Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Dansk undergrund kan hjælpe grønt smertensbarn

»Aftalen om jernbanefonden var et godt skridt i den rigtige retning. Men der mangler stadig penge til at realisere planen.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Råderummets moder

Der gør sig en vis til overfladiskhed grænsende letfærdighed gældende i den aktuelle diskussion om ja eller nej til gennemførelsen af 8. udbudsrunde. Samtidig er vi langt - meget langt - bagud med formulering og især gennemførelse af en strategi for at få transportsektoren på plads i den grønne omstilling. Især jernbanen er et smertensbarn. Danmark er på vej til at blive en prop i bestræbelsen på at skabe højhastighedstog på tværs i Europa. Vi er langt fra at være et foregangsland, både hvad angår passagerer og gods.

Aftalen om jernbanefonden var et godt skridt i den rigtige retning. Men der mangler stadig penge til at realisere planen. Her er det, at 8. udbudsrunde i Nordsøen bør ses som en nødvendig nationaløkonomisk ressource, der kan muliggøre gennemførelsen af en ambitiøs satsning på endelig at få gjort noget reelt og klimarigtigt ved transportsektoren. Det er derfor en gigantisk fejltagelse, hvis man fraskriver sig muligheden for på denne måde at gøre noget, som intet ellers tyder på ville kunne lade sig gøre.

Med aftalen om den danske undergrund i 1981 løftede vi landet ud af den kroniske sårbarhed med betalingsbalancen og skabte forsyningssikkerhed. Nyordningen i Nordsøen var nationaløkonomisk set råderummets moder. De store satsninger på kraftvarmeudbygning og vindkraft havde denne baggrund. Med de foreliggende skøn over potentialet i fortsættelsen af de eksisterende aktiviteter samt 8. udbudsrunde kan vi sikre os økonomisk handlefrihed til at gøre det nødvendige i den grønne omstilling. Uden at koble denne ressource ind vil der ikke være realiteter bag visionerne. Holdbarheden i selvforståelsen om at være et foregangsland måles bedre på viljen til faktisk at gøre tingene end på evnen til at markedsføre procenter og årstal. Poul Nielson, fhv. minister (S) og EU-kommissær

Identiteten er i kulturen

I et samfund, hvor identitet konstant er på spil og grænser flydende, har vi brug for at spejle os i historien. Vi har brug for at forstå, hvor vi kommer fra og hvordan vi er kommet hertil. Den Kgl. Afstøbningssamling viser 2.000 gipskopier af skulpturhistoriens største værker fra de gamle egyptere til 1700-tallets klassicisme. Det handler om måden, vi som mennesker har set på os selv gennem tiden – en form for identitetshistorie. Men Den Kgl. Afstøbningssamling er igen lukningstruet.

Jeg tror på, at det er i det fysiske møde med kunsten, at vi får de ægte oplevelser – de som rør noget dybere og som sætter sig spor. Her kan vi opleve, at identiteten altid har været en flydende størrelse. Som omviser har jeg mange gange taget vejen forbi rækken af Venusser og mærket historiens vingesus - ingen andre steder kan du se rytterstatuernes heste i øjnene og vende dig rundt og se alle Michelangelos værker i ét blik. Her slipper du for at køre Europas veje tynde – det hele kan ses på en eftermiddag!

Lukkes en samling som Afstøbningssamlingen afskærer vi os selv muligheden for det fysiske møde med skulpturhistorien og vi misser et link til fortiden. Lad os have modet til at bevare vores kulturelle institutioner og vores krog i historien. Mette Vesterbæk Mortensen, mag.art. i kunsthistorie, Valby

København er et åbent askebæger

Efter en tur til Tokyo bliver man pinligt opmærksom på, hvor beskidt København er, når man kommer hjem. Der flyder overalt med papir og mængder af cigaretskod. Det er nærmest som om, at mange mennesker betragter byen som et åbent askebæger og skraldespand, hvor holdningen synes at være, at staten skal nok rydde op efter os. I Tokyo bor der 20 millioner mennesker i den centrale del. Det er umuligt at finde så meget som et enkelt cigaretskod og et eneste lille stykke papir. Det mest imponerende er, at der heller ikke er en eneste tilgængelig skraldespand. Det findes bare ikke. Her er kulturen, at hvert enkelt menneske er ansvarlig for sit eget affald. Hver enkelt person har typisk en lille pose i lommen, hvor evt. skrald deponeres indtil man kommer hjem. Efter et utal af 'ren by' kampagner er det endnu ikke lykkedes at skabe en ren by i Danmark. Kunne politikerne for engangs skyld ikke tage en upopulær beslutning og gøre affaldskastning på offentlig vej, park eller skov til en ulovlighed der straffes med 1.500 kr. pr. overtrædelse. Det er sørgeligt, at det øjensynligt er nødvendigt - men det er nok det, der skal til. Jens Munch-Hansen, Humlebæk

Nogensinde?

I forbindelse med vejr og klima hører man ofte ordet »nogensinde« anvendt, når der omtales nye rekorder. Det er dog retorisk, snarere end faktuelt, al den stund at »nogensinde« betyder »på noget tidspunkt, overhovedet«. Kigger vi på den lange skala, er Jorden ca. 4,5 mia. år gammel, mennesket, homo sapiens, har eksisteret i ca. 100.000 år, men har kun foretaget målinger af vejret de seneste ca. 130 år.

Det betyder eksempelvis, at hvis vi »skrumper« de 4,5 mia. år ned til et kalenderår, opstod homo sapiens 31. dec. kl. 23.48, mens vejrmålingerne begyndte mindre end et sekund før årsskiftet. Per Christensen, Hvidovre