Læserne mener: Janteloven er mere end misundelse

Foto: WILLY HENRIKSEN. Arkivfoto fra 1962 af forfatteren Aksel Sandemose. Romanen »En flygtning krydser sit spor« var fra han side ment som mere end et værk om misundelse.
Læs mere
Fold sammen

Lørdag 12. august skriver Lone Kühlmann i sin klumme et forsvar for Janteloven. Det overrasker, at nogen vil forsvare selvcensur, hvilket jo er lovens bærende tanke.

Desuden er det irriterende igen at se Janteloven som udtryk for træls misundelse. Den har et ganske andet indhold og en anden retning. Den beskæftiger sig med individer, der holder sig selv nede, for at andre ikke skal tro, de er noget.

Janteloven er ikke vertikal, som Lone Kühlmann mener, men derimod horisontal. De enkelte evner så udmærket at gøre sig selv ubetydelige, da de har indbildt sig Jantelovens idé. Dette er tanken i Aksel Sandemoses roman »En flygtning krydser sit spor«.

Som Sandemose selv skriver i udgaven fra 1955: »Dette er Jante, hver lille sjæls kamp for jævnbyrdighed og anerkendelse, bevidstheden hos hver enkelt om, at alle andre er større end ham selv. (...) Det lykkes Jante at holde Jante nede, alle er lige store, men alle tror, de andre er større. Det er byens grundlag. Jantemanden kan ikke rejse sig. Han snyder i stedet de andre til at tro, at han er så stor, som han i virkeligheden er. Selv tror han det ikke.«

Som det fremgår, er den gængse udlægning af Janteloven som værende en hammer i hånden på eksempelvis nyrige, ret forfejlet.

Hvis man vil gøre sig klogere på Jantelovens egentlige idé, kan man læse udgaven fra 1933. Den senere udgave har så mange eksempler på elendigheden, at man til sidst tænker, ja ja det er forstået.