At læse Katherine Diez' klummer i Berlingske er altid ledsaget af skrækblandet smerte, lidt som at pille i et skorpedækket sår. Det er som at have besøg af en nysgerrig etnograf fra planeten Yuppiter.
Man registrerer hver gang med bestyrtelse Diez' tilsyneladende komplette ukendskab til almindelige menneskers hverdag, hvilket ikke afholder hende fra at have håndfaste meninger om samme. Man ser klummeskriveren skubbe Dior-solbrillerne op i håret, sirligt folde Burberry-trenchcoaten over armen, hanke op i aluminiumskufferten og modigt træde ud i et hjørne af Terra Inkognita på sine Manolo Blahnik-stiletter – og med stor undren.
Del:
