Boligminister Kaare Dybvad (S) sagde i sidste uge, at regeringen vil stoppe med at bruge ordet »ghetto«, og det skal han have tak for. Ikke fordi det i sig selv skaber mirakler, men fordi ord og udtryk lige så stille kan krybe ind i dagligsproget og overliste os. På omslaget til L.T.I – Lingua Tertii Imperii (Det tredje Riges sprog), skrevet i 1946, står der: »Ord kan virke som små doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel«.

Det er et citat af Victor Klemperer, litteraturprofessor fra Dresden, ud af en jødisk familie, men konverteret protestant. Han blev registreret som »jøde« af nazisterne og fik efterhånden frataget alle rettigheder, men overlevede og blev i Tyskland i hele nazitiden, fordi han var gift med en arisk kvinde, og fordi han var heldig. Han skrev dagbog hele sit liv og kiggede som sprogmenneske sine notater igennem, da krigen sluttede, og skrev så L.T.I., der er fuld af hverdagseksempler på, hvordan nazisternes sprogbrug sneg sig ind hos alle, også hos ham selv.

George Orwell var en anden type sprogmenneske, engelsk journalist og forfatter. Han sætter fokus på, »at vi bevidstløst tror, at sprog er noget, der udvikler sig naturligt og ikke er et instrument, vi bruger til at forfølge egne formål« i essayet »Politics and the English Language«, der også er fra 1946.

Jytte Lyngvig

»Både Klemperer og Orwell fortæller os ud fra hver deres erfaringer om, hvordan ord og sprogbrug manipulerer os. De skrev begge i 1946, og det var en anden tid, men deres synspunkter er (desværre) ligeså relevante i dag.«

---

Orwells ærinde er at påpege, hvordan uklart sprogbrug gør budskabet usikkert og hermed giver afsenderen en mulighed for at gemme sig bag ordene. Et fænomen han giver eksempler på fra politiske og faglige tekster. Han opstiller på denne baggrund en liste af måder at udtrykke sig på, man bør undgå: ingen metaforer, korte ord i stedet for lange, aktivt sprogbrug, ikke passivt, og ingen jargon eller fagsprog – og som den realist, han var: Bryd disse regler, hvis det er nødvendigt.

Både Klemperer og Orwell fortæller os ud fra hver deres erfaringer om, hvordan ord og sprogbrug manipulerer os. De skrev begge i 1946, og det var en anden tid, men deres synspunkter er (desværre) ligeså relevante i dag. Tak for, at vi ikke længere skal møde ordet »ghetto«, hvor vi end vender os. Der er mange flere ord og udtryk, der kunne fortjene samme skæbne.