Tonen er giftig når vi diskuterer politik på sociale medier, men denne sommer er der sket noget markant

Der skete noget interessant med tonen på vores sociale medier, da politikerne slukkede telefonerne og gik på sommerferie. Der blev simpelthen rarere at være.

»Som med så meget andet, skal der sommetider fravær til, før konturerne bliver tydelige. Sådan har jeg oplevet fraværet af politikertweets, Facebook-opslag og Instagram-opslag denne sommer,« skriver Jane Sandberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hold nu op, hvor har regeringens ministre været stille på sociale medier i juli. Så tavse, at man kunne få den tanke, at det er en del af en plan.

Man kan helt sikkert rose statsministeren for meget, men lad mig her begrænse roserne til at gælde hendes evne som leder med omsorg for sine medarbejdere. Jeg aner intet om, hvordan tavshedens tæppe er blevet bredt ud.

Om det var på et tirsdagsmøde i statsministeriet eller via en omsorgsmail fra HR-afdelingen, at alle ministre (altså lige med undtagelse af altid kampparate Dybvad) fik besked på at tage en ferieslapper, er uvist, men faktum er, at regeringen og Mette Frederiksen har holdt big time sommerferie. Selv kulturministeren, som man jo godt kunne kalde en slags sæsonarbejder lige nu med gigantarrangementer som EM i fodbold, Tour de France og OL, har ryddet kalenderen og trukket stikket.

Og hurra for det. Mon ikke regeringen – ligesom os andre helt almindelige danskere – også har haft brug for at puste ud over sommerdrinks og mærke græsset kilde under bare fødder? Det er dem i hvert fald vel undt.

Det blev rarere på sociale medier

Men der skete noget interessant med tonen på vores sociale medier, da politikerne slukkede telefonerne. Der blev simpelthen rarere at være. Da politikerne gik ud, gik venligheden ind. Pludselig var der plads til samtaler med længere horisonter end denne valgperiode. Omsorg, forståelse og nysgerrighed erstattede (i et vist omfang) konflikt, VERSALKRIG og nedsættende kommentarer.

Det er selvfølgelig ikke sådan, at det er politikernes skyld, at vi taler så grimt til hinanden på sociale medier. De fleste politikere, jeg følger, er faktisk meget opmærksomme på både at gå i fornuftig dialog med selv dem, fornuften for længst har forladt. De er også ret dygtige til at veje egne ord. Men den interaktion, der finder sted, når vi på SoMe diskuterer politik, er altså giftig. Det er både dumt og farligt, fordi vi aldrig når til substansen. I stedet bliver det skyttegravskrig med de vildeste udsagn som kasteskyts.

Ord, de fleste af os aldrig ville tage i vores mund, fyger omkring i kommentarspor, og velmenende politikere løber i skudhold fra tråd til tråd i forsøget på at svare for sig. Det er uværdigt for vores demokratiske samtale, og det kalder i den grad på selvjustits hos alle med et tastatur indenfor rækkevidde.

Som med så meget andet, skal der sommetider fravær til, før konturerne bliver tydelige. Sådan har jeg oplevet fraværet af politikertweets, Facebook-opslag og Instagram-opslag denne sommer.

At politik kan få de fleste op i røde og blå felter, er både naturligt og forventeligt. Men er vi virkelig nået dertil, at vi ikke længere kan overholde helt almindelige regler for god adfærd, når vi diskuterer politik på sociale medier? Hvis svaret er ja, så skal vi altså til at handle. For ellers er vores demokratiske samtale i alvorlig fare.

Hvem gider at leve i et samfund, hvor vi ikke længere kan tale sammen på tværs af skel, men kun kan råbe og skrige? Nok hverken politikere eller vælgere, hvis vi altså når at tænke, før vi taster.