Ud med sproget

Søren Kassebeer, litteraturredaktør Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Så gik dét bogår, og endnu engang kan man slå fast, at bogudgivelser, hvad det rene antal angår, i hvert fald ikke fejler noget her i vores lille kølige sprogområde.

Store aktører som Gyldendal og Lindhardt og Ringhof sendte som vanligt bøger på markedet i en lind strøm og inden for alle genrer, men nok så fornøjeligt var det at se, hvordan mange små forlag pirkede positivt til mangfoldigheden, enten i form af nyudgivelser af dansk eller udenlandsk litteratur eller i kraft af de efterhånden mange genudgivelser eller førstegangsudgivelser af fremmedsprogede skønlitterære værker, som ellers hidtil og beklageligvis er gået vore danske næser forbi.

Dette sidste skrev Berlingskes Jeppe Krogsgaard Christensen en større artikel om i sidste uge, og jeg skal her minde om, at det, som påpeget af ham, i 2016 blev muligt blandt andet at få dejligt skæve klassikere som Raymond Queneaus »Stiløvelser« og Hermann Ungars »De lemlæstede« på dansk. Skønne sager, virkelig, og af den slags, man bør unde sig selv at læse, på det ene sprog eller på det andet, fordi klassikere ikke bare med god grund er klassikere i deres egen ret, men også altid sætter den nye litteratur i perspektiv. Klassikerne minder os om, at det virkelig exceptionelle hører til sjældenhederne, og sådan skal det også være, for ellers ville vi jo bare gå rundt og se genialitet over det hele, og sådan er virkeligheden overhovedet ikke. Heller ikke i fiktionens uvirkelige verden.

Hvis jeg ellers selv skal udtrykke nogle fromme bogønsker for 2017, så håber jeg, at man kan styrke den diversitet, der er et af det danske bogmarkeds smukkeste karakteristika, med plads til nyt og gammelt, dansk og udenlandsk, garvet og debuterende. Og jeg vil i den forbindelse i særlig grad håbe, at vi kan få endnu mere litteratur oversat fra andre sprog end engelsk og skandinavisk, som de fleste alligevel kan læse uden større anstrengelser, hvis de gider, og her tænker jeg ikke kun på sprog som tyrkisk og kinesisk, som det ofte er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at finde kvalificerede litterære oversættere til, men også på noget så relativt set meget mere overkommeligt som spansk, der jo står for meget af det ypperste, der gennem tiden er skrevet.

Her kniber det (også) med at komme ud med sproget på dansk, og så er det godt, at vi nu også har fået sådan noget som Skjødt Forlag, der netop har udsendt uruguayanske Mario Levreros fantastiske fabel »Byen«, som jeg har anmeldt her. Skjødt forlag vil udbrede netop spansksproget litteratur på dansk, og den slags initiativer er tiltrængte, for selv om det danske bogmarked hører til verdens mere åbne, afspejler det af flere grunde slet ikke den globale litteraturs overdådige mangfoldighed.

Der er, kort sagt, meget, der stadig kan gøres bedre, og måske bliver 2017 vitterlig endnu bedre? Og måske endda også lidt mere global?

Godt nytår. Eller som de siger dernede og derovre: ¡Feliz año nuevo!