størrelse«. Der er vist nogle iværksættertyper derude, der skal stramme op.

En problematisk og farlig logik har sejret i debatten om bankerne og kampen mod hvidvask og terror. Alt for ofte høres det, at den massive overvågning af danskernes bankkonti er acceptabel ud fra logikken, at man ikke kan have noget at skjule, hvis man har rent mel i posen.

Det var den stik modsatte logik, der lå bag den omfattende GDPR-lovgivning, der i 2018 bl.a. indførte retten til at eje sine egne data, retten til at få slettet sine data og retten til at få indsigt i sine data. Retten til et digitalt privatliv er temmelig hul, når den ikke omfatter ens bankkonto.

Det er som om, at det system, som er blevet skabt, og den massive overvågning af danskernes konti handler om at undgå en virkelig udgave af TV-serien Breaking Bad, hvor kemilæreren Walter White slår ind på en spektakulær kriminel løbebane som producent af metamfetamin. Pointen er den, at langt de fleste danskere er pæne, lovlydige borgere. Prisen for at indrette samfundet efter denne verdens Walter White'er kan let blive for høj.

Er spørgsmålet om statens og bankernes overvågningen af danskerne ukompliceret, sort-hvid og med klare enkle svar? Nej. Der er til gengæld mindst 221 grunde til, at overvågningen for længst er blevet alt for vidtgående. Den udvikling skal vendes.

THOMAS BERNT HENRIKSEN