Borgerlig eller ej – fremtidens politiske vinderfortælling tager udgangspunkt i hverdagen

Valget viste, at danskerne vil have en konstruktiv, midtersøgende politisk ledelse af Danmark. Det skal politikerne levere.

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danmark har fået en ny socialdemokratisk regering – og stort tillykke til statsminister Mette Frederiksen. Vi har i nyere tid tradition for konstruktivt samarbejdende regeringer, der har bidraget til at udvikle Danmarks position som et af verdens bedste lande. Jeg har fuld tillid til, at vores nye regering ikke tager let på ansvaret for landets fremtid.