Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sundhedsministeren misinformerer

Med stråmandretorik, forkerte sammenstillinger og udsagn, samt udeladelser af oplysninger forsøger ministeren at afspore den offentlige debat om vores sundhedsdata, skriver Kent Kristensen, Sten Schaumburg-Müller og Jøren Ullits Olai Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Minister misinformerer

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby svarer ikke kritikken i vores kronik om ministeriets misinformation i debatten om sundhedsdata (27. februar). I stedet benytter ministeren en stråmandsretorik, hvor hun opstiller opdigtede påstande, som hun så kan afvise. Med stråmandretorik, forkerte sammenstillinger og udsagn, samt udeladelser af oplysninger forsøger ministeren at afspore den offentlige debat om vores sundhedsdata.

Et blandt mange eksempler er, at ministeriet går til kamp mod myter og ligestiller samtykke til behandling med samtykke til deling af oplysninger. Det er forkert. Et samtykke skal være frit og utvunget, og det er det ikke, når en patient ikke kan frasige sig deling af oplysninger uden også at frasige sig behandling. Alligevel rammer ministeriets misinformation forsiden på netavisen Altinget med overskriften »Ministerium går til kamp mod myter«. Ministeriets budskab gentages i en kronik af medicinske forskere i dagbladet Politiken. Og igen i en leder i Medicinsk Tidsskrift, hvor chefredaktøren skriver, at formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin korrekses og sættes på plads af ministeren.

Offentlige myndigheder kommunikerer på mange platforme og har stor gennemslagskraft. Det giver også et særligt ansvar for at være korrekt og retvisende. Det er ministeren ikke, og tilbage står indtrykket af en manipuleret offentlig debat, præget af grundlæggende juridiske misforståelser. Du kan læse mere her.

Kent Kristensen, lektor, ph.d., Sten Schaumburg-Müller, professor, dr.jur., og Jøren Ullits Olai Nielsen, adjunkt, ph.d., alle Syddansk Universitet

Konsulenter erstatter ikke »billigt personale«

Det fyger med udokumenterede påstande på Berlingskes debatsider om statens brug af konsulenter. Mandag påstod en læser frejdigt, at billigt personale er blevet fyret i SKAT for at skabe plads til dyre konsulenter, og tirsdagens Groft Sagt kommer med et friskt postulat om, at konsulenterne kan spares væk. Hvis det sidste rent faktisk var tilfældet, er jeg helt sikker på, at topcheferne i staten i disse omkostningsbevidste tider for længst havde fyret konsulenterne. Det har de så ikke. Det er selvfølgelig, fordi konsulenterne kommer med ekspertråd, der giver værdi for pengene.

Jeg undrer mig såre over, at skribenterne ikke fokuserer på, om konsulenterne skaber værdi for skattekronerne. Det vil klæde debatten at se på, hvad vi får for skattekronerne. Sagen er jo, at digitaliseringen er i fuld gang i hele den offentlige sektor, hvilket bl.a. giver borgerne mulighed for meget mere selvbetjening. Den slags kræver ekspertise. Og det er netop, hvad konsulenterne leverer. Både til det offentlige og til det private.

I øvrigt er den private sektor konsulenternes absolut største kunde, hvor private erhverv står for 90 pct. og offentlige erhverv for ti pct. af købet af rådgiverydelser på samlet set godt 160 mia. kr. Offentlige erhverv bruger 13 pct. af deres indkøb på rådgivning, mens private bruger 14 pct., så intet i tallene tyder på, at den offentlige sektor køber rådgiverydelser, ud over hvad der skaber værdi for dem.

Branchedirektør Henriette Søltoft, DI Rådgiverne

Tilbagebetaling fra skat

Kære skatteminister, nu, hvor I skal til at bruge mange penge på  advokathjælp til at kradse penge hjem fra folk i udlandet, der ikke har betalt tilstrækkeligt i skat, kunne jeg godt tænke mig at få at vide, hvornår jeg mon kan få mine alt for store grundskylds- og ejendomsværdibeskatninger, beroende på en fuldstændig forkert vurdering i årene 2006 til 2008, tilbage.

Jeg har ikke lyst til at bruge mange penge på dyre advokater, og jeg synes faktisk også, at det må være jeres problem. Har i sin tid klaget mange gange, men orkede til slut ikke mere at kæmpe mod en offentlig instans med uanede penge og advokathjælp i ryggen.

Brita Dalsgaard Boolsen, Kokkedal

Tåbeligt forslag

Da jeg blev 60 år og kunne mærke, hvor det bar hen, besluttede jeg at kvitte smøgerne. Da havde jeg været ryger i 45 år.

Nu foreslår Kristian Thulesen Dahl fra DF, at en stigning på otte kr. for en pakke godt kan accepteres. I min verden får man ingen til at holde op med så lille en stigning.

Nej, vi skal helt hen, hvor det virkelig gør ondt - måske 90 kr. for en pakke?

Det er i dag 17 år siden, jeg holdt op, og jeg er helt overbevist om, at hvis jeg var fortsat, var dette læserbrev ikke blevet skrevet. Jeg har KOL, og den forsvinder ikke bare af sig selv. Begrebet “han drak sig ihjel” kunne passende omskrives til “ han røg sig ihjel”, hvis der var tale om en ryger. Med venlig hilsen

Per Haaber Gylling, Frederiksberg